Debat

Globalt Fokus: Verdens civilsamfund skal stå sammen om nye og gamle kampe

TEMADEBAT: Efter coronakrisen står verdens civilsamfund ved flere skilleveje, der kræver, at de samles til en global fælles front foreberedt på at kæmpe for at redde demokratiet, ligestilling og klimaet, skriver Liv Detlif og Peter Christiansen.

Det danske civilsamfund skal stå sammen med sine partner rundt i verden og forberede sig på at kæmpe for eksistens, rettigheder og råderum, der er blevet svækket under coronakrisen, mener Liv Detlif og Peter Christiansen.
Det danske civilsamfund skal stå sammen med sine partner rundt i verden og forberede sig på at kæmpe for eksistens, rettigheder og råderum, der er blevet svækket under coronakrisen, mener Liv Detlif og Peter Christiansen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Liv Detlif og Peter Christiansen
Politiskrådgiver og sekretariatschef, Globalt Fokus

Når et hus er væltet i en naturkatastrofe, bygger man ikke huset på samme måde for at se det vælte én gang til, næste gang en katastrofe rammer.

På samme måde skal vi lære af Covid-19 krisen og bygge vores samfund op igen af nye byggesten.

Corona krisen kan på mange måder være en portal mod enten en bedre eller værre verden.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

En skillevej
Vi står netop nu ved en række skilleveje, der er afgørende for, hvor robuste de nye byggesten bliver, og fælles for dem alle er, at civilsamfundet spiller en nøglerolle i at få os på rette vej.

Vi skal i det danske civilsamfund, sammen med vores partnere rundt om i verden, forberede os på en kamp for eksistens, rettigheder og råderum af nye dimensioner.

Vi vil i civilsamfundet forberede os på en kamp af nye dimensioner sammen med rettighedsforkæmpere i hele verden, fordi situationen for demokratiet er blevet langt værre.

Liv Detlif og Peter Christiansen
Politiskrådgiver og sekretariatschef, Globalt Fokus

Ned ad de veje, hvor der udvises solidaritet med fattigste. Hvor nye, grønne løsninger støttes. Og hvor vi tager ansvar for hinanden i verden. 

I Globalt Fokus har vi identificeret fem centrale skilleveje som vi igennem den næste tid vil fokusere på.

Fremtidens fokus
Civilsamfundet skal arbejde for, at krisen bliver en mulighed for et stærkere sundhedssystem verden over.

Adgang til sundhedssystemer og betalte sygedage vil ikke kun være med til at reducere spredningen af smitsomme sygdomme.

Det vil også forbedre livet for millioner af lavindkomst arbejdere og deres familier.

Coronaudbruddet har netop demonstreret tydeligere end nogensinde, at vi lever i en global landsby forbundet på kryds og tværs i et globalt skæbnefællesskab.

En central skilleveje vi står overfor er, om læringen fra Covid-19 bliver, at lande bør stå sammen om at bekæmpe pandemier og andre grænseoverskridende kriser, eller, at lande vælger at stå alene for at beskytte dem selv og deres befolkninger bedst.

Neoliberalismen er fortid
Vi har gennem de sidste mange år erfaret, at neoliberalismen er under voldsomt pres og ikke er svaret på de udfordringer, vi står over for.

Som nobelprismodtager Joseph Stieglitz siger, var finanskrisen det første søm i neoliberalismens kiste. Valget af Trump det andet, klimakrisen det tredje og nu coronapandemien som det fjerde søm.

Vores økonomiske system er ikke blot sårbart, men heller ikke er i stand til at redde os.

Vi bør i stedet fokusere på offentlige bæredygtige investeringer, social sikkerhed, hjælp til de svageste og universelle sociale ydelser.

Efter finanskrisen manglede der måske nye ideer, og man genoprettede derfor de systemer og tilgange, som i første omgang havde skabt krisen. Man holdt dermed systemer kunstigt i live.

Nu – derimod – ser vi masser af nye ideer til, hvordan vi kan leve og være mere bæredygtige.

Rettigheder overkrides i ly af krisen
Vi har set, hvordan en række lande i ly af covid-19 eroderer fundamentale rettigheder og angriber deres modstandere i ly af den globale krise.

I Filippinerne har præsidenten udstedt en ordre til at skyde for at dræbe, hvis restriktionerne ikke overholdes.

Der rapporteres om drab på dem, der kæmper for oprindelige folks rettigheder i Latinamerika. I Uganda arresteres LGBTIQ+ personer ligefrem målrettet under anklage for at sprede coronavirussen.

Vi vil i civilsamfundet forberede os på en kamp af nye dimensioner sammen med rettighedsforkæmpere i hele verden, fordi situationen for demokratiet er blevet langt værre.

Et globalt samfundssind betyder, at vi tager ansvaret på os for at få en bedre verden sammen. 

Coronakrisen kan være klimaets mulighed
Når Covid-19 krisen er ovre, har vi også stadig en klimakrise. Vi står derfor foran endnu en skillevej.

Vi enten kan lade recessionen blive en undskyldning for ikke at tage de nødvendige skridt på klima og miljøområdet, eller vi kan bruge den mulighed, der opstår i kølvandet på Covid-19 til at bygge grønne og bæredygtige samfund op.

Vi ser lige nu en kortvarig effekt på klimaet og miljøet med 40 procent mindre luftforurening og dyr, der (gen)indtager områder, som normalt er for forurenede.

Men i det store regnskab betyder det desværre meget lidt, hvis vi sætter fuld fart på international luftfart, nye motorvejsprojekter og olieudvinding efter nedlukningen.

Hvor meget energi, og hvor mange penge skal vi bruge på at genoprette de gamle industrier, når vi ved, at krydstogtskibe, olie, og flyrejser blot bringer os dybere ind i klimakrisen?

Vi har teknologien og viden til, hvordan vi hurtigt reducerer CO2 udledningerne, men hvis vi ikke hurtigt går i gang, vil det resultere i mere alvorlige og irreversible klimaforandringer, der både frarøver fattige mennesker deres livsgrundlag og har katastrofale helbredskonsekvenser.

Ligestilling i risko for tilbagefald
Endelig ser vi desværre, at kampen for ligestilling er genstand for tilbagefald.

Vold mod kvinder stiger overalt i verden, og kvinder bliver tvunget til at indtage gamle roller under krisen, flere kvinder udsættes for vold i hjemmene og den basale sundhed til kvinder i forbindelse med for eksempel fødsler nedprioriteres.

En afgørende skillevej bliver om vi formår at placere kampen for kvinders rettigheder centralt i alle de handlinger, vi foretager os, så vi ikke går baglæns i kampen for ligestilling globalt.

I Globalt Fokus vil vi de kommende måneder sætte fokus på disse skillelinjer og inddrage medlemmer i at udvikle politiske ideer i en række fremtidsværksteder.

Dokumentation

TEMADEBAT: Civilsamfundet efter coronakrisen

Mens coronavirussen har knust hverdagen og lukket landet ned, har civilsamfundet genopfundet sig selv.

Altinget har derfor samlet et kvalificeret panel til at give deres bud på, hvordan fremtidens civilsamfund bør se ud efter coronakrisen.

Debatpanelet udvides løbende, da vi er interesserede i alle relevante aktørers perspektiv. Skriv til [email protected], hvis I vil blande jer i debatten.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Christiansen

Direktør, Foreningen Folkemødet
MA i oplevelsesledelse, MA i Education Management

0:000:00