PenSam om reform: Benspænd gør det svært for nedslidte lønmodtagere at gå ned i tid efter 60-års-fødselsdagen

Af Torsten Fels
Administrerende direktør, pensionsselskabet PenSam

Da regeringen i juli 2015 nedlagde pensionskommissionen, var det med kritik fra centrale aktører. Og ikke uden grund. 

Regeringens nye pensionsreform løser ganske vist samspilsproblemet i snæver forstand. Topkarakter for det.

Men jeg er bekymret for, at det desværre også indfører yderligere kompleksitet i pensionssystemet, og derfor medfører behov for nye løsninger inden for en årrække. 

Det positive først: Med aftalen bliver lønmodtagere med en lav- eller mellemindkomst ikke længere urimeligt hårdt beskattet, når de tager ansvar og sparer op til egen pension.

Det er godt for både individet og kollektivet, når det kan betale sig at spare op til pension.

For PenSams kunder gælder det, at de har to en halv gange så høj risiko for at havne på førtidspension end andre på arbejdsmarkedet.

Torsten Fels
Administrerende direktør, PenSam

Godt at politikerne lytter til kritik
Pensionsreformen består af to dele, hvor regeringen i juni præsenterede en aldersopsparing, som skulle afhjælpe modregningsproblematikken, især de sidste fem år inden folkepension.

Men for mange lønmodtagere begynder samspilsproblemet allerede fra 15 år før folkepensionen, og dem rækker politikerne nu en særdeles tiltrængt hånd. 

Jeg er især glad for, at politikerne har lyttet til den kritik, som blandt andet vi i PenSam er kommet med. 

I regeringens første udspil skulle et nyt pensionsfradrag først gælde for pensionsindbetalinger over 16.000 kroner, og dermed ville mange af PenSams kunder ikke få særlig meget ud af fradraget, fordi de ikke indbetaler særlig meget til pensionen.

Med den nye aftale gælder fradraget fra først indbetalte krone.

Det er helt afgørende, at fradraget gælder der, hvor det gør en rigtig forskel – hos de hårdtarbejdende danskere, der tjener mindst.

Jeg er glad for, at man er kommet kritikken fra os i møde, selvom jeg må beklage, at den samlede pakke er blevet ganske kompliceret.

Et komplekst system blev mere komplekst
For selvom det med den nye aftale bedre kan betale sig at spare op, så stiller den nye aftale også en række benspænd op, som gør pensionssystemet mere kompliceret.

Med juni-aftalens aldersopsparing bliver loftet for, hvor meget du kan indbetale, reguleret efter, om du har mere eller mindre end fem år til folkepensionsalderen.

Med den nye skatteaftale fra 6. februar kommer der en række tekniske skattefradrag: Et ekstra skattefradrag for indbetalinger til pension, nyt jobfradrag, udvidelse af beskæftigelsesfradraget, nedsættelse af bundskatten.

Forvirret? Ja tak. Det tror jeg også gælder den almindelige lønmodtager.

Men et komplekst system stiller selvfølgelig krav om, at vi som pensionsbranche giver vores kunder den rådgivning, som de har brug for. Naturligvis, og det er også en opgave, vi tager på os.

Men når politikere indretter og tilpasser lovgivningen, så er det vigtigt at holde for øje, at de systemer, de laver, er realistiske – også uden for et regneark.

Farvel til delpension
En anden af de mere oversete konsekvenser af regeringens pensionsreform er, at den reelt begrænser den enkelte lønmodtagers mulighed for at gå ned i tid – betalt af pensionen via delpension – når behovet er der.

PenSams kunder arbejder som social- og sundhedsassistenter, portører og pædagogmedhjælpere.

Job, der slider fysisk og psykisk og gør, at vores kunder er i større risiko for at havne på en førtidspension.

For PenSams kunder gælder det, at de har to en halv gange så høj risiko for at havne på førtidspension end andre på arbejdsmarkedet.

Med aftalen har politikerne ændret loven, så det først er tre år før folkepensionsalderen, at du kan få udbetalt egen pensionsopsparing, mod fem år før.

Samtidig bliver folkepensionsalderen hævet. Dermed kan lønmodtagere med nedslidende job få brug for at kunne trappe ned i arbejdstid, når fødselsdagen i fremtiden passerer de 60 år.

Det er dog ikke muligt, da politikerne har sat det benspænd op, at du ikke kan indbetale til den nye aldersopsparing, hvis du modtager penge fra egen pensionsopsparing – som det ville være tilfældet, hvis du benyttede delpension.

Og dermed bliver hverken den ene eller den anden ordning særlig attraktiv. Desværre.

Ny pensionskommission?
Uagtet at regeringen og Dansk Folkepartis pensionsreform gør, at det snævert set kan betale sig at spare op, så hviler deres aftale indtil videre på et spinkelt politisk flertal.

Når løsningen samtidig gør, at det danske pensionssystem næsten bliver umuligt for den almindelige dansker at regne ud, og ikke adresserer udfordringen med markant mere nedslidning i bestemte erhverv, så stiller det alt andet end lige spørgsmålet om, hvordan vi fremtidssikrer pensionssystemet politisk? 

Dertil kommer, at løsningen reelt fremrykker skatten på pension, hvilket efterlader store uafklarede finanspolitiske spørgsmål.

Når der oveni lægges op til, at den nye aldersopsparing kan udbetales som engangssum, vil det svække de formuer, der ellers skulle avle afkast og løbende pensionsudbetalinger gennem et langt pensionsforløb.

Det kan skabe utryghed for, hvor meget den enkelte har at leve for i pensionisttilværelsen. 

Derfor kan der formentligt snart blive behov for at kigge på pensionssystemet igen, hvis vi også fremover skal have opbakning fra de mange danskere, der indbetaler til egen pension.

Denne usikkerhed og hyppige forandring af pensionssystemet kan underminere den tillid, der er altafgørende, og det er måske her, den allerstørste udfordring er gemt.