S begraver de sidste rester af satspuljen

SATSPULJE: Socialdemokratiet afviser at bruge millioner fra den sløjfede satspulje på en ny pulje til udsatte. Pengene skal i stedet være med til at finansiere partiets socialudspil. Kritikere frygter, det vil medføre besparelser i Foreningsdanmark.

Placeholder image

Det skal være slut med, at sociale foreninger jagter midlertidige bevillinger.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiet, som derfor skrinlægger regeringens planer om at give kunstigt åndedræt til satspuljen.

"Det betyder ikke, at der kommer færre penge at fordele blandt organisationerne. Men det er metoden, som vi gerne vil væk fra. Ambitionen er at skabe ro om organisationernes arbejde, så de kan koncentrere sig om indsatsen frem for at bruge kræfter på ansøgninger," forklarer socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil.

Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede i forbindelse med finanslovsaftalen i december, at man ikke vil tilføre nye penge til satspuljen, hvilket de facto var lig med en afskaffelse.

Det er på en måde hip som hap, hvorvidt pengene kommer fra satspuljen eller finansloven. Det væsentlige er, at der er tale om permanente tilskud, så organisationerne ikke hele tiden skal søge om nye penge.

Pernille Rosenkrantz-Theil, Socialordfører, Socialdemokratiet

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har dog holdt en dør på klem for konstruktionen. En såkaldt reserve skal ifølge regeringen målrettes støtte til midlertidige projekter i den frivillige, sociale sektor.

Finansieringen hentes via en række satspuljeprojekter, der står til at udløbe de kommende år. Fuldt indfaset frigiver det 700-800 millioner kroner årligt frem mod 2025. 

Pernille Rosenkrantz-Theil fortæller imidlertid, at tæt på 100 organisationer de seneste år har været forbi hendes kontor på Christiansborg i jagten på mere stabile vilkår.

Derfor afviser hun, at pengene skal gå til kortvarige projekter.

"Vi har et ønske om, at organisationer, som tidligere er hoppet fra tue til tue og ikke aner, hvad de har at gøre med økonomisk, nu kan planlægge længere ud i fremtiden," siger hun.

Frygter besparelser
En stribe organisationer er dog bekymrede for, hvor mange penge der er at dele ud til civilsamfundet.

Socialdemokratiet vil nemlig finansiere dele af sit børne- og socialudspil 'Altid på børnenes side' via de millioner, der ruller ind fra udløbne satspuljeprojekter.

Partiet har ikke lagt sig fast på, hvor meget man vil bruge de kommende år, men fra 2025 og frem vil man hente 600 millioner kroner årligt. Dermed har man stort set støvsuget reserven, hvilket bekymret generalsekretær i Bedre Psykiatri, Thorstein Theilgaard,

"Hvis det er vejen, som Socialdemokratiet vælger, så forventer jeg en klokkeklar strategi for, hvordan de krone for krone vil finde et tilsvarende beløb til at understøtte det frivillige sociale arbejde i Danmark," siger han.

Danske Handicaporganisationer er også bange for, at øvelsen vil ramme civilsamfundet hårdt.

"Det er fint nok, at Socialdemokraterne vil bruge penge på at hjælpe udsatte børn. Det kan ingen være uenige i. Men de penge skal findes på finansloven. Og ikke ved at udhule en allerede afkræftet satspulje," siger formand Thorkild Olesen.

Også Dansk Erhverv er bekymret, og børne- og socialminister Mai Mercado (K) retter hård kritik mod S. Læs hvorfor, i den fulde artikel på Altinget: civilsamfund eller Altinget: social.

 

Dokumentation

Satspuljens død og genopstandelse

Siden 1990 er den automatiske regulering af overførselsindkomsterne steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Pengene er i stedet blevet udmøntet i satspuljen, som forhandles mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, og som hvert år bruges til at finansiere initiativer, der skal forbedre vilkårene for svage og udsatte grupper samt for mennesker på overførselsindkomst.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.

Det betyder, at satspuljeforliget opsiges og mindrereguleringen for hovedparten af overførselsindkomster afskaffes fra 2020. Folkepensionister får pengene som højere direkte ydelse, mens pengene for borgere på blandt andet kontanthjælp og dagpenge vil gå til tvungne pensionsindbetalinger.

Fremtidens satspulje vil bestå af frigivne midler fra den eksisterende pulje (cirka 15 milliarder kroner). Ubrugte midler går fremover i statskassen, og som kompensation for det tillægges reserven årligt 70 millioner kroner. I 2020 og 2021 er reserven meget begrænset (henholdsvis 90 og cirka 140 millioner). Derfor har regeringen i finanslovsaftalen skrevet, at der i finanslovsaftalen næste år skal prioriteres midler til socialområdet for at kompensere for dette.

I interviews efter aftalens indgåelse har socialminister Mai Mercado forklaret, at pengene i reserven fremover skal målrettes socialområdet, og at hun ønsker, at midlerne skal gå til midlertidige projekter. De permanente bevillinger skal flyttes til finansloven.

Det nye system skal dog først forhandles endeligt på plads efter valget. Dermed kan et eventuelt nyt flertal skrotte planerne.


Omtalte personer

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), formand, FOF, fhv. børne- og socialminister
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Rasmus Kjærhus Nørgaard

Fhv. politisk konsulent, Dansk Erhverv
Se alle personer

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser