LB Forsikring krydser grænser for at investere socialt: Det danske marked er for småt for os

Her er en ide: Hvad med at et forsikringsselskab investerer i at hjælpe udsatte mennesker ind på arbejdsmarkedet? Samfundet slipper for nogle sociale udgifter. Til gengæld får forsikringsselskabet en del af besparelsen som afkast.   

Det er tre fede fluer med bare et enkelt smæk: Der er mennesker, som får det bedre, en besparelse for samfundet og penge ind på sparebogen for selskabets kunder.

Men der er et problem – i hvert fald hvis man er den investor, der skal stille kapital til rådighed:   

Hvad hvis teorien ikke holder? Hvad hvis der ganske enkelt ikke er nogen fluer at smække for det selskab, der har lagt pengene ud? 

Vi har brug for mere evidens for den sociale effekt og større sikkerhed for, at der er et afkast forbundet med sådan en investering.

Mikkel Klausen
CSR-chef, LB Forsikring

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab for lærere, pædagoger og andre med en pædagogisk profession. Og her er chef for Kommunikation & CSR, Strategi & Innovation Mikkel Klausen grundlæggende begejstret for ideen om at investere i mennesker. 

”Vi vil rigtig gerne det her,” siger han. Alligevel er Mikkel Klausen skeptisk.  

”Der er altså nogle udfordringer set fra et investeringsmæssigt perspektiv,” siger han og fortsætter:  

”Vi har brug for mere evidens for den sociale effekt og større sikkerhed for, at der er et afkast forbundet med sådan en investering.” 

Der skal volumen til
Når LB Forsikring foretager investeringer, skal en række krav være opfyldt. For det første skal der være en positiv forventning til afkast og risiko, og så skal der en vis skala på. 

Lad os lige starte med skala og afkast. Som en tommelfingerregel skal en investering op i en størrelse omkring 75 millioner kroner, før den er interessant, fortæller Soli Preuthun, investeringschef i LB Forsikring.

”Når vi laver en investering, så binder vi ressourcer i halen på det. Der skal investeringsfolk, risikofolk, økonomifolk og CSR-folk ind over. Derfor skal det kunne ses på bundlinjen,” siger Soli Preuthun.

Og aftrykket på bundlinjen skal være mærkbart, understreger hun med henvisning til, at selskabet skal følge lovgivningens krav om at varetage kundernes interesser bedst muligt.

”Vi er jo sat i verden for at investere vores medlemmers penge på den mest hensigtsmæssige måde. Så de ressourcer, vi kaster ind i investeringen, skal stå mål med det afkast, vi ellers ville kunne få,” siger Soli Preuthun.

Hensynet til afkastet levner med andre ord meget lidt rum til at eksperimentere.

”Hvis der bliver for meget med at stikke en tå i hist og pist, så er det ikke sikkert, at det kan ses på vores afkast, og så risikerer vi at bruge vores ressourcer forkert,” siger Soli Preuthun.

For lidt evidens og for meget tro
I tilfældet med sociale investeringer kommer der endnu et lag på. 

Hvis LB Forsikring skal foretage en social investering, er det ikke tilstrækkeligt, at den muligvis eller måske endda sandsynligvis vil gavne nogle udsatte mennesker. Der skal være sikkerhed for den sociale effekt. Og den sikkerhed findes ikke i Danmark i dag, fastslår CSR-chef Mikkel Klausen.

”Data er et kæmpe problem,” siger han og uddyber:

”Det, der er udfordringen, når mennesker er det primære objekt, du investerer i, er, at mennesker er enormt forskellige. Så hvad der virker på Per, virker ikke nødvendigvis på Poul.”

Mikkel Klausen mener, at den sociale sektor i årevis har forsømt at dokumentere effekten af sine indsatser.

”Evnen og lysten til at dokumentere resultaterne har været meget begrænset i den sociale branche. Det betyder, at man i dag ikke nødvendigvis ved, hvad der virker,” siger han:

”Det kan godt være, at man har en god fornemmelse af det, og at man også kan vise en eller anden form for resultater nogle steder, men ud fra en evidensbetragtning er der rigtig meget, der bygger på tro.”

Et spædt og umodent marked
Investeringer, der lever op til LB Forsikrings krav om skala, afkast og dokumenteret effekt, er svære at få øje på i Danmark.

”Jeg er meget forsigtig med at sige, at der ingenting er, for det er jeg ikke sikker på, om jeg ved,” siger Soli Preuthun.

Faktum er dog, at investeringschefen endnu ikke har fundet det rette match.

Og det er ikke så underligt, mener Anders Randrup. Han er senioranalytiker hos Oxford Research, som for nylig har kortlagt markedet for sociale investeringer på vegne af Den Sociale Investeringsfond.  

”Det er et forholdsvist spædt og umodent marked,” siger Anders Randrup.

I kortlægningen konkluderer Oxford Research, at der er stor interesse fra myndigheder, investorer og de leverandører, som skal stå for de konkrete projekter. Men de konkrete erfaringer med sociale investeringer er få og små.

Det skyldes blandt andet, at der mangler solide metoder til at måle, om de indsatser, der sættes i værk, har den tilsigtede virkning på de borgere, de skal hjælpe – og dermed også, om der er udsigt til, at myndighederne kan opnå de ønskede besparelser, og investorerne kan få et afkast af deres investeringer, forklarer Anders Randrup.

”Man skal have udviklet nogle lidt mere sofistikerede metoder, som kan måle ikke bare på den lange bane, men også progressioner undervejs. Der er blandt andet brug for at få udviklet indikatorerne, så man kan måle – uden samtidig at genere for mange på vejen,” siger Anders Randrup.

