Kommunerne må allerede i dag styre økonomien og fastsætte et serviceniveau, så jeg kan kun se, at når man nu forsøger at gøre det her med nye regler, så er det fordi, man ønsker at sætte borgerens behov ud af kraft og kommunens økonomi op som mere betydende.

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

De seneste års udgiftsniveau på det specialiserede socialområde er gået den forkerte vej. I hvert fald hvis man spørger regeringen og kommunerne, som med deres nye aftale om kommunernes økonomi for 2012 lancerer initiativer, der skal understøtte kommunernes styring af området. Fremover skal det præciseres i lovgivningen, at ikke kun faglige, men også økonomiske hensyn, skal indgå i de konkrete afgørelser efter serviceloven.

Og det giver god mening, mener KL.

"Vi kan ikke have et område, som går fuldstændig ram forbi, når alle andre områder inden for kommunerne skal indordne sig efter en nulvækst-ramme. På et tidspunkt når vi også en grænse for, hvad vi kan blive ved at trække ud fra andre områder som børn, ældre, veje og kultur. Og så bliver vi også nødt til at se på det specialiserede socialområde," siger Annie Winther, formand for KL's social- og sundhedsudvalg.

Kommuner får større råderum
Ifølge aftalen skal regeringen fremlægge lovforslag, der skal tydeliggøre det lokalpolitiske råderum. I praksis betyder det, at det bliver præciseret, at hver kommune har ansvar for at fastsætte kommunens serviceniveau, så længe det overholder servicelovens krav. På den måde ønsker parterne bag aftalen at skabe større sammenhæng mellem dem, som har visitationskompetencen og finansieringsansvaret.

"Det, som er endegyldigt, det er, at hvis kommunerne laver fejl, så skal det selvfølgelig rettes. Der lægger vi os naturligvis ned. Det samme hvis der er en konflikt omkring en fortolkning af en lov. Men hvis ankestyrelser og sociale nævn udmåler serviceniveauet, så kunne man jo sige, at det var ude af den kommunale råderet. Hvis det er os i kommunerne, som skal lægge serviceniveauet, så er det også os, som skal måle det ud," siger Annie Winther.

Skøn sættes under regel
Det synspunkt deler man ikke helt hos Danske Handicaporganisationer. De frygter, at borgernes behov vil blive tillagt mindre værdi end kommunernes økonomi, hvis lovforslagene ender med at blive vedtaget.

"Kommunerne må allerede i dag styre økonomien og fastsætte et serviceniveau, så jeg kan kun se, at når man nu forsøger at gøre det her med nye regler, så er det fordi, man ønsker at sætte borgerens behov ud af kraft og kommunens økonomi op som mere betydende," siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer.

Han advarer desuden kraftigt imod, at man bryder med grundprincipperne i serviceloven.

"Ser man bare en lille smule negativt på det her, så er det et klokkeklart eksempel på, hvordan man forsøger at lave en lovgivning, som skal sætte skøn under regel. Aftalen vil styrke den juridiske kompetence i ankenævnene, fordi man synes, der er for mange skønsmæssige afgørelser. Indtil nu har man jo hele tiden skulle vurdere, om den løsning, kommunen finder, er i overensstemmelse med borgerens behov. Ellers bryder man med hele servicelovens koncept, som kræver en skønsmæssig afgørelse," siger Stig Langvad.

Lokale serviceniveau bliver som lov
Den vurdering deles hos socialrådgiverne. Ifølge Dansk Socialrådgiverforenings formand Bettina Post vil den nye vægt til hver kommunes egen serviceniveau gøre det vanskeligere for borgerne at gennemskue systemet.

"Det vil gøre det vanskeligere at gennemskue, hvad vi som socialrådgivere skal rette os efter. Og det gør det vanskeligt at iværksætte servicelovens hensigt. Men det bliver også vanskeligere for borgerne at vide, hvad de har ret til," siger Bettina Post og peger på, at det bliver svært for en borger at få medhold i ankesystemet.

"Det bliver vanskeligere at få medhold, hvis der klages over et afslag, simpelthen fordi man nærmest ophøjer de lokale serviceniveauer til lov. Jeg mener, det er alarmerende," siger Bettina Post.

Større lokale forskelle
Når serviceniveauet på det specialiserede serviceområde i højere grad skal fastsættes i hver enkelt kommune, vil det medføre en meget større forskel i niveauet mellem kommunerne, frygter Danske Handicaporganisationer. De foreslår i stedet, at reguleringen fastsættes i Folketinget, så alle rammes lige.

Men det synspunkt møder ikke stor forståelse hos KL.

"Der er ingen grund til at frygte større forskellighed, end der er inden for alle mulige andre områder. De antal kroner, man bruger på et barn i Vestjylland og i Nordsjælland, er sikkert ikke det samme, ligesom det heller ikke er på ældreområdet eller alle andre områder. Det er der ikke noget unaturligt i, det er kommunernes vilkår," siger Annie Winther.