Frivilligrådet: Krisens erfaringer skal gennem dialog sikre fremtidens velfærd

Af Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

Coronakrisen har lært os meget. Samtlige sektorer og politiske afkroge har været berørt, og vi har alle været tvunget til at tænke nyt.

Men tingene vender, og politikerne har nu alle muligheder for at træde nye veje for at sikre velfærden.

Frivilligrådet har klare anbefalinger om, hvilke veje det bør være.

Fremtiden skal bygge på dialog
De seneste måneder har være nogle af de vildeste og mest tankevækkende i mit liv. Mange har det nok på samme måde.

Det indtryk får man i hvert fald hurtigt ved en gennemlæsning af de stærke artikler og debatindlæg, Altinget har bragt om civilsamfundet under og efter coronakrisen.

Vi har set civilsamfundet træde til under coronakrisen – nu er det politikernes tur til at sikre fremtidens velfærdssamfund.

Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

I Frivilligrådet har vi i den seneste tid arbejdet målrettet for at give input til regeringens hjælpepakker til civilsamfundet, og jeg er glad for, at politikerne har lyttet til både os og de mange andre stemmer fra civilsamfundet.

Jeg er derfor også optimistisk i forhold til den fremtidige dialog om rammevilkår for den frivillige sektor.

Civilsamfundets stærke omstilling
I løbet af coronakrisen har frivillige ildsjæle trådt til for at hjælpe udsatte medborgere med at få en forandret verden til at hænge sammen.

Det har været imponerende at følge, og civilsamfundets omstillingsparathed blev blot bekræftet, da vi i Frivilligrådet undersøgte, hvordan frivillige foreninger har omstillet sig under krisen.

Vi fandt ud af i en rundspørge, at 82 procent af organisationerne har flyttet aktiviteter over på digitale platforme, og at 43 procent har igangsat ekstra og/eller nye aktiviteter.

Tænk, at vi har en så stærk frivilligsektor, som på den måde parkerer ”plejer” og finder nye veje at gå.

En del af de debatindlæg, Altinget har bragt om civilsamfundet under coronakrisen, har bekræftet disse tal, hvilket jeg ser som bevis på, at sektoren lever og ånder for at hjælpe, hvor det brænder.

Omvendt kan jeg også være bange for, at de mange frivillige organisationer i fremtiden kan få vanskeligt ved at række ud til de mange socialt udsatte og sårbare, som har brug for det.

Krisen truer støttekroner og indsatser
Coronakrisen har også ramt erhvervslivet, og det kommer til at betyde, at mange fonde og virksomheder i de kommende år vil have færre penge til at støtte frivillige, sociale indsatser.

I runde tal kommer næsten halvdelen af de landsdækkendes frivillige foreningers økonomiske ressourcer fra private kilder – og derfor er en nedgang i den private sektor også et problem for den frivillige sektor.

Derfor er det særdeles vigtigt, at staten forsætter de gode takter fra corona-redningspakkerne og hurtigst muligt sikrer en langtidsholdbar og transparent grundfinansiering af de landsdækkende frivillige organisationer.

Det er der både god samfundsøkonomi og megen uvurderlig menneskelig velfærd i.

I Frivilligrådet har vi derfor netop sendt vores bud på en fremtidssikret økonomi til social- og indenrigsminister Astrid Krag samt alle Folketingets socialordførere, hvori vi påpeger en række principper for, hvordan den frivillige sociale sektor sikres stabile økonomiske vilkår fremover.

Behov for en velfærdssikret fremtid
Når vi i Frivilligrådet netop nu har sendt anbefalinger til de ansvarlige politikere, er det ikke kun på grund af coronakrisen.

Siden nedlukningen af satspuljen har vi ventet på en ny finansieringsløsning, og eftersom forårets forhandlinger om satspuljereserven blev udsat til efter sommerferien, kan der ikke være tvivl om, at aktualiteten for en ny løsning snart rammer kogepunktet.

Mange frivillige sociale foreninger har desværre vænnet sig til, at de ikke aner deres levende råd for de næste års bevillinger, og med en økonomisk trængt privatsektor er udsigten til støttemidler herfra på tilbagegang.

Som skrevet tidligere, er behovet for en varig finansieringsmodel meget presserende.

Dialog er vejen frem
Jeg ser frem til en god og vigtig dialog med politikerne om Frivilligrådets anbefalinger og forslag til principper for en fremtidssikret frivillig social sektor.

Det er mit ønske, at denne dialog fører til, at foreninger og organisationer bliver styrket, således at de også i fremtiden kan yde afgørende hjælp til udsatte medborgere i sårbare situationer. 

Det vil først og fremmest gavne de mennesker, der har brug for hjælp, men også hele vores samfund.

Vi har set civilsamfundet træde til under coronakrisen – nu er det politikernes tur til at sikre fremtidens velfærdssamfund.