Socialformand: Kommunernes misbrug af regler forringer BPA-ordning til hjælp med fodlænke

Det er positivt, at Folketingets politikere har forstået problemstillingerne ved hjælperordningen og griber ind ved at afsætte penge på finansloven til at rette op på problemerne. Men burde de ikke i stedet gribe direkte ind over for kommunerne, som skaber problemerne ved at misbruge reglerne i loven?

Problemstillingen er, og har længe været, at kommunerne i stigende omfang sparer på udgifterne til hjælperordningerne (BPA-ordningerne). 

Det gør kommunerne blandt andet ved at konvertere en del af borgerens hjælpertimer fra aktive timer til såkaldte rådighedstimer. Det vil sige timer, hvor hjælperen er på arbejde hos borgeren, men kun helt undtagelsesvist må hjælpe borgeren. Det betyder i praksis, at borgeren står uden hjælp i de timer. 

Der er eksempler på mennesker, som har brug for hjælp døgnet rundt, men hvor halvdelen af hjælpertimerne er konverteret til rådighedstimer.

Janne Sander
Næstformand, Muskelsvindfonden, formand, Lobpa

Hjælp til toiletbesøg eller til indtagelse af mad og drikke kan ikke udføres under rådighedstimer, ligesom det er umuligt for borgeren at komme i biografen, besøge venner eller gøre noget impulsivt. Der er eksempler på mennesker, som har brug for hjælp døgnet rundt, men hvor halvdelen af hjælpertimerne er konverteret til rådighedstimer.

Læs for eksempel om forsker Louise Druedahls situation.

Hjælp med fodlænke
I Lobpa (Landsorganisationen for borgere med BPA) har vi set en markant stigning i brugen af rådighedstimer. For de mennesker, det går ud over, føles det som hjælp med fodlænke.

De kan ikke forlade deres hjem og har ikke mulighed for at leve et selvstændigt og aktivt liv, fordi hjælpen reelt er blevet beskåret.  

Det strider mod formålet med hjælperordningen. Ifølge loven skal hjælperordningen give borgere med et omfattende og uforudsigeligt handicap den hjælp, de har behov for til at kunne leve et selvstændigt liv.

Derfor strider det mod intentionen, når kommuner skærer i ordningen ved at udmåle rådighedstimer i stedet for aktive timer. Og når borgere anker kommunernes afgørelse, griber Ankestyrelsen ikke ind, men accepterer kommunernes ulovlige praksis.

For de mennesker, det går ud over, føles det som hjælp med fodlænke.

Janne Sander
Næstformand, Muskelsvindfonden, formand, Lobpa

Minister tager afstand
Allerede i marts 2021 tog Social- og ældreminister Astrid Krag (S) da også afstand fra kommuners misbrug af rådighedstimer. Hun sagde, at det hverken er acceptabelt eller inden for lovgivningens rammer, når kommuner anvender rådighedstimer i større omfang.

Lovteksten er helt klar: rådighedstimer skal kun bruges i helt særlige tilfælde, præciserede ministeren. Den holdning er jeg enig i, og fremfor at finde midler til at rette op på forholdene bør politikerne stoppe kommunernes lovstridige praksis.

Rådighedstimer bør kun udmåles om natten
Det kan politikerne eksempelvis gøre ved at ændre lovgivningen, så kommunerne ikke får mulighed for at udmåle rådighedstimer i dagtimerne, men udelukkende om natten. Og selvfølgelig alene hvis borgeren kun undtagelsesvist har brug for hjælp i nattetimerne.

Den løsning vil både sikre fleksibel hjælp til borgeren og sikre, at hjælperne får den løn, de har krav på. Rådighedstimer aflønnes markant lavere end aktive timer, og der er ingen tillæg. Med mange rådighedstimer bliver det langt sværere at ansætte hjælpere, fordi lønnen, som i forvejen ikke er ret høj, bliver temmelig reduceret.

Og hvem har lyst til at arbejde i 12 timer, men reelt kun få løn for 8? Skal vi ikke få stoppet misbruget med rådighedstimer?