Hvem tager regningen?
Hertil kommer nødvendigheden af at udvikle modeller, der fordeler udgifter og indtægter på tværs af forvaltninger og sektorer.

Hvem skal betale for en indsats, der rækker ind over både social- og beskæftigelsesforvaltningen i en kommune – og hvor meget? Hvem skal have hvor meget af den eventuelle gevinst? Og hvordan skal fordelingen være, når en indsats medfører besparelser for måske en håndfuld kommuner, en region og staten?

Der er mange gode takter på markedet, vurderer Anders Randrup. Men som det ser ud i dag, forstår han godt, at institutionelle investorer som LB Forsikring tøver.

”Vi anbefaler, at man får langt mere volumen i nogle få udvalgte partnerskaber, så man kan komme i gang og få høstet nogle erfaringer, som kan inspirere flere,” siger han og tilføjer:

”Men de institutionelle investorer er hæmmet af nogle afkastkrav, som de ikke kan komme uden om. Det er nok ikke dem, der skal udvikle markedet.”

Og hvad gør man så, når man er en institutionel investor med appetit på sociale investeringer?

Man vender blikket mod udlandet.

LB sætter 75 millioner i europæiske obligationer
Mens vi stadig øver os på at kravle herhjemme, er der udenlandske investeringsprodukter, der lever op til LB Forsikrings krav.

Sådan et produkt har kapitalforvalteren Columbia Threadneedle i sin portefølje. Den er på 250 millioner dollars (godt og vel halvanden milliard kroner) og består af europæiske sociale obligationer. Og den har LB Forsikring sat 75 millioner kroner i.

”Det er en europæisk fond, som passer godt ind i vores strategi, fordi de har styr på fællesnævneren mellem sociale resultater og afkast,” siger investeringschef Soli Preuthun.

Columbia Threadneedle Investments begyndte at forvalte sociale obligationer i 2014. Først i Storbritannien og sidenhen i USA. Derefter fulgte den europæiske portefølje og senest en global portefølje. I dag forvalter selskabet sammenlagt fem milliarder kroner inden for social impact.

”Igennem en årrække har vi dyrket den sociale impact mere og mere intensivt. Men her seks år efter at vi lancerede vores første social bond-strategi, er vi stadig de eneste i markedet, som måler og rapporterer på både de enkelte obligationer og den samlede portefølje,” siger Ulrik Holm Oxfeldt, som repræsenterer Columbia Threadneedle i Norden.

De sociale obligationer skal igennem en finansiel screeningsproces, der skal sikre, at de kan levere et risikojusteret afkast på linje med resten af markedet for de mest sikre virksomhedsobligationer, dem med såkaldt investment grade rating.

”Hvis en obligation ikke opfylder vores afkastkrav, kommer den aldrig videre i processen. Vi går ikke på kompromis med det finansielle afkast, blot fordi vi går efter social impact,” siger Ulrik Holm Oxfeldt og konstaterer:

”Hidtil har vi kunnet levere et finansielt afkast over markedet plus et socialt impact.”

Ekstern partner har vetoret
Med en avanceret metode (Se boksen ved siden af artiklen) udvælger Columbia Threadneedle investeringer inden for syv områder såsom bolig, sundhed, uddannelse og jobskabelse. Og så har de tilføjet en komponent, der har gjort indtryk i LB Forsikring.

”De har hyret en ekstern provider, som sikrer, at der er styr på den sociale del,” siger Soli Preuthun.

Columbia Threadneedle anerkender, at social impact ikke er selskabets spidskompetence. Eller som Ulrik Oxfeldt Holm formulerer det:

”’Hvad ved Columbia Threadneedle egentlig om sociale investeringer?’ Det er et fair spørgsmål. Og selv om vi har lært en del gennem de seneste seks år, er vi primært kendt for vores finansielle kompetencer.”

I lyset af det har selskabet allieret sig med INCO – en fransk institution, som har specialiseret sig i at måle impact. INCO har sæde i et rådgivende panel, som fastlægger krav til investeringernes sociale impact, løbende følger udviklingen i dem og har mandat til at afvise investeringer, der ikke leverer på den sociale bundlinje.

Herudover udarbejder INCO en årlig social impact rapport, der meget nøjagtigt opgør de sociale resultater, der skabes som følge af investeringerne.

”Vi får statistik – for eksempel på hvor mange de har skaffet i arbejde. Og det har vi brug for for at se, at vores investering nytter noget,” siger Soli Preuthun.

Der ligger en businesscase derude
LB Forsikrings investering i Columbia Threadneedle er mere end blot en kapitalanbringelse. Det er også et signal fra en institutionel spiller til markedet om at oppe sig. Og det er Mikkel Klausen helt bevidst om.

”Vi håber jo, at det her er med til at hæve ambitionsniveauet og samtidig åbne øjnene for, hvad de institutionelle investorer har behov for, hvis vi skal have løftet det her marked,” siger CSR-chefen.

Han understreger, at han tror på, at der et sted i fremtiden ligger en businesscase i sociale investeringer – både for samfundet og for de investorer, som skal skyde kapital i det.

”Den grundlæggende melding herfra er, at vi synes, der ligger noget her, som er intuitivt rigtigt, siger Mikkel Klausen og fortsætter:

 ”Men vi har brug for, at man øger ambitionsniveauet, og at man sætter fokus på data og evidens og sikrer, at man har nogle investeringsprodukter, som kan måle sig med andre typer af investeringer.”