Reform skal rydde op i kommunale overførselsindkomster

Næsten en tredjedel af kommunerne får i dag del af midlerne til særligt udsatte kommuner. Det er også et tegn på, at grundsystemet ikke er velfungerende, hvis der er en tredjedel, der skal have noget ekstra.

Margrethe Vestager (R)
Økonomi- og indenrigsminister

"Det er ikke Tandfeen med tryllestav og magisk støv. Det er en mere rimelig udligning, og så heller ikke mere."

Det var en beskeden økonomi- og indenrigsminister, der onsdag fremlagde hovedlinjerne i den kommende reform af det kommunale udligningssystem.

Reformen, der fra 1. januar 2013 skal afløse det nuværende system, der trådte i kraft samtidig med kommunalreformen i 2007, er de seneste år blevet udsat for massiv kritik. Blandt andet fra en alliance af 39 udkants- og forstadskommuner, som føler sig snydt af de gældende kriterier, som, mener de, begunstiger kommuner med mange borgere i den erhvervsaktive alder på bekostning af kommuner med mange børn og ældre.

Mens Margrethe Vestagers (R) reform altså søger at rette op på dette ved i udligningsregnestykket at tilgodese kommuner med overrepræsentation af såkaldte nomadefamilier og udsatte enlige forsøgere, hvorimod det at huse au pair-piger eller bo til leje i gamle herskabslejligheder ikke længere er støtteberettiget, ser hun ikke udspillet som en redningskrans til de fattige kommuner.

"Forandringen vil ikke redde nogen kommuner. Jeg har gjort meget undervejs for at afstemme forventningerne. Ændringen vil for nogle kommuner være et betydeligt bidrag til en bedre økonomi, men det er ikke noget, der med ét slag ændrer verden," understreger ministeren.

Flytter 900 millioner
Hvad står der så i den 646 sider lange rapport fra Økonomi- og Indenrigsministeriets finansieringsudvalg, som ligger til grund for udspillet? For at sikre et mere socialt, retfærdigt udligningssystem skal flyttes 900 millioner kroner, hvoraf de 400 millioner sendes fra by til land.

Taberne i det spil er hovedstadskommuner som København og Gentofte, der står til at miste henholdsvis 241 og 70 millioner, mens Lolland kan proppe næsten 50 millioner kroner ekstra i lommen.

Afdelingschef i Økonomi- og Indenrigsministeriet og formand for finansieringsudvalget, Niels Jørgen Mau Pedersen, forklarer, at man ved justeringen af kriterierne har forsøgt at tage højde for kritikken fra de 39 kommuner.

Mest tydeligt i den tredje af fem mulige modeller, hvor der udover allerede omtalte ændringer ikke gives penge til "tabte leveår", ligesom det ikke længere skal udløse gevinst, at man et enkelt år oplever befolkningsnedgang - affolkning skal nu opmåles over en femårige periode.

Se den samlede liste over ændringer i model 3 her

Mest radikale model
Model 3 adskiller sig fra de øvrige ved at foreslå de mest radikale ændringer af udligningssystemet. Det er også denne model, som regeringen foreslår som erstatning for den eksisterende.

"Fra regeringens side anbefaler vi, at vi tager den mest vidtgående model, sådan at vi kan lave et system, som er mere rimeligt," siger Margrethe Vestager, som accepterer, at det kræver, at man tager flere penge fra de velstillede kommuner.

Det er dog afgørende, at udligningen ikke bliver en sovepude for landkommunerne.

"Den balance, der skal holdes, er naturligvis, at der skal være tilskyndelser til at tage hånd om økonomien og sørge for, at kommunen udvikler sig. Derfor håber jeg, at vi kan holde fast i, at vi ikke udligner mere procentuelt, end vi gør i dag," pointerer hun.

Ændrer også beskæftigelsestilskud
Samtidig med ændringen af udligningssystemet lægger regeringen op til en reform af beskæftigelsestilskuddet. Gældende regelsæt på området har betydet, at København og Østsjælland i 2011 har fået 177 millioner kroner for meget i dagpengerefusion fra staten, mens Nordjylland for samme periode har 95 millioner tilgode.

Se den samlede oversigt over skønnet forskel mellem beskæftigelsestilskud og faktiske udgifter i tabellen nederst i artiklen

"Jeg forstår godt dem, der synes, at det er lidt underligt, at ting skal gå i nul, og de så får et minus på 95 millioner," siger Vestager, som nu lægger op til, at der skal komme en overgangsordning for de kommuner, som står til at skulle betale penge tilbage til staten.

I det hele taget håber ministeren, at reformerne kan være med til at rydde lidt op i mængden af kommunale overførselsindkomster.

"Det vil være en super idé at diskutere, om en løsning på det her kan gøre, at vi i øvrigt kan forenkle vores udligningssystemer. Næsten en tredjedel af kommunerne får i dag del af midlerne til særligt udsatte kommuner. Det er også et tegn på, at grundsystemet ikke er velfungerende, hvis der er en tredjedel, der skal have noget ekstra," siger hun og nævner som eksempel på potentielt redundante tilskud puljen til kommuner med øer inden for kommunegrænsen.

Forhandlinger begynder i dag
I dag torsdag begynder de politiske forhandlinger om reformudspillet med et møde hos økonomi- og indenrigsministeren, hvor partierne kan kommentere og stille spørgsmål til udspillet. Herefter regner ministeriet på det i weekenden. Næste uge er der så høring i finansudvalget med deltagelse af udvalget for landdistrikter og øer, hvorefter regeringen optager forhandlingerne med partierne.

Mens Venstre har udtrykt forhandlingsvilje, vender de konservative sig anderledes skarpt imod regeringens forslag.

"En endnu større udligning vil være en urimelig ekstraskat til borgere i kommuner, som skaber vækst og udnytter pengene bedst. Vi kan ikke forlange, at familier i de kommuner, der i forvejen bidrager med omkring 11 milliarder kroner om året i udligning, skal bidrage med endnu flere penge," skriver den konservative formand Lars Barfoed i en pressemeddelelse.

Partiet anerkender, at der nogle steder i Danmark er mange socialt udsatte borgere, og deltager gerne i tiltag, der kan styrke vækstmulighederne i udkantsområderne. Men det bør ikke ske gennem øget udligning, fastslår Barfoed.

Man håber, at man som part i det seneste udligningsforlig fra 2006 kan nedlægge veto mod ændringerne.

Forligsjura usikker
Margrethe Vestager vurderer, at forligsjuraen på dette punkt er en smule usikker, fordi man har lavet ændringer på området med skiftende flertal de sidste 20 år. Eksempelvis deltog radikale ikke selv i forliget fra 2006.

"Jeg er måske for jordnær og uden tilskrækkelig politisk sans, men for mig er det et overbevisende argument, når folk på baggrund af undersøgelser siger, at vi kan lave et mere rimeligt system. Og det er en grundlæggende værdi ved overhovedet at have udligning, at alle dele af landet skal kunne bebos med nogenlunde samme sociale vilkår," tilføjer hun.