Ny chef for social investeringsfond: Nu er ketchuppen på vej ud af flasken

”Jeg har fået et skrivebord og en telefon. Og der er vist nogen, som er i gang med at få min computer op at køre.”

Det er første dag på arbejdet for Camilla Bjerre Damgaard. Og logistikken er ikke helt på plads endnu. Og det er på en måde betegnende for den opgave, hun har påtaget sig.

Som ny fondschef skal Camilla Bjerre Damgaard sikre, at Den Sociale Investeringsfond forløser sit formål om at modne og udvikle markedet for sociale investeringsprogrammer i Danmark. Et marked, der – som Altinget tidligere har beskrevet – lider af betydelige børnesygdomme.

”Da Den Sociale Investeringsfond blev født politisk i 2018, troede mange, at markedet var mere klart, men det har vist sig vanskeligt,” siger Camilla Bjerre Damgaard.

Gode løsninger tager tid
For at opbygge markedet skal Den Sociale Investeringsfond sammen med blandt andre kommuner og institutionelle investorer udvikle metoder og tilgange, der får has på børnesygdommene.

Sideløbende skal fonden foretage konkrete investeringer, som demonstrerer, at det er muligt at gøre en social forskel for udsatte danskere og samtidig skabe et økonomisk afkast. Det skal øge interessen hos pensionskasser og filantropiske fonde og dermed anspore flere til at tage et medansvar for at finansiere løsningen på samfundsproblemer. 

Men på det spæde danske marked hænger den slags investeringer, der bonner ud på den sociale og den finansielle bundlinje samtidig, ikke ligefrem på træerne.

”Vi skal finde gode, rentable investeringer, som gør, at vi kan få pengene tilbage med et afkast, der kan geninvesteres. Og der er folk, som tror, det er noget, der kommer fikst og færdigt ind. Men det tager lang tid at finde de gode løsninger, når man arbejder med komplekse problemer,” siger Camilla Bjerre Damgaard.

Vi skal løse strukturelle problemer
Der er altså nok at tage fat på for den nye fondschef, som kommer fra en stilling som programchef i Egmont Fonden. Her har hun været med til at udvikle, udvælge og lede fondens bevillinger på 100 millioner kroner om året til at forbedre udsatte børns livsmuligheder.

Den statslige investeringsfond har et mindre budget, men et bredere fokus. Fondens 78 millioner kroner skal gavne udsatte børn og unge, øge danskernes trivsel, forebygge livstilssygdomme, forbedre arbejdsmiljøet og hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Og den bredde tiltaler Camilla Bjerre Damgaard.

”Der ligger et kæmpestort potentiale i at være med til at løse nogle af vores mest komplekse velfærdsproblemer. Det er det, der driver mig,” siger hun og fortsætter:

”Samtidig er jeg meget optaget af, at fonden er med til at løse nogle af de strukturelle problemer, der går på tværs af strukturerne i vores velfærdssamfund.”

Camilla Bjerre Damgaard nævner anbragte børns udvikling som eksempel. Det er grundlæggende et socialt problem, men det kan ikke løses udelukkende med socialpolitiske redskaber. Derimod kræver det en bred indsats, der går på tværs af siloer og pengekasser – for eksempel ved at sikre børnene bedre adgang til uddannelse og investere i deres sundhed.

Men et problem med mange ejere ender ofte med at være herreløst. Og hvem skal så tage en for holdet og finansiere den indsats, der skal til for at løse det?

”Nogle skal have den risikovillige kapital. Nogle skal modne markedet. Og vi kan foretage de initiale, risikovillige investeringer, der har brede menneskelige effekter,” siger Camilla Bjerre Damgaard.

Ketchuppen er på vej ud af flasken
Længere når vi ikke, før forbindelsen bliver afbrudt. Som en påmindelse om de vanskeligheder, der er forbundet med enhver form for startup.

Kort efter ringer Camilla Bjerre Damgaard tilbage fra en ny telefon.

Netop nu behandler Folketinget et lovforslag, der skal forbedre private investorers muligheder for at gå med i fondens investeringer. Det er betegnende for fondens første leveår, hvor en del tid er gået med at få rammerne – herunder det juridiske grundlag – på plads.

Derimod har det været sparsomt med konkrete investeringer, hvilket har skabt kritik i krogene.

”Man har skabt noget radikalt nyt, som skulle have styr på, hvad det vil sige at være en uafhængig statslig enhed, hvilken faglighed man skulle arbejde med, bygge et sekretariat op og ansætte folk. Der er en hel masse arbejde bag linjerne, som først bliver synligt, når man får investeret pengene. Og det tager altså tid,” siger Camilla Bjerre Damgaard.

Men nu begynder resultaterne at vise sig, fremfører hun.

I januar offentliggjorde fonden et investeringsprogram i unge hjemløse i Aarhus og i februar en investering i stressforebyggelse.

Senest har fonden åbnet et call, hvor den søger tre foregangskommuner, som sammen med fonden skal udvikle og implementere investeringsprogrammer, der tager livtag med sociale problemer, kommunerne selv udpeger.

Og der vil blive offentliggjort flere investeringer i den nærmeste tid, fortæller Camilla Bjerre Damgaard.

”Jeg synes, der begynder at komme ketchup ud af flasken nu, og der er øremærket investeringer for de første 30 millioner kroner, og det synes jeg egentlig er meget godt. Men jeg kan godt forstå utålmodigheden og behovet for at trykke på speederen, siger hun.  

Udviklingsopgaver på stribe
Inden Camilla Bjerre Damgaard kan træde speederen helt i bund, ligger der en fyldig dosmerseddel og venter:

Hun skal overtage ledelsen af et nyt sekretariat, som ikke har siddet sammen under hele coronakrisen.

Hun skal lære fondens rådgivende udvalg og interessenterne på området at kende.

Fonden skal implementere og understøtte de investeringer, der nu er foretaget.

Der skal opbygges en vidensportal om sociale investeringer.

Og så skal der forberedes en evaluering af fondens hidtidige virke.

”Der er ikke én driftsopgave. Det hele er udviklingsopgaver,” siger Camilla Bjerre Damgaard og tilføjer:

”Jeg tænker, at det bliver meget fedt, hvis min telefon fungerer, og min computer kommer op at køre.” 

Logistikken får altid sit skålpund kød.