Debat

Red Barnet: Hiv Børnekonventionen ud af gråzonen

Mimi Jakobsen
Mimi JakobsenGeneralsekretær, Red Barnet, fhv. minister, folketingsmedlem og CD-formand

DEBAT: Så længe Børnekonventionen ikke er inkorporeret i dansk lov, vil rettighederne fortsat leve et liv i gråzonen. Det svækker rettighedernes gennemslagskraft og spænder ben for beskyttelsen af børn i Danmark. Det mener Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mimi Jakobsen 
Generalsekretær i Red Barnet

Forundringen var stor og skuffelsen ikke til at komme udenom, da regeringen ved Folketingets åbning præsenterede sit lovkatalog.

I dag indikerer kun fire procent af børnene i Danmark, at de ”ved meget om børns rettigheder”. 

Mimi Jakobsen
Generalsekretær i Red Barnet

For nok kunne vi i Red Barnet med glæde konstatere, at regeringen til februar agter at fremsætte et lovforslag, der kan give børn mulighed for at klage til FN’s Børnekomité, hvis deres rettigheder krænkes. Men en inkorporering af Børnekonventionen i dansk lov måtte vi lede forgæves efter.

Muligheden lå ellers lige til højrebenet. Fagkundskaben i regeringens eget inkorporeringsudvalg var kort tid forinden kommet med sin betænkning, hvor et flertal slår fast, at det vil styrke børns retstilling, præcisere konventionens ord og få stor praktisk betydning at inkorporere netop Børnekonventionen i dansk lov.

Fakta
Fra 30. oktober og en måned frem handler Socialdebatten om menneskerettigheder i dansk lov.

Socialdebatten på Altinget : social har til formål at fokusere og styrke den socialpolitiske og socialfaglige debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget : social eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for det sociale område.

Læs mere om debatten her.

Bland dig gerne i debatten ved at sende en mail til [email protected]

Regeringen stod derfor ved Folketingsårets start med en historisk mulighed for at gå hele vejen og reelt give børn de grundlæggende rettigheder, Danmark for længst har skrevet under på. Den ambition synes kun rimelig og har da også tidligere været klart formuleret af regeringspartierne selv.

I to omgange har partierne således selv fremsat beslutningsforslag i Folketinget om at inkorporere Børnekonventionen i dansk lov.

Med deres egne ord ville en inkorporering ”styrke kendskabet til og brugen af børnekonventionen på alle niveauer i det danske samfund, såvel inden for domstolene, centraladministrationen og lokaladministrationen som blandt professionelle, der arbejder med eller for børn og blandt børn og forældre.”

Regeringspartierne syntes altså at være fuldstændig enige med flertalsgruppen i inkorporeringsudvalget. Spørgsmålet er, hvor regeringens ambitioner på børnenes vegne blev af? For der er ingen tvivl om, at der er brug for handling – brug for at hive børns rettigheder ud af den gråzone, de i dag befinder sig i.

Ubalance mellem lov og konvention
På den ene side har Danmark på et overordnet plan forpligtet sig til at leve op til Børnekonventionens ord og ånd. Men på den anden side er konventionens ord ikke skrevet systematisk ind i den lovgivning, som voksne fagpersoner omkring børnene arbejder ud fra og er forpligtet til at følge.

Det betyder blandt andet, at der for eksempel blandt sagsbehandlere og socialpædagoger, som arbejder med nogle af de mest udsatte børn og unge, hersker en helt forståelig usikkerhed om, hvordan man skal balancere forholdet mellem en forpligtende konvention og en gældende lovgivning.

Derfor har Dansk Socialrådgiverforening og Socialpædagogernes Landsforbund også været ude og ønske sig en inkorporering. For det vil ikke alene øge myndighedernes opmærksomhed på børns rettigheder og styrke forebyggelsen, det vil også præcisere konventionens ord og dermed gøre dem lettere anvendelige i praksis.

Begge dele vil efter min bedste overbevisning bidrage væsentligt til, at Danmark overholder sine forpligtelser over for børn. Det er der hårdt brug for, skulle jeg hilse og sige.

Øger kendskab til rettigheder
En inkorporering af Børnekonventionen vil også øge kendskabet til konventionen blandt børn i Danmark – ikke mindst fordi børn med egne øjne vil kunne se, at deres rettigheder rent faktisk bruges i praksis. I dag indikerer kun fire procent af børnene i Danmark, at de ”ved meget om børns rettigheder”. Det er ikke alene en pinlig bundrekord i Skandinavien.

Man fristes også til at spørge, hvordan i alverden børn skal kunne gøre brug af den forestående klageadgang, hvis de ikke kender deres rettigheder? I Red Barnet vil vi gøre vores til at hjælpe børn på vej, så de reelt får mulighed for at benytte sig af den klageadgang, som trods alt er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Men i en tid, hvor der for længst er skabt konsensus om, at det er mere effektivt og billigere - både økonomisk og menneskeligt - at forebygge frem for først at reagere, når skaden er sket - er det helt uforståeligt, at regeringen ikke griber chancen for at inkorporere og dermed styrke forebyggelsen markant.

Børnekonventionen fylder 25 år i denne måned. På ønskelisten står en lovfæstelse af konventionen, der kan sikre et stærkt fokus på børns rettigheder helt fra Christiansborg til Folkeskolen – uanset, hvilke politiske vinde, der blæser fra tid til anden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mimi Jakobsen

Fhv. minister, MF og partiformand (CD), fhv. generalsekretær, Red Barnet og direktør for Scleroseforeningen
BA.mag. i tysk sprog og fonetik (Københavns Uni. 1979)









0:000:00