Nedskæring af boligsocial indsats på 100 millioner kan lede til ghettoisering

GHETTOISERING: De boligsociale indsatser i udsatte områder er skåret med 100 millioner kroner årligt. Med nedskæringen risikerer man at sende flere boligområder på ghettolisten, lyder det fra aktører.

Nedskæringen på 100 millioner i boligsocialt arbejde kan få store konsekvenser for udsatte boligområder. Særligt unge har stor glæde af indsatserne. (Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix)
Nedskæringen på 100 millioner i boligsocialt arbejde kan få store konsekvenser for udsatte boligområder. Særligt unge har stor glæde af indsatserne. (Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix)
Maria Neergaard Lorentsen

Dét, som parallelsamfundspakken skulle løse, risikerer den i virkeligheden at gøre værre.

Francisco Ortega
Boligselskabet Sjælland

Ghettopakken, der har til formål at udfase ghettoer i Danmark, kan i værste tilfælde skabe flere ghettoer.

I aftalen blev den boligsociale indsats nemlig skåret med 100 millioner kroner årligt. Derfor risikerer centrale indsatser, der er med til at holde udsatte områder af ghettolisten, at blive lukket ned.

Sådan lyder meldingen fra flere aktører, der opfordrer politikerne til at implementere det boligsociale ansvar i de igangværende boligforhandlinger.

Dokumentation

Boligsociale indsatser
I boligaftalen fra 2014 blev der afsat en boligsocial ramme på 465 millioner kroner årligt i perioden 2015-2018, hvoraf op til halvdelen kan anvendes til huslejenedsættelser. Hertil kommer, at indsatser, der øger trygheden og bryder den negative sociale arv, skal prioriteres.

Med parallelsamfundspakken i 2018 blev der fastsat en boligsocial ramme på 280 millioner kroner årligt i årene 2019-2026, hvoraf halvdelen vil gå til huslejenedsættelser, og den anden halvdel på 140 millioner vil gå til såkaldt “områdebaserede indsatser”. 

Områdebaserede boligsociale indsatser dækker eksempelvis over lektiehjælp, relationsarbejde og skabelse af lommepengejob. Indsatserne er ofte målrettet unge og har vist en stor effekt i forhold til at forbedre beboernes uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst og og komme ud af eller undgå en kriminel løbebane. Overordnet viser evalueringer, at det skaber bedre sammenhængskraft og omdømme og tiltrækker dermed tilflyttere, hvilket kan give en mere blandet beboersammensætning.

Midlerne til både boligaftalen og parallelsamfundspakken kommer fra Landsbyggefonden, som beboerne i de almene boliger betaler til gennem deres husleje.


Altinget logoSocial
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget social kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00