Regeringen vil sløjfe planlagt whistleblower-ordning

Regeringen foreslår at lukke ned for en planlagt whistleblowerordning, der blandt andet skal forebygge svindel og dårligt arbejdsmiljø i den frivillige sociale sektor.

Det fremgår af et regeringsdokument, som Altinget er i besiddelse af.

Dokumentet fra Social- og Indenrigsministeriet indgår i de igangværende forhandlinger om udmøntningen af den reserve, der er tilbage i den aflivede satspulje.

Så sent som sidste efterår bevilgede socialordførerne ellers penge til ordningen, "hvor ansatte, frivillige, borgere, medlemmer og pårørende trygt kan formidle mistanke eller viden om uhensigtsmæssig eller ulovlig adfærd i frivillige sociale organisationer," lød det i aftaleteksten. 

Det er udtryk for en manglende strategisk forståelse af, hvad der er vigtigt i den frivillige sektor.

Mads Roke Clausen
Formand, Frivilligrådet

Men blot et år senere vil regeringen trække stikket og dermed spare 2,8 millioner kroner. 

Man begrunder beslutningen med, at "der vurderes ikke at være væsentlige konsekvenser for den frivillige sociale sektor ved omprioriteringen," fremgår det af regeringsdokumentet.

Kritik fra R og Frivilligrådet
Man peger samtidig på, at folk har mulighed for at gå i dialog med Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

"Og man kan kontakte politiet, hvis man har viden om ulovligheder," fortsætter man.

Formand for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen, er bestyrtet over regeringens planer.

"Den frivillige sektor lever af tillid. Uden tillid er det svært at få frivillige, og det er svært at skaffe penge. Så vi har brug for alle de tiltag, vi kan få, der forebygge skandaler og negative historier. Og her ser jeg bare en whistleblowerordning som et helt centralt element," siger han og fortsætter.

"Det er både bagudskuende og uklogt. Og jeg synes også, det er udtryk for en manglende strategisk forståelse af, hvad der er vigtigt i den frivillige sektor."

Mads Roke Clausen melder samtidig hus forbi i forhold til regeringens begrundelse for at droppe ordningen.

"Center for Frivilligt Socialt Arbejde får nogle henvendelser. Men de siger også meget klart, at de ikke har kapaciteten til at håndtere sådan en ordning. Og jeg ved ikke, hvad politiet ville sige, hvis du ringede for at fortælle, at nogen snyder med nogle effektmålinger. Men jeg tror måske ikke, de ville komme ud med udrykning," siger han.

Radikales socialordfører, Rasmus Helveg Petersen, bakker op kritikken.

"Jeg er ikke sikker på, at argumentet om, at man bare kan gøre noget andet, holder," siger han understreger, at det skal være nemt at give tip om eksempelvis ulovligheder i sektoren.

"Det skal være så let og så iøjnefaldende som muligt at indberette den slags." 

Ifølge Altingets oplysninger har Socialstyrelsen haft et ønske om, at de skulle huse whistleblowerordningen, men det har de civile aktører været skeptiske over for. I eftersommeren skulle det så have været i spil, at den ville blive forankret hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde. Men står det til regeringen, vil man nu helt trække stikket til indsatsen.

"Jeg tror, det handler om, at de har svært ved at finde en juridisk konstruktion. Men at noget er svært er ikke en undskyldning for ikke at gøre det," siger Mads Roke Clausen.

Altinget har også været i kontakt med SF's socialordfører, Trine Torp og Venstres socialordfører, Anni Matthiesen. De oplyser alle, at de ikke ønsker at kommentere igangværende forhandlinger.

Social-og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil heller ikke kommentere oplysningen om, at man ønsker at droppe whistleblowerordningen.

“Jeg er helt enig med Mads Roke Clausen i, at tillid er afgørende for den frivillige sektor. Jeg holder drøftelserne ved forhandlingsbordet, men vil gerne understrege, at der ikke er truffet nogle endelige beslutninger. Opgaven for os er at fordele pengene fra reserven, så de kommer så mange socialt udsatte som muligt til gavn,” siger hun i en skriftlig kommentar til Altinget.

Opdateret 8.54 med en kommentar social-indenrigsminister Astrid Krag (S).