Socialstyrelsen: Viden om sociale investeringers gevinster vokser og modner markedet

TEMADEBAT: Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, fungerer både som beregner og vidensdatabase, der bryder med silotækning. Den understøtter og styrker dermed grundlaget for effektfulde sociale investeringer, skriver Jakob Janum Gadmar. 

Af Jakob Janum Gadmar
Kontorchef, Socialstyrelsen

Det er nemt at hylde tanken om sociale investeringer, men kompliceret at omsætte teori til handling, fastslår Søren Kaare-Andersen fra Bikubenfonden i sit debatindlæg på Altinget.

Området er umodent, komplekst og præget af modsatrettede incitamenter og silotænkning, lyder diagnosen.

Jeg er ganske enig, og lad mig begynde med at illustrere Søren Kaare-Andersens pointe med et par konkrete eksempler:

  1. En kommune finansierer en indsats til en borger i langvarig hjemløshed, og gevinsterne ved indsatsen tilfalder ikke kun kommunen, men også staten på grund af statsrefusionen.
  2. Børne- og ungeforvaltningen finansierer en indsats til unge med udadreagerende adfærd, og gevinsterne tilfalder primært beskæftigelsesforvaltningen, når den unge er blevet voksen. 

En vaccine mod modsatrettede incitamenter er ikke lige rundt om hjørnet. Til gengæld er der hjælp at hente i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, i folkemunde kaldet SØM, som Socialstyrelsen har udviklet i samarbejde med VIVE og konsulenthuset Incentive.

Føg din investering
Modellen, som alle er velkommen til at hente fra Socialstyrelsens hjemmeside, gør det muligt at beregne de potentielle budgetøkonomiske konsekvenser, der kan følge over tid ved investering i en virksom social indsats til udsatte børn, unge og voksne.

Ved at indtaste antagelser og forudsætninger om indsatsen kan man skabe overblik over konsekvenser på tværs af velfærdsområder, der kan følge af en vellykket indsats.

Dermed kan man give lokalpolitikere et langt mere oplyst grundlag at træffe beslutninger på, når de ønsker at investere rigtigt og langsigtet.

SØM fordeler ganske enkelt "nettoresultatet" på tværs af forvaltninger og sektorer og kan på den måde bidrage til at nedbryde silotænkning. Nettoresultatet kan for eksempel variere som følge af borgernes tilknytning til uddannelse og arbejdsmarkedet, forbrug af sundhedsydelser og sociale ydelser.

SØM: En database for viden
SØM er ikke løsningen på alle udfordringer, men modellen har en omfattende database af viden, der trækker på en lang række effektstudier.

Vidensdatabasen kan således også give et godt overblik over studier og effektviden for forskellige målgrupper på socialområdet, som mange aktører kan have glæde af. SØM kan altså bruges uden at lave en egentlig beregning.

Socialstyrelsen vedligeholder og udbygger løbende SØM, og takket være dedikerede medarbejdere i landets kommuner og andre, der har taget værktøjet til sig og givet feedback, bliver modellen gradvist mere og mere brugbar.

Socialstyrelsen tilbyder undervisning og rådgivning i at bruge SØM. Vores tilbud er især rettet mod kommunerne, men alle aktører, der ser et potentiale i at bruge værktøjet – også fonde, civilsamfundsorganisationer og andre private aktører – er velkommen.

Socialstyrelsen indbyder gerne til en snak om, hvordan vi sammen skaber et marked for sociale investeringer.

Medarbejdere opsøger det, der virker
Efter denne slet skjulte reklameblok, vender jeg tilbage til Søren Kaare-Andersen tese om, at området for social investeringer er umodent. Det har han som sagt en klar pointe i.

Men jeg synes, der er grund til at glæde sig over de tendenser, der trækker udviklingen i retning af mere modenhed.

Flere af forfatterne i Altingets debat har peget på, at viden om effekter af velfærdsindsatser og afledte økonomiske konsekvenser er en forudsætning for at skabe et marked for sociale investeringer.

Laila Kildesgaard, direktør i KL og tidligere bestyrelsesmedlem i Den Sociale Investeringsfond, berører problemstillingen, når hun i sit indlæg spørger: Hvordan ville barnet havde klaret sig i skolen, i fritiden, sundhedsmæssigt og i ungdomslivet, hvis der ikke var blevet investeret?

Effekterne ligger ofte langt ude i fremtiden og er svære at følge, konstaterer hun. Det er baggrunden for, at Socialstyrelsens arbejde med virksomme indsatser er på vej ind i en ny fase, hvor vi analytisk søger at belyse de mere langsigtede effekter af indsatser, der blev sat i værk for år tilbage – data begynder efterhånden at gøre dette muligt.

Dermed kan vi ved hjælp af data bekræfte eller afvise formodninger, der var gældende, da indsatserne blev søsat. Et vigtigt skridt i retning af mere modenhed.

Hvad der måske er endnu mere glædeligt set fra mit midlertidige hjemmekontor er dette: En kulturændring på socialområdet er i gang blandt medarbejdere og ledere i sociale tilbud.

Systematisk viden virker
Viljen til at undersøge systematisk, hvad der virker, og lysten til at handle på baggrund af denne viden, har de senere år været støt stigende. Det siger jeg uden at blinke, for i slutningen af september udkom Socialstyrelsens nye "Håndbog i lovende praksis".

De syv hæfter, der er målrettet medarbejdere og ledere, som ønsker at videreudvikle sociale indsatser på baggrund af mange forskellige slags viden, ankom til vores lager i Odense på paller.

To måneder senere er mere end halvdelen af oplaget væk. Bestilt via hjemmesiden og sendt ud til alle afkroge af landet.

Det fortæller mig, at et stort praksisfelt rigtig gerne vil arbejde med systematisk opsamling af viden om, hvad der virker i sociale indsatser. Grundlaget for, hvordan vi skaber et marked for sociale investeringer, er stille og roligt ved at etablere sig.

Forrige artikel Forsker: Frivillighed kan udvikle velfærden i kommunerne Forsker: Frivillighed kan udvikle velfærden i kommunerne Næste artikel NGO-rådgiver: Strategisk blik for organisationen er vejen til succes NGO-rådgiver: Strategisk blik for organisationen er vejen til succes
Forsker kritiserer data i ny rapport om civilt arbejdsmiljø

Forsker kritiserer data i ny rapport om civilt arbejdsmiljø

USIKKERHED: Ny kortlægning af arbejdsmiljøet i foreningerne hviler på et særdeles tvivlsomt datagrundlag, fastslår professor. Direktør bag rapporten anerkender kritikken, men mener stadig, at undersøgelsen har sin berettigelse.