Debat

S: Vi skal ikke frygte et farverigt arbejdsmarked

DEBAT: På det danske arbejdsmarked skal der være plads til, at man kan benytte den arbejdsevne, man har. Det skriver Leif Lahn Jensen (S), beskæftigelsesordfører.

Det danske arbejdsmarked er ikke bare sort og hvidt, og der skal være plads til alle – uanset arbejdsevne. Det mener beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).
Det danske arbejdsmarked er ikke bare sort og hvidt, og der skal være plads til alle – uanset arbejdsevne. Det mener beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen (S).Foto: Toke Kristiansen/Altinget
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesordfører

Som Socialdemokrat er det mit udgangspunkt, at langt de fleste mennesker ønsker sig et arbejde. Det giver mening. Følelsen af et veludført arbejde, det sociale samværd med kollegaerne og den identitet, der skabes på arbejdspladsen er alt sammen med til at underbygge, at det er sundt og godt for langt de fleste mennesker at arbejde.

Det er ikke kun til gavn for os andre, at du tager en tørn, det er også til gavn for dig selv. Når danske regler står i vejen for at opfylde det ønske, er det derfor for mig at se tale om et svigt af de helt store. Alene af den grund, er det bydende nødvendigt at vi husker, at prioritere det rummelige arbejdsmarked.

Desværre er der i dag en tendens til at tænke det danske arbejdsmarked i sort/hvidt. Enten er man fuldtidsbeskæftiget, eller også er man ikke. Sådan er virkeligheden dog ikke. Udover at mange mennesker arbejder selvstændigt, deltid eller tager løsarbejde, så er der også mange mennesker, der ikke har en arbejdsevne, der giver mulighed for at arbejde 37 timer om ugen. Jeg mener inderligt, at det ikke bare er et tab for det danske samfund, men også et svigt af disse mennesker, hvis vi i Danmark opgiver intentionen om at have et arbejdsmarked, der er rummeligt nok til, at der også er plads til dem.

På det seneste har vi haft en diskussion omkring antallet af mennesker, der bevæger sig fra ressourceforløb ud i beskæftigelse. Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er et sekund i tvivl om, at reformen af førtidspension og fleksjob både er, og fremover vil være, til gavn for syge, svage og udsatte danskere. Således er ideen med ressourceforløb og rehabiliteringsteams god.

Det er generelt fornuftigt, at kigge på den enkelte borger ud fra mange forskellige perspektiver, så man ikke skal løbe spidsrod mellem alle kommunens sagsbehandlere. Og det er fornuftigt, at den indsats der igangsættes er helhedsorienteret på den enkelte med det formål at udvikle arbejdsevnen.

Med andre ord skal vi ikke være bange for et farverigt arbejdsmarked. Det er godt og vigtigt, at sikre et rummeligt arbejdsmarked med plads til, at man kan benytte den arbejdsevne, man har. Det kan og skal reformen af førtidspension og fleksjob være med til. Og det skal den danske arbejdsmarkedspolitik støtte op om.

Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesordfører

Endnu større ambitioner
Når vi ser en kritik af, at man på et meget tidligt stadie af reformens implementering ikke ser flere der bevæger sig fra ressourceforløbet og over i beskæftigelse, så undrer det mig en smule. Typisk vil en person der kommer i ressourceforløb være i stor risiko for førtidspension. Så at det er lykkedes at få 31 danskere med det udgangspunkt i beskæftigelse, er da godt. Den endelig dom over reformen, må vi dog vente med – indtil videre er der kun gennemført en lille del af de kortere ressourceforløb.

Men der er ingen tvivl om, at der er tale om en stor reform, som vil tage mange år at få implementeret ordentligt i kommunerne. Vi hører desværre for meget om uens sagsbehandlinger og afgørelser på tværs af kommunerne, samt om mennesker som aldrig skulle have været i ressourceforløb, men være tildelt en førtidspension fra start. Derfor skal vi have fokus på reformen og på, at den nu også implementeres på en måde, som er i overensstemmelse med vores politiske intentioner for den.  

Men ligeså vigtigt skal vi sikre, at der også er et arbejdsmarked for de mennesker, som gennemgår et ressourceforløb, men som ikke er i stand til at varetage et fuldtidsarbejde efterfølgende. Det er glædeligt, at fleksjobledigheden er faldende, men ambitionen må være endnu større. Vi skal også have fokus på det gode arbejde, som eksempelvis socialøkonomiske virksomheder gør i Danmark. Her må vi ikke slække på ambitionerne, men sikre at de har de rette forudsætninger for fortsat at skabe arbejdspladser på særlige vilkår.

Med andre ord skal vi ikke være bange for et farverigt arbejdsmarked. Det er godt og vigtigt, at sikre et rummeligt arbejdsmarked med plads til, at man kan benytte den arbejdsevne, man har. Det kan og skal reformen af førtidspension og fleksjob være med til. Og det skal den danske arbejdsmarkedspolitik støtte op om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Lahn Jensen

MF (S), næstformand, Statsrevisorerne, 1. næstformand, Folketingets Præsidium
10. klasse (Grenaa 1984), havnearbejder

0:000:00