Chefanalytiker: Krisen viser behovet for stærke civile indsatser nede fra

Af Helle Hygum Espersen
Chefanalytiker, Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

De frivillige organisationers arbejde er de senere år blevet præget af top down-processer med indsatser, der er drevet og igangsat uden for det miljø, arbejdet er rettet mod.

Undersøgelser fra blandt andet Vive viser, at civilsamfundets indsatser i mange tilfælde er blevet professionaliseret og strømlinet mod specifikke målgrupper og fokuspunkter, som vi også kender det fra det offentlige og private.

Truende tendens
Den tendens til professionalisering udfordrer civilsamfundets muligheder for at udvikle indsatser, som mennesker selv ønsker dem.

Det kan derfor være problematiske i forhold til nogle af de væsentligste egenskaber ved civilsamfundets indsatser - nemlig fleksibilitet, demokratisk borgerdeltagelse og mangfoldighed.

Egenskaber, coronakrisen har vist os vigtigheden af at værne om. 

De gode tiltag under coronakrisen viser, at civilsamfundet fortsat er fleksibelt og kan føre nye initiativer ud i livet, der er tilpasset de nye behov, som en forandret virkelighed medfører.

Helle Hygum Espersen
Chefanalytiker, Vive

Initiativer skal komme nede fra
Med coronakrisen kan vi se, at civile initiativer fortsat kan starte nedefra og sprede sig i samfundet gennem netværk.

På kort tid er der blandt andet blevet etableret indkøbshjælp til udsatte borgere, oprettet landsdækkende telefonservices og skabt digitale fællesskaber, som dulmer den ensomhed og isolation, der for mange er uundgåelig, når et samfund lukker ned.

Alle er initiativer, der giver udsatte borgere den nødvendige hjælp i hverdagen og mulighed for at have en stemme i samfundet og deltage i et fælleskab.

Fleksibilitet er styrken
De gode tiltag under coronakrisen viser, at civilsamfundet fortsat er fleksibelt og kan føre nye initiativer ud i livet, der er tilpasset de nye behov, som en forandret virkelighed medfører.

Og netop fleksibiliteten er historisk set en af de væsentligste egenskaber ved civilsamfundsorganisationer, da de og deres indsatser udspringer direkte af konkrete behov og drives af mennesker, der handler på forskellige oplevede udfordringer.

Det betyder, at civilsamfundet kontinuerligt kan pege på og bidrage til at løse udfordringer, som mennesker selv oplever dem.

Civile handlinger er truet 
Professionaliseringen udfordrer både fleksibiliteten og det, civilsamfundsforskere kalder ’civil handling’, der som navnet antyder, er en helt grundlæggende egenskab og værdi i det nordiske civilsamfund.

Udtrykket henviser til en handling, hvor deltagere i et fællesskab løbende kommer med løsninger til fælles problemer.

Løsningerne er funderet i et fælleskab, men skaber også værdi, der rækker ud over den gruppe, der udfører en civil handling – for eksempel ved at komme et lokalsamfund eller en udsat borgergruppe til gode.

Civile handlinger, som der har været rigtigt mange af i coronatiden, er med andre ord demokratiske aktiviteter, der løbende er drevet af de berørte mennesker selv, eller folk med lokal viden og kendskab - frem for på baggrund af faglig og teoretisk viden.

Professionalisering på godt og ondt
Det betyder ikke, at alle former for professionalisering er dårligt for civilsamfundets handlekraft.

Eksempelvis har mange foreninger og organisationer i dag ansatte medarbejdere, der arbejder for at understøtte de frivillige aktiviteter fremfor, at frivillige gennemfører de indsatser, som de professionelle har planlagt.

Det, der er afgørende er, at professionaliseringen balanceres med civilsamfundets grundlæggende egenskaber.

Ellers kan det true mangfoldigheden i civilsamfundet. Det viser en undersøgelse fra Vive og Roskilde Universitet.

Civilsamfundet i medgang og modgang
Coronakrisen har vist, at civilsamfundets organisationer fortsat har styrken og kreativiteten til at skabe rum og initiativer for alle grupper af mennesker.

Der er blevet etableret mange arenaer, som har givet mennesker mulighed for at dyrke deres interesser, udtrykke sig og opfylde egne behov gennem forskellige former for fællesskaber – også på trods af en forandret og for mange udfordret hverdag.

En vigtig læring af krisen er derfor at huske mangfoldigheden og deltagelsesdemokratiet i civilsamfundets initiativer, men også at sikre rammerne for, at der både økonomisk og praktisk på kort tid kan skabes mangfoldige tiltag netop på baggrund af civilsamfundets fleksible og mangfoldige natur.

Lad derfor de mange tiltag, som civilsamfundet i kraft af disse egenskaber har stablet på benene de sidste måneder, være stjerneeksempler på, at vi – også når krisen er drevet over – skal værne om civilsamfundet grundlæggende egenskaber og styrker.