Plejeforælder: Netværksgrupper skal indgå i regeringens plan for anbragte

DEBAT: Kommuner i Sønderjylland har haft succes med billige netværksgrupper for anbragte børn. Gør tiltaget landsdækkende og permanent, skriver plejeforælder Marianne List. 

Af Marianne List
Plejeforælder og faglig konsulent, Plejefamiliernes Landsforening

Anbragte børn og unge skal have en langt bedre overgang til voksenlivet end i dag, hvor mange lades i stikken uden noget voksennetværk, når de fylder 18 år.

Sådan lyder en af ambitionerne for regeringen, der senere i år vil komme med et udspil, der skal sikre mere kvalitet i anbringelser for udsatte børn og unge.

Som plejeforælder gennem mere end 30 år blev jeg uendeligt glad, da jeg hørte statsminister Mette Frederiksen (S) og socialminister Astrid Krag (S) fremhæve, at anbragte børn skal have bedre trædesten til at få et godt voksenliv.

Ifølge de to ministre skal der være "flere frivillige mentorer, venskabsfamilier og andre ikkebetalte mellemmenneskelige relationer, som de unge kan tage med sig ind i voksenlivet", ligesom der skal være nogle til at følge op på bolig, job og uddannelse.

Alt for mange anbragte unge er i tidens løb havnet i ensomhed, misbrug og har i værste fald været selvmordstruede, fordi de ikke har haft nogen til at passe på sig, når de flyttede fra plejefamilien.

Derfor vil jeg fortælle ministrene en succeshistorie om netværksgrupper for anbragte børn og unge i de fire sydjyske kommuner Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev, i håb om at successen kan inspirere dem, når de nu skal i gang med at udforme deres udspil.

Forståelse i gruppen
I netværksgrupperne mødes anbragte børn fra plejefamilier et par timer hver anden uge. Børnene elsker at komme i deres netværksgrupper, fordi de er sammen med andre ligesindede. Som en pige udtrykte det i efteråret: "Her i gruppen forstår de mig. Det gør de ikke i skolen, selvom de siger, at de gør."

I en netværksgruppe fortalte Sara de andre børn, at hun først havde været i en plejefamilie. Men efter at hun og hendes biologiske mor havde gået i et såkaldt familiehus, havde kommunen vurderet, at moderen godt kunne passe datteren igen.

Så Sara kom hjem til mor igen. En sen aften gik det helt galt. Hendes mor faldt tilbage i misbrug. Heldigvis kunne hun komme tilbage til den gamle plejefamilie. Det er Saras historie, som hun uden skam kan berette om til andre anbragte børn, fordi de alle har en historie om svigt og kan spejle sig i hinandens historier.

Da Sussi i sommer holdt afskedstale til sin netværksgruppe, fordi hun skulle på efterskole, sagde hun: "Jeg kendte ingen, da jeg startede i Projekt Netværket. Jeg vil takke jer for at få mig til at smile, hver gang jeg er her. Det har været det bedste for mig, for her føler jeg mig ikke anderledes, og jeg skal ikke lade, som om jeg er glad eller normal."

Hun sagde også: "Jeg føler, at jeg er anderledes og skal lade, som om jeg har det godt og har et normalt liv, når jeg er i skole eller sammen med venner, som bor derhjemme. Til gruppen, som jeg har været sammen med i tre år: Til jer vil jeg sige tak for de bedste tre år i mit liv."

Netværk langt ind i voksenlivet
Anbragte børn og unge i netværksgrupperne får en fortrolighed, som de ikke har med klassekammeraterne og fodboldvennerne. Grupperne bliver en ventil, der letter dem for plagsomme tanker om svigt, skyld og ensomhed. 

Men det bliver også netværksgrupper, som de har langt ind i voksenlivet, og dermed et efterværn, som i dag er bekymrende dårligt i de fleste kommuner. Vi ved, at anbragte børn og unge er en dokumenteret højrisikogruppe, når de fylder 18 år og skal stå på egne ben.

Det skyldes i høj grad mangel på socialt netværk med ligestillede under anbringelsen. Livet går helt i stykker for mange anbragte unge, når de flytter fra plejefamilie eller døgninstitution og i egen bolig.

Mange oplever, at de ikke har noget socialt netværk at støtte sig til. De kommer oftere ud i misbrug og havner som hjemløse. Og de har seks gange højere risiko end andre for at forsøge at begå selvmord. Netværksgrupper for anbragte børn op gennem barndom og ungdom kan give nogle tætte relationer, hvor man også kan støtte hinanden som voksne.

De unge bestemmer selv dagsordenen
Som medlem af Plejefamiliernes Landsforening har jeg været med til at udvikle konceptet for netværksgrupperne i Sønderjylland. Jeg har deltaget i mange af møderne, og der er ingen tvivl om, at anbragte unge oplever dem som et fristed, hvor de kan være sig selv. 

Der bliver talt om at stå i dilemmaer mellem familie og plejefamilie, om deres sagsbehandler og alt andet, der fylder i deres hoveder. De beslutter også selv, hvad der er vigtigt at få på dagsordenen.

Flere af de unge har således efterlyst at lære at lægge et budget, også fordi de er bange for at blive voksne og ansvarlige for deres egen økonomi. Det fik mig til at kontakte en lokal bankrådgiver, der senere i januar har inviteret de unge til møde i banken.

De unge vil helst på budgetkursus sammen uden plejefamilierne og uden deres normale skolekammerater, der ofte har en familie med lidt økonomisk råderum til at give et tilskud eller lån. Det har de anbragte børn ikke.

Netværksgrupper bør være landsdækkende 
Jeg mener, at det er helt centralt, at netværksgrupper som de sønderjyske gøres landsdækkende og permanente. Det bør være et tilbud til alle anbragte børn i Danmark. Det er billigt, enkelt at administrere og har en utrolig værdi.

Netværksgrupperne er støttet af satspuljemidlerne, hvor vi blandt andet har brugt penge på at finansiere aktiviteter i grupperne og få synliggjort børnenes tanker i en musikvideo.

Den støtte ophører om to år. Men nu drømmer jeg om, at netværksgrupperne kan blive en del af regeringens plan for anbragte børn. Mette Frederiksen og Astrid Krag er hjerteligt velkomne til at komme på besøg i netværksgrupperne og høre fra børnene selv, hvad de får ud af møderne.

Forrige artikel FSD: Modellen for særlige psykiatriplad­ser kommer aldrig til at fungere optimalt FSD: Modellen for særlige psykiatriplad­ser kommer aldrig til at fungere optimalt Næste artikel Tænketank: Her er fire forslag til tiårsplanen for psykiatrien Tænketank: Her er fire forslag til tiårsplanen for psykiatrien
Børnerådet får ny formand

Børnerådet får ny formand

NYT JOB: Den nuværende formand i Dansk Flygtningehjælp, Agi Csonka, er blevet udpeget som ny formand for Børnerådet. Hun afløser Mette With Hagen på posten.