Psykiatriske aktører i opråb: Gå lige så ambitiøst til psykiatrien som til kræftbehandling

Patienter og pårørende møder i dag psykiatere, psykologer og tværfagligt personale, som ikke har tid til at udføre en optimal og evidensbaseret behandling. Det er 10-årsplanen nødt til at ændre på, skriver tre organisationer til politikerne.

Placeholder image
Psykiatrien har først og fremmest brug for at få skabt et ordentligt økonomisk fundament for behandlingsindsatsen, skriver tre psykiatriske aktører. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Lyt til artiklen

Da Sundhedsstyrelsen præsenterede det faglige oplæg til 10-årsplanen for psykiatri 17. januar 2022, markerede det afslutningen på et meget langt og grundigt arbejde, som involverede alle interessenter på feltet.

Der var en ekstraordinær stor opbakning til oplægget og en meget stor faglig enighed om indholdet. Fra Sundhedsstyrelsens side blev oplægget præsenteret med meget stor styrke.

Det er nu op til politikerne at finde midlerne til den langvarige investering, som er nødvendig for at virkeliggøre intentionerne i 10-årsplanen.

Der har været mange tidligere udspil, men aldrig tidligere har der været enighed om et så stort og ambitiøst forslag til plan. Denne chance må ikke forpasses.

Samme ambitionsniveau som kræftområdet

I Børne- og Ungdomspsykiatrien ses patienter fra fødsel til det 18. år, og i Voksenpsykiatrien ses patienter fra 18 år til grav. Sammen er vi en psykiatri med mange fagligheder, der i tæt samarbejde varetager behandlingen for de mennesker og deres familier, der lider under psykisk sygdom.

Det er ikke synd at få en psykiatrisk diagnose. Det er synd at få den for sent.

Merete Nordentoft, Nina Tejs Jørring og Dea Seidenfaden

Når et menneske rammes af psykisk sygdom, rammes hele familien, derfor skal hele familien have hjælp, uanset om patienten er et barn eller en voksen.

Som ledere af de organisationer, hvis medlemmer er en stor del af arbejdsstyrken i psykiatrien, har vi behov for at ridse billedet op, inden politikerne for alvor går i gang med at forhandle 10-årsplanen for psykiatri.

Vi står sammen om, at der skal ske et massivt løft af kvalitet og ressourcer. Vi står sammen, fordi det ikke er én faggruppe, der har svaret på det hele, og fordi fremtidens psykiatri bygger på tværfaglighed.

Vi skal være lige så ambitiøse, når det handler om mennesker med psykiske lidelser, som vi eksempelvis har været det med mennesker ramt af kræft.

Så meget som muligt skal forebygges

I alt for mange år har både regional og kommunal behandling af mennesker med psykiske lidelser været nødlidende. Flere psykiatriplaner har forsøgt at løfte området men med ringe effekt og succes. Det skyldes blandt andet stigmatisering og et manglende samarbejde mellem kommuner og regioner.

Den nyeste forskning viser, at cirka halvdelen af alle børn, der henvises til Børne- og Ungdomspsykiatrien, har haft psykiske problemer i mere end fem år, før de blev henvist.

Selvfølgelig kan mange børn, der er i mistrivsel, hjælpes i barnets og familiens nære hverdag. Derfor skal vi i forbindelse med udmøntningen af psykiatriplanen sikre, at børn og unge i mistrivsel hjælpes og støttes i deres hverdagsliv. Vi skal forebygge så meget som overhovedet muligt.

Men der er desværre også for mange børn og unge, som ikke får specialiseret hjælp i tide, fordi de for sent får eksempelvis en udviklingsforstyrrelses-diagnose. Og det har alvorlige følgevirkninger – mange får yderligere psykiske udfordringer, skolefravær, mister netværk og i det hele taget taber livsmuligheder, som har konsekvenser langt ind i deres voksenliv.

Det er ikke synd at få en psykiatrisk diagnose. Det er synd at få den for sent.

Patientens behov skal være styrende

Psykiatrien har først og fremmest brug for at få skabt et ordentligt økonomisk fundament for behandlingsindsatsen. Det øgede henvisningspres på Børne- og Ungdomspsykiatrien har medført et ensidigt fokus på udredning og diagnostik, og det er sket på bekostning af helhedsorienteret behandling.

I voksenpsykiatrien er tiden og ressourcerne alt for ofte kun til stabilisering af en patient frem for regulær behandling. Patienter og pårørende møder i dag psykiatere, psykologer og tværfagligt personale, som ikke har tid til at udføre en optimal og evidensbaseret behandling.

Ofte må vi sande, at der ikke gives den behandling, vi ved ville være til størst gavn.  

Merete Nordentoft, Nina Tejs Jørring og Dea Seidenfaden

Dernæst skal psykiatrien udvikles i løbet af de kommende 10 år, så patienterne og deres familiers behov bliver langt mere styrende for, hvordan tværfaglige behandlingsindsatser planlægges.

