Socialpædagoger: Handicapområdet skal styrkes - men bør ikke flyttes væk fra kommunerne

Handicapområdet er fagligt og økonomisk presset i bund. Alt for mange børn, unge og voksne med handicap, der er totalt afhængige af velfærdssamfundet for at få et ordentligt liv, får ikke den støtte, de har brug for.

På bostederne lever flere og flere mennesker med handicap alt for store dele af deres liv uden at forlade bostedets matrikel, fordi budgetterne til udadrettede aktiviteter er skåret væk.

Den såkaldte bostøtte til mennesker, der kan bo i deres egen bolig, hvis de løbende får hjælp og rådgivning, er gennem årelang økonomisk salamimetode skåret ned til korte og sjældne besøg, hvor det ikke for alvor er muligt at arbejde med borgerens udvikling, trivsel og sociale relationer.

Undersøgelse efter undersøgelse viser, at livskvaliteten, trivslen og deltagelsen i fællesskabet hos mennesker med handicap er alarmerende lav. Retssikkerheden og tilliden er i bund, og mødet med systemet opleves som en kamp, hvor man skal klage sig til sin ret.

Bør ikke flyttes fra kommunerne
Det kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Men er løsningen så at flytte handicapområdet væk fra kommunerne? Det mener handicapbevægelsen #Enmillionstemmer. Gennem et borgerforslag har de bedt Folketinget behandle det 4. maj.

Kommunerne er – al deres utilstrækkelighed til trods - tæt på borgerne.

Benny Andersen
Forbundsformand, Socialpædagogerne

Vi hilser debatten meget velkommen, og vi er bestemt enige i, at der skal gøres noget. Mange af vores 40.000 medlemmer ser hver dag, hvor udsultet området er. De er glade og stolte over den forskel, de gør i menneskers liv. Men rammerne og ressourcer er slet ikke tilstrækkelige til, at de kan gøre det, de er bedst til.

Men løsningen er ikke at flytte ansvaret fra kommunerne til hverken regionerne eller staten. Af mange grunde. Blandt andet vil en flytning væk fra kommunerne også være en flytning af hjælpen væk fra der, hvor borgerne lever deres liv.

Kommunerne er – al deres utilstrækkelighed til trods - tæt på borgerne. Og mