S: Vi svigter psykiatrien

Af Yildiz Akdogan (S)
Psykiatriordfører

Flere og flere børn oplever at være stressede, ensomme, angste og kede af det. Fra 2009 til 2014 blev antallet af børn og unge, som havde behov for behandling i psykiatrien, fordoblet. Det sætter selvfølgelig systemerne under pres. Og selvom de løber stærkt i psykiatrien, har de rigtigt svært ved at følge med.

Prioriter psykiatrien – for alvor
Der er behov for, at det her område prioriteres. Det er ikke nok, at vi år efter år drysser lidt midler fra satspuljen til et område, som har været så underprioriteret. Hvis vi virkelig vil rykke noget med psykiatrien, skal det prioriteres for alvor.

I 2015 kostede psykiske sygdomme samfundet 61 milliarder kroner. Ifølge Psykiatrifonden er cirka en million danskere ramt af angst, depression og stress. Det svarer til 20 procent af den danske befolkning, og WHO vurderer, at tallet i år 2020 vil være dobbelt så højt.

Vi skal anerkende psykiske lidelser på lige fod med de fysiske, både i hverdagssproget og på det faglige niveau.

Yildiz Akdogan (S)
Psykiatriordfører

Der er politisk enighed om, at der skal tages initiativer til at gøre op med tabuet omkring psykiske sygdomme og at der skal sættes ind langt tidligere. Der er behov for, at mistrivsel opdages – og bearbejdes – inden det udvikler sig til noget mere alvorligt. Mental sundhed skal på skoleskemaet, så både de unge og lærerne kan få viden om psykisk sårbarhed og spotte mistrivsel.

Tag opgøret
Vi har set det virke før, for eksempel med kampagnen Uge Sex, som gennem oplysning og dialog ung til ung har gjort op med tabuisering og stigmatisering. Lad os lave en tilsvarende kampagneuge for psykiske sygdomme og mistrivsel.

Der er behov for, at vi udvider indsatsen i forhold til det rent forebyggende. Det betyder tilbud forankret i kommunerne, som foregår på et socialt behandlingsniveau – langt før det højt specialiserede niveau i den regionale psykiatri.

Der er behov for, at vi stopper den øgende tilgang til psykiatrien og anvender ressourcerne klogere. Vi skal sikre, at de mindst indgribende funktioner som psykologer, terapeuter og socialt uddannede kommer i spil langt tidligere. For at undgå, at vi skal bruge ressourcer fra det højt specialiserede som psykiatere og læger.

Udnyt ressourcerne 
Vi skal være bedre til at bruge de ressourcer, vi har. Derfor skal der været øget adgang til psykologer – og til børn og unge under 18 år. For ved at gribe ind med psykologhjælp i rette tid kan man forebygge, at barnet ender i psykiatrien. En sådan indsats har vist gode resultater i for eksempel England. Når vi gang på gang ser, hvordan andre lande har succes med forebyggende indsatser, hvorfor lader vi os så ikke inspirere?

Danmark er et foregangsland i sundhedsvæsnet, men der er ingen tvivl om, at vi svigter psykiatrien i forhold til somatikken. Vi har dygtiggjort os på mange områder inden for sundhedsfaget, men interessen for psykiatrien er ikke tilstrækkelig.

Det kan undre mig, at Danmarks største sygdomsbyrde bliver undervurderet i en sådan grad. Vi skal anerkende psykiske lidelser på lige fod med de fysiske, både i hverdagssproget og på det faglige niveau.

Start forebyggelsen i det daglige
Et psykisk sygdomsforløb starter lang tid før det ender i diagnoser, indlæggelser, medicinering eller tvang. At forebygge psykisk sygdom betyder, at vi arbejder med at skabe de psykiske ressourcer og evner, som er nødvendige for, at man kan udvikle sig selv mentalt og klare udfordringer og stress i familie- og arbejdsliv.

Der skal være en helhedsplan for, hvordan vi behandler vores borgere – så de ikke ender som patienter i psykiatrien.

Forebyggelsen starter dér, hvor vi færdes på daglig basis; i vores hverdag. I familien, på arbejdet, hos vores praktiserende læger, og for vores børns vedkommende i institutionerne og folkeskolen. Lad os starte forebyggelsen dér.