Frivilligrådet: Sociale investeringer bør overvejende have et humanitært fokus

TEMADEBAT: Økonomisk afkast bør ikke alene være årsagen til sociale investeringer. Det vigtigste er at hjælpe udsatte og sårbare mennesker. Det aspekt må ikke udlades, hvis vi skal være part i fremtidens sociale investeringer, skriver Mads Roke Clausen. 

Af Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

I Danmark tager vi os af hinanden. Vi rækker altid en hånd ud til udsatte eller sårbare medmennesker. Vi bygger fællesskaber op og byder alle indenfor.

Og lad det være sagt helt klart: Jeg håber aldrig socialhjælp bliver betinget af om modtageren er en god businesscase.

Sociale investeringer kan lette presset
Lige nu mærker både det offentlig og civilsamfundet et pres, fordi flere mennesker har brug for hjælp og flere oplever at befinde sig i en socialt udsat eller sårbar situation. Opgaven med at støtte disse udsatte grupper kræver både en nytænkning og ny kapital.

Sociale investeringer bliver dermed interessant, fordi de netop har et iboende potentiale til at udvikle vores indsatser og tilvejebringe flere ressourcer til velfærdsløsninger. Men der er en række kritiske forhold, som vi skal holde os for øje i anvendelsen af sociale investeringer.

I Danmark er sociale investeringer endnu ikke videre udbredt, men heldigvis er der relevante erfaringer at trække på fra landene omkring os.

Finsk forbillede
Det gælder eksempelvis Finland, hvor der i 2018 blev igangsat et socialt investeringsprogram rettet mod børn og unge i forhold til at forebygge social eksklusion fra samfundet. Fem finske kommuner indgik i indsatsen og i samarbejdet med den sociale iværksætterfond, Epiqus.

Udgangspunktet for indsatsen er en gruppe af børn og unge, der hver især står med en række specifikke udfordringer, som ikke kan løses ved en ensartet indsats.

Epiqus skal derfor stå i spidsen for at finde en række underleverandører, der kan sammensætte en tilpasset og specifik indsats til gavn for den enkelte. Underleverandørerne består af forskellige lokale civile foreninger, som i sidste ende bliver den reelle leverandør af de sociale indsatser.

Offentlig og civil sektor hånd i hånd
Projektet er fortsat i gang, og der er ikke egentlige resultater at læse endnu. Alligevel er dette projekt interessant, fordi det fokuserer på at bringe den offentlige sektor og den civile sektor tættere sammen til gavn for udsatte børn og unge, samtidig med at der tiltrækkes flere penge til det sociale område og til at udvikle allerede eksisterende metoder. 

I forbindelse med indsatsen er mere end 65 forskellige foreninger tilknyttet til at levere skræddersyede indsatser til de pågældende børn og unge. Blandt andet handler en aktivitet i indsatsen om at få udsatte børn til at begynde til ishockey og få tilknyttet en fast voksenkontakt over en 12-årig periode.

Denne indsats suppleres af for eksempel psykologisk bistand, familierådgivning, uddannelseshjælp efter behov. Der er investeret fem millioner euro i det finske investeringsprogram, som afvikles over en periode på 10 til 15 år.

Jeg synes det finske eksempel viser, at der i sociale investeringsprogrammer kan skabes plads til det humanitære og frivillige aspekt, hvor det at forbedre en målgruppes handlemuligheder eller at opbygge nye vilkår for at agere er afgørende for, at investeringen bliver en succes.

Muligheder med humanitært fokus
Det er dog samtidig vigtigt at påpege, at sociale investeringer ikke er relevant for alle frivillige sociale organisationer.

Det skyldes for det første, at der kan ske en for stram styring af indsatserne, som gør det vanskeligt at udøve den fleksibilitet over for brugerne, som organisationerne ønsker.

Og for det andet, at der er risiko for yderligere afhængighed af en form for projektfinansiering, hvilket organisationerne ikke nødvendigvis ønsker, men som sociale investeringer i bund og grund er.

Samlet set synes jeg, man skal holde sig de humanitære principper for øje ved vurdering af sociale investeringer, men samtidig være positiv nysgerrig over for de muligheder som sådanne investeringer rummer.

Forrige artikel Kvindeorganisation til Astrid Krag: Husk de små organisationer i den politiske proces Kvindeorganisation til Astrid Krag: Husk de små organisationer i den politiske proces Næste artikel Forsker: Frivillighed kan udvikle velfærden i kommunerne Forsker: Frivillighed kan udvikle velfærden i kommunerne
Ældresagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

Ældresagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

DEBAT: Ældretelefon opstod under nedlukningen i foråret. Nu handler det om at se tilbage, lytte, tilpasse og afvikle, så vi kan skabe en bæredygtig tjeneste, der skaber værdi for vores brugere, skriver Christina Madsen.