Organisationer efter FN-høring: Regeringen svigter, når den ignorerer, at kvinder med handicap er særligt udsatte

Når særligt piger og kvinder med handicap udsættes for seksualiserede overgreb, så er vi nødt til at se nærmere på, hvad der ligger til grund og tage hånd om det.

For at finde de rigtige løsninger, må regeringen forstå og handle på problemernes kønnede dimensioner, hvilket kan hjælpes på vej ved langt bedre inddragelse af civilsamfundet og ved at lytte til dem, det faktisk handler om: ”Nothing about us without us", som det italesættes globalt.

Køn og handicap i lovgivningen

I Handicapkomiteens rapport rettes der kritik af Danmark på en lang række områder, og det står soleklart, hvor ringe det står til med forståelsen af køn i relation til handicap.

Rapporten rejser generel kritik af Danmark over, at ligebehandlingsloven ikke indtænker kvinder med handicap, og at kvinder med handicap ikke indtænkes i diverse lovgivning og politikker.

At Danmark ikke anerkender det, stiller spørgsmål ved mange politikeres selvforståelse af Danmark som velfærdssamfund og som foregangsland for ligestilling.

Elsebeth Kirk Muff, Ditte Ingemann m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Anbefalingen til Danmark er klar: Køn skal inkluderes i alle love og politikker og i implementering og evaluering. Det bakker vi på det kraftigste op om.

Det bør være åbenlyst for enhver, at når vi kan observere kønsforskelle, så er vi også nødt til at indtænke køn på tværs af lovgivningen, særligt når man som Danmark vil kalde sig et foregangsland for ligestilling og bryster sig af at være et af de lande, der fører på Verdensmålspoint og inddragelse af de mest oversete.

Rapporten retter også kritik af Danmark for den høje andel af vold mod piger og kvinder med handicap i institutioner, den manglende adgang til kvindekrisecentre og handicaprelateret støtte under opholdet, samt manglende implementering af lovgivning og politikker, der specifikt forebygger og forhindrer udnyttelse og vold i nære relationer.

Det anbefales at udvikle og implementere handlingsplaner både rettet mod institutioner, det juridiske system, rehabilitering og behandling samt at sikre bedre tilgængelighed og øget bevidsthed i befolkningen.

Manglende politisk forståelse

Et andet område, hvor Danmark fejler er beskyttelse af den personlig integritet, og der rettes en skarp kritik af Danmark for at tillade sterilisering, prævention og abort ved piger og kvinder under værgemål – uden deres accept.

Anbefalingen fra handicapkonventionen er, at der altid skal kunne gives informeret, frit og personligt samtykke, hvilket det er utroligt, at Danmark ikke har sikret her i 2024.

Sidst, men slet ikke mindst, rejser rapporten også kritik af den manglende data i forhold til piger og kvinder med handicap og anbefaler at sikre systematisk dataopsamling og periodiske studier af situationen for kvinder og piger med handicap.

Det har vi hårdt brug for, for uden et stærkt datagrundlag lykkes vi ikke med at bryde med den manglende ligestilling.

Rapporten er alt i alt enorm vigtig, ikke bare for mennesker med handicap, men for os alle – uanset køn.

Forebyggelse og løsninger kræver, at vi anerkender de kønnede forskelle og ophører med at ignorere, at der er forskel på udsathed og typer af vold, som henholdsvis mænd og kvinder med handicap udsættes for, herunder psykisk, økonomisk, digital og seksualiseret vold.

At Danmark ikke anerkender det, stiller spørgsmål ved mange politikeres selvforståelse af Danmark som velfærdssamfund og som foregangsland for ligestilling.

Endelig må vi tilføje, at manglen på en kønssensitiv forståelse af problemerne også viser politikernes svigt af nogle af de mennesker i vores samfund, som er allermest udsatte og afhængige af samfundets hjælp.