Bikubenfonden: Sociale investeringer kræver ledelsesmæssigt vovemod

TEMADEBAT: Nytænkende lederskab, samarbejde og deling af erfaringer skal overkomme barrierne for sociale investeringer. Investeringer som kan gøre en forskel på tværs kommuner og sektorer, skriver Søren Kaare-Andersen.

Af Søren Kaare-Andersen
Direktør, Bikubenfonden

I Bikubenfonden er vi optaget af, hvordan vi kan være med til at skabe en bæredygtig forandring, der styrker unges livsmestring, så de lykkes godt i livet.

På det sociale område ser vi dog ofte for mange tilfælde af projekter, der blomster op og dør ud, så snart fondsmidler eller anden midlertidig finansiering udløber.

Både fondes fokus på udvikling og manglende støtte til drift af organisationer – og også den tidligere satspulje har fordret for mange enkeltstående projekter, der ikke har fundet forankring, når midlerne ophørte.

Dem der i sidste ende betaler for høj en pris for manglende kontinuitet, er de unge på kanten, der gentagne gange må opleve, at deres tilbud starter op og lukker ned.

Det skal vi gøre noget ved. Og ét af de redskaber, der har potentiale til at sikre en bedre forankring af en virksom indsats, er sociale investeringer.

Investeringer med resultater
Med sociale investeringer er der netop fokus på at indfri resultater, der både skaber den ønskede forandring for borgeren og muliggør en tilbagebetaling af investeringen.

Det er nemt at hylde tanken om sociale investeringer som en vej til at finde løsninger og skabe resultater, der løfter udsatte borgere ind i for eksempel bolig, beskæftigelse eller større trivsel.

Det bliver straks mere kompliceret, når vi skal omsætte teori til handling, da området er umodent, komplekst og præget af modsatrettede incitamenter og silotænkning.

Det skyldes for eksempel, at penge der investeres i en forvaltning skaber gevinster i en anden kommunekasse eller sektor.

Af den grund er der først og fremmest brug for kommunal ledelsesmæssig vilje og stålsathed til at betræde ubetrådt land.

En ledelse, som er klar på at finde løsninger hen ad vejen frem for at jagte svar på alle spørgsmål, inden de går i gang.

Der er brug for at dele elefanten i bidder og via flere prototyper gøre sig de nødvendige – gode som dårlige erfaringer med, hvad der virker - og hvad der ikke virker.

Flere former for fondsinvolvering
Bikubenfonden forsøger at understøtte udviklingen på flere måder.

En måde er, at vi investerer i en organisation, der leverer resultater, som en myndighed ønsker at betale for.

Den betaling som organisationen opnår, kan den reinvestere i sig selv med henblik på at udvikle organisationen yderligere.

Dermed bruger vi risikovillig kapital for at understøtte en innovativ udvikling på området.

Vi har bland andet støttet Den Sociale Kapitalfond med indsatsen "Vækst med Social Bundlinje", som har arbejdet med investeringsmodeller i blandt andet Gladsaxe og Herning Kommune med henblik på at få borgere på kanten af arbejdsmarkedet ind i jobs.

Vi følger også partnerskabet mellem Hjem til Alle og Den Sociale Investeringsfond tæt, hvor man i udvalgte kommuner vil arbejde med at finde nye løsninger til hjemløse unge.

Lån som investering
En anden vej er at bruge midler fra fondens investeringsside som et lån til en leverandør, der tilbagebetaler pengene, når de opnår de aftalte resultater og modtager betaling fra kommunen.

Det er en model, som vi pt. afprøver med Den Sociale Kapitalfond, og som vi ser frem til at følge og få de første erfaringer med.

Vi tror, at det kan have et stort potentiale, hvis vi via forsøg kan bane vejen for andre investorer.

De tre største barrierer
I vores indsats for at fremme sociale investeringer med henblik på at øge unges livsmestring, ser vi tre barrierer, som skal adresseres.

1. Dokumentation af sammenhæng
Det kan være udfordrende for de sociale organisationer bredt set at kunne påvise den direkte og dokumentérbare sammenhæng mellem deres indsats og de opnåede resultater.

Her vil det ofte være afgørende, at leverandør og myndighed hjælpes ad med at fastlægge målene for en indsats på en måde, så målingen kan indfange progression hos den udsatte borger.

Ofte vil det ikke alene være en dokumentation af, om en udsat er kommet i job, der er interessant – men også de mange små skridt, som leverandøren har taget sammen med den unge på vejen.

På den måde kan vi hele tiden blive klogere på, hvad der virker - og hvad der ikke gør.

Bikubenfonden har sammen med vores partnere på det sociale område etableret et netværk, hvor vi sammen bliver klogere på at indfange resultaterne, progressionen, i forbindelse med helhedsorienterede indsatser på en måde, som skal skærpe mål og midler til gavn for de unge.

2. Langsigtede indsatser og silotænkning
Som myndighed og kommune kan det være udfordrende at afprøve sociale investeringer, hvor resultatet først viser sig på længere sigt, hvis man er underlagt et-årige budgetter.

Dertil kommer, at gevinsten langt fra altid hentes i den kommunekasse, eller sektor, hvor investeringen er foretaget.

Det vil sige, at silotænkning er en væsentlig barriere for sociale investeringer.

Af den grund er der brug for, at indsatsen er forankret øverst oppe, hos borgmester og kommunaldirektør, i det kommunale hierarki.

Et opløftende eksempel er Rådet for Sociale Investeringer, som er nedsat af borgmester Jacob Bundsgaard i Aarhus Kommune.

Rådet skal udfordre de gængse strukturer i kommunens sociale indsats. Målet er blandt andet, at etablere nye partnerskaber med både investorer og civilsamfund og lave virksomme sociale indsatser på tværs af organisatoriske skel og med lang tidshorisont.

3. Deling af erfaringer
Hvis vi skal lykkes med at implementere sociale investeringer, så skal vi have et fælles sprog for, hvad sociale investeringer er, hvordan de kan etableres – og hvor det er meningsfuldt at implementere investeringstankegangen.

Og vi skal have et sted at dele erfaringer – også med det der ikke lykkedes.

Transparens er et nøglebegreb for at skabe både fremdrift og udvikling af feltet for sociale investeringer.

Vi ser derfor også frem til, at Den Sociale Investeringsfond på sigt åbner en vidensportal, der kan rumme viden og erfaringer – både danske og udenlandske.

Det kan være et redskab til at mindske de omkostninger, der kan være forbundet med at skabe udvikling – fordi alle aktører behøves vel ikke opfinde deres eget udkast til kontrakt eller få deres egne juridiske retningslinjer på, hvad der kan lade sig gøre inden for gældende lovgivning.

Lederskab er vejen frem
Derudover forudsætter en modning af området risikovillig kapital – men mindst lige så vigtigt er det at skabe et stærkt partnerskab mellem de aktører, der er en del af investeringen.

Skal vi lykkes med sociale investeringer, er der brug for engagement og villighed til udvikling for de organisationer, der skal arbejde sammen på helt nye måder.

Dét kræver først og fremmest vilje, vovemod og lederskab.

Forrige artikel Rådet for Socialt Udsatte: Sociale investeringer skaber bedre løsninger Rådet for Socialt Udsatte: Sociale investeringer skaber bedre løsninger Næste artikel Fondsdirektør: Sociale investeringer åbner op for løsninger i stor skala Fondsdirektør: Sociale investeringer åbner op for løsninger i stor skala