Radikale sætter S på plads: Fingrene væk fra satspulje-reserven

SATSPULJE: Regeringen vil finansiere sit børneudspil med 600 millioner kroner årligt fra satspulje-reserven. Men selvom satspuljen er nedlagt, er det fortsat satspuljepartierne, som disponerer over de tilbageværende midler, understreger Radikale.

Det er satspuljepartierne, og ikke regeringen, som har hånd- og halsret over den tilbageværende satspulje, mener den radikale socialordfører, Rasmus Helveg Petersen (tv.).
Det er satspuljepartierne, og ikke regeringen, som har hånd- og halsret over den tilbageværende satspulje, mener den radikale socialordfører, Rasmus Helveg Petersen (tv.).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Regeringen har gjort regning uden vært, hvis de tror, at de frit kan disponere over midlerne i satspulje-reserven.

Sådan lyder formaningen fra Radikale.

"De kan ikke røre reserven. Der er jeg simpelt hen lodret uenig med socialdemokraterne i, at de bare kan disponere over de penge," siger socialordfører Rasmus Helveg Petersen.

Vil bruge 600 millioner til børneudspil
Baggrunden er, at Socialdemokratiet vil finansiere dele af sit børne- og socialudspil 'Altid på børnenes side' fra maj via de millioner, der ruller ind fra udløbne satspuljeprojekter.

Socialdemokraterne har ikke lagt sig fast på, hvor meget man vil bruge de kommende år, men fra 2025 og frem vil man hente 600 millioner kroner årligt.

Dermed har man støvsuget stort set hele reserven, som til den tid vil udgøre omkring 700 millioner kroner årligt.

Læs mere: S begraver de sidste rester af satspuljen 

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) understreger i et interview med Altinget for nylig, at børne- og socialudspillet er socialpolitik og dermed inden for skiven af satspuljen.

"Altid på børnenes side er jo i høj grad et socialpolitisk udspil. Men det er klart, at det nu påhviler mig som socialminister og os som regering at sørge for, at de penge er der," siger hun i interviewet.

Satspuljekredsen skal udmønte reserven
Ifølge aftaleteksten fra finansloven for 2019, hvor det blev besluttet at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020, er det fortsat partierne i den oprindelige satspuljekreds (V, LA, K, DF, S, SF, RV og ALT), som står for udmøntning af midlerne fra reserven.

Det levner ifølge Rasmus Helveg Petersen ingen tvivl om, at det er satspuljekredsen – og ikke regeringen, som har hånd- og halsret over de tilbageværende satspuljemidler.

"Jeg har ingen grund til at betvivle, at socialdemokraternes børneudspil også er socialpolitik, men det ændrer ikke på, at midlerne skal disponeres i forligskredsen," siger han.

Stor usikkerhed om ansvar og nyt system
Enhedslisten står som eneste parti uden for satspuljeforliget og har i årevis kritiseret den særlige dynamik, som har præget socialområdet på grund af satspuljen.

Socialordfører Pernille Skipper græder derfor tørre tårer over satspuljens endeligt, men oplever, at der blandt satspuljepartierne hersker forvirring om, hvad det er for et system, der skal træde i stedet for – og hvem der har ansvaret for resterne af satspuljen.

"Der lader til at være en generelt ret stor usikkerhed både blandt satspuljepartierne og hos os, der står udenfor, om, hvordan vi griber det her arbejde an. Nu har vi jo besluttet, at satspuljen skal nedlægges, men hvad hulen skal vi så gøre i stedet for, og hvem har ansvaret?" siger hun. 

Dokumentation

Satspuljens død og genopstandelse

Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som er blevet forhandlet mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten til at finansiere initiativer, der forbedrer vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.

Det betyder, at satspuljeforliget er opsagt, og at mindrereguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.

Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje på ialt 15,7 milliarder kroner – den såkaldte reserve.

Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner.

Størstedelen af de penge er bundet af eksisterende projekter. Puljen vokser, efterhånden som projekter ophører, og pengene løber tilbage i puljen. Derfor er reserven i 2020 og 2021 meget begrænset.

Det er aftalt, at reserven som udgangspunkt anvendes til midlertidige initiativer på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet med videre, men at der gives helt særlig prioritet til socialområdet, som dermed vil modtage langt hovedparten af midlerne. Herudover vil det blive prioriteret at understøtte et velfungerende civilsamfund.

Det er fortsat partierne i den oprindelige satspuljekreds (V, LA, K, DF, S, SF, RV og ALT), som står for udmøntning af midlerne fra reserven. Den nye S-regering kan altså ikke disponere over midlerne, hvis de øvrige partier ikke er enige.

Så stor er reserven

År Mio. kr.
2020 90
2021 141
2022 544
2023 859
2024 844
2025 737
2026 727
2027 716
2028 712
2029 708

Kilde: Ministersvar til Marianne Jelved, februar 2019


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Rasmus Helveg Petersen

Kommunikationschef, Vattenfall Danmark, fhv. MF (R), klima- og energiminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00