Psykiatrien skal derhen, hvor patienter og deres pårørende får skræddersyede tværfaglige og tværsektorielle behandlingsforløb med fokus på, at man kan udvikle sig bedst muligt, komme sig eller kan leve meningsfulde liv trods psykiske lidelser.

God behandling kræver den bedste evidens

Der er et stort behov for, at en kommende 10-årsplan giver hele psykiatrien et massivt kvalitetsløft – et løft, der også mærkes af patienterne med de tungeste diagnoser og forløb samt af deres pårørende.

Disse patienter får ofte afsluttet deres behandling for tidligt, og ofte må vi sande, at der ikke gives den behandling, vi ved ville være til størst gavn. Et kvalitetsløft handler både om ressourcer, evidensbaserede og tværfaglige behandlingstilbud og forskning.

Patienterne skal have adgang til kvalitetssikrede minimumstilbud af medicinske, psyko- miljøterapeutiske og sociale indsatser, som sikrer, at patienter, deres familier og pårørende oplever, at behandlingsindsatsen favner og håndterer alle deres udfordringer.

Det giver sig selv, at hvis man lider af skizofreni og udskrives efter et længere behandlingsforløb, så kan det være en skrøbelig situation at komme hjem. Et tomt køleskab, uåbnede beskeder fra bank og kommune i e-Boks eller en uløst samværssag kan få læsset og behandlingen til at vælte.  

Det kræver fleksibilitet og plads til det individuelle skøn at tilrettelægge en god behandlingsindsats, så den baseres på det, der er relevant for patientens situation og den faglige vurdering. Sådan er det langt fra i dag. Derfor skal alle patienter, familier og pårørende sikres adgang til den rette hjælp baseret på den bedste evidens.

Medbestemmelse giver bedre resultater

På samme måde er der ofte heller ikke tid til at lave reelle tværfaglige og tværsektorielle behandlingsindsatser, som det er anbefalet, og der er evidens for.

Der er behov for en akutindsats bredt i psykiatrien. Den skal sikre, at vores behandlingsindsats kommer op på acceptabelt niveau.

Merete Nordentoft, Nina Tejs Jørring og Dea Seidenfaden

Patienter udskrives for ofte, inden de er færdigbehandlet. Det giver sig selv, at det både for patienter, familier og pårørende og derfor også for medarbejderne i psykiatrien opleves som en ond cirkel.

I fremtidens psykiatri skal patienter og deres familier i langt højere grad have indflydelse på egen behandling. Der er evidens for, at når patienter, familier og pårørende har reel medbestemmelse i deres egen behandling, så virker behandlingen bedre.

Lige så er det afgørende, at alle får sikret tilbud om psykoedukation, der er læren om psykisk lidelse og mestringsstrategier. Det giver både patienten og familien bedre livskvalitet og højere funktionsniveau.

Fundamentet i et kvalitetsløft bygger på, at psykiatere, psykologer og andre faggrupper møder patienter og pårørende med respekt, tid og omsorg. At vi som behandlere har tiden til at se de udfordringer, en patient har, og at vi har en helhedsorienteret og tværfaglig tilgang.

Medarbejderne i psykiatrien er afgørende for behandlingseffekten. Det er deres tid og deres relation til patienter og pårørende, som er udgangspunktet for, at patienter og familier faktisk kommer i bedring. 

Akutindsats skal sikre niveauet

Hvis vi skal løfte behandlingen af mennesker, der lider af psykiske lidelser, så kræver det, at vi også økonomisk sætter ind på alle niveauer.

Først og fremmest skal det anerkendes, at udgangspunktet er dårligt, og at der er behov for en akutindsats bredt i psykiatrien. Den skal sikre, at vores behandlingsindsats kommer op på acceptabelt niveau.

Så kære politikere, denne gang skal det lykkes. Lad os skabe en psykiatri, hvor man trygt kan henvende sig, og hvor man modtager den behandling, man ved virker.

Alle fortjener at få den rette behandling i rette tid og at kunne blive rask eller leve et godt liv trods en psykisk lidelse.

Omtalte personer

Merete Nordentoft

Forperson, Dansk Psykiatrisk Selskab, klinisk professor, Region Hovedstadens Psykiatri, medlem, Det Etiske Råd
cand.med. (Københavns Uni. 1982), ph.d. (Københavns Uni. 1994), dr.med. (Københavns Uni. 2007)

Nina Tejs Jørring

Forperson, Børne og UngdomsPsykiatrisk Selskab, overlæge, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri (2007), cand.med. (Københavns Uni. 1989)

Dea Seidenfaden

Fungerende formand, Dansk Psykolog Forening
psykolog, cand.psyk.aut. specialpsykolog i psykiatri

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser