Ministre skyder med skarpt mod populær forebyggelsesfilosofi fra Herning

ANBRINGELSER: Regeringens lægger med sit anbringelsesudspil afstand til arven fra den såkaldte Herning-model for forebyggelse. Nogen kommuner er gået for langt i forsøget på at undgå anbringelser, lyder det fra minister.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at nogen kommuner er gået for langt med at bruge forebyggende indsatser frem for anrbingelser.
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener, at nogen kommuner er gået for langt med at bruge forebyggende indsatser frem for anrbingelser.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim RosenkildeSimon Lessel

Det skal være slut med at bruge forebyggende indsatser som undskyldning for ikke at gribe til anbringelser for de mest udsatte børn.

Med sit nye anbringelsesudspil vil regeringen sende et klart signal til landets kommuner om, at de skal blive bedre til at anbringe børn i en tidligere alder fremfor at bruge kostbar tid på at afprøve mindre indgribende indsatser i familien.

Det slog både social- og ældreminister Astrid Krag (S) og børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fast, da de onsdag præsenterede det nye udspil.  

”Anbringelser skal ikke være noget, der ligger meget langt nede af vejen, når man først har prøvet alt muligt andet,” siger Astrid Krag.

en automatik i, at en anbringelse altid er det allersidste, man griber til – det har måske været at tage den lidt langt, de steder hvor man har gjort det.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Børne- og undervisnignsminister

Hun hæfter sig ved, at der bliver anbragt fem gange så mange 16-årige som 3-årige. For nogen af dem vil en tidligere anbringelse ifølge socialministeren have været den rette løsning, men i stedet er ”barndommen gået med forebyggende foranstaltninger".

Udskydelser af anbringelser gik for vidt
Forud for anbringelsesudspillet har Astrid Krag flere gange betonet, at børnenes forældre nogle gange får ”for mange chancer”, og at anbringelser også bør ses som en forebyggende indsats.

Hos regeringen er man helt på det rene med, at man dermed taler direkte op imod en ellers udbredt praksis i kommunerne. Her arbejder man mange steder netop på at undgå de mest indgribende indsatser som anbringelser ved i stedet at arbejde forebyggende med støtte gennem de udsattes børns familier, netværk og nærmiljø.

I Danmark er det ikke mindst Herning Kommune, som er blevet kendt for at sætte den tilgang på formel med inspiration fra Sverige.

”Man skal passe på med at sige, at alt det der er gjort i Herning bare har været dårligt arbejde. Det har det bestemt ikke været. Rigtig mange børn har fået en bedre barndom på grund af noget af det arbejde,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsætter:

”Men en automatik i, at en anbringelse altid er det allersidste, man griber til – det har måske været at tage den lidt langt, de steder hvor man har gjort det.”

Læs også

Konkret peger børne- og undervisningsministeren på, at det særligt er nogen kommuners brug af Herning-modellens såkaldte indsatstrappe, der er misforstået.

Lidt for tæt økonomisk kobling
Indsatstrappen illustrerer hvor indgribende en foranstaltning er for barnet og familien og lægger op til, at man skal starte med eller arbejde hurtigst muligt hen mod en mindre indgribende indsats.

I den logik fremstår anbringelser som de allersidste trin.

Hos Vive kan seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk godt forstå, at ministrenes er kritiske over for den måde, modellen er blevet brugt i praksis.

”Mit indtryk er, at der kan være en forskel på den teori, der ligger bag Herning- og Sverigesmodellen og så den praksis, man ser. Det er tydeligt, at modellen nogen steder er blevet koblet til en meget økonominær tilgang,” siger hun.

Konkret kan det komme til udtryk ved kommuner, som har lagt en direkte præmis ind i et budget om, at investeringer i forebyggende indsatser vil gernere besparelser på anbringelser inden for en kortere årrække.

Det kan både handle om at undgå nye anbringelser og at ændre tidligere besluttede anbringelser.

”Det ligger også i indsatstrappe-modellen, at man så hurtigt som muligt skal ’skubbe’ folk ned på et lavere trin, så indsatsen ikke er mere indgribende end nødvendigt,” siger Anne-Dorthe Hestbæk.

KL peger tilbage på Christiansborg
Ifølge hende kommer den konkrete praksis i sidste ende til at være meget afhænge af, hvad incitamentet er til at benytte modellen.

”Hvis man tolker det meget groft, så kommer det jo til at handle om at skubbe børnene ud af de dyrere foranstaltninger og ned i de billigere. Det kan være fra døgninstitutionsanbringelse til plejefamilieanbringelse eller fra professionelle anbringelser til slægtspleje og videre ned til forebyggende indsatser,” siger Anne-Dorthe Hestbæk.

Hos KL kan man godt genkende, at der har været et meget stort fokus på forebyggelse i kommunerne. Men det kan man ikke klandrer kommunerne for, siger Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er næstformand for KL’s socialudvalg og borgmester i Holbæk Kommune.

Hun peger på derimod tilbage mod Christiansborg og anbringelsesreformen med overskriften ’Barnets Reform’ fra 2011.

”Med den reform fik vi en kultur med et massivt fokus på at forebygge, og hvor man var meget optaget af, at anbringelser skulle være, det sidste man gjorde. Men det kom jo fra Christiansborg med en lovgivning, som vi selvfølgelig har fulgt i kommunerne. Det er ikke noget, kommunerne selv har opfundet,” siger hun.

Kulturforandring kommer til at koste penge
Uanset ministres mere eller mindre indirekte kritik tager Christina Krzyrosiak Hansen godt imod regeringens nye udspil, der med hendes ord lægger op til en ”meget stor og god forandring,” som kommunerne byder meget velkommen.

”Vi er helt enige i, at der skal ske en kulturforandring, og den er allerede ved at ske i mange kommuner. Der skal selvfølgelig fortsat forebygges, men anbringelser skal ikke være sidste udvej, når det er bedst for barnet at gøre det med det samme,” siger hun.

Hun er også helt på det rene med, at det ikke er nok med gode intentioner, men at der også er behov for ressourcer til at levere på dem i praksis. Regeringen har afsat et beløb på 760 millioner kroner til at finansierie udspillet, men den endelige pris skal KL nok komme til at give sin vurdering af.

”Vi skal gøre det, der er nødvendigt for barnet. Nogle gange koster det penge, som vi selvfølgelig skal finde. Og når den endelige aftale ligger færdige, så forventer vi fra KL’s side, at vi sammen med regeringen må se på, hvad der er behov for af økonomi,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Dokumentation

Sverigesprogrammet i Herning

Herning Kommune etablerede i 2013 et Sverigesteam, der med inspiration fra den svenske kommune Borås begyndte at arbejde på en ny måde med udsatte børn, unge og deres familier.

Sverigesteamet var særligt kendetegnet ved, at hver socialrådgiver havde langt færre sager end normalt, samt at den tværfaglige organisering blev styrket.

Sverigesteamet arbejdede med et særligt mindset, hvor barnets ret til at leve et så almindeligt hverdagsliv som muligt var i højsædet. Derfor var der fokus på den tidlige forebyggende indsats og på, at de foranstaltninger, der blev brugt, skulle være så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt.

Evalueringer fra Kora (senere Vive red.) viste, at der var sket en ændring i foranstaltningsmønsteret  med et meget markant fald i institutionsanbringelser og en stigning i andelen af anbragte børn og unge, der er i familiepleje. Desuden blev de hjemmebaserede indsatser blevet brugt mere.

I forlængelse her af var der opnået betragtelige besparelser på anbringelser. Samlet set sparede Sverigesprogrammet mere end dobbelt så meget som forventet på anbringelsesområdet.

De faldenden udgifter sykyldes dels, at antallet af anbragte børn faldt, og dels at man anvendte anbringelsestyper, som i gennemsnit har lavere enhedsudgifter.

Sverigesprogrammet har haft stor gennemslagskraft og har sat dagsordenen for omstilling af praksis på området for udsatte børn og unge i mange danske kommuner. Herning Kommune har desuden valgt at udrulle modellen over hele kommunen fra 2016.

Kilde: Vive (Kora)


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Dorthe Hestbæk

Seniorforsker, VIVE
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1990)

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Christina Krzyrosiak Hansen

Borgmester (S), Holbæk Kommune
ba.soc. (Københavns Uni.)









0:000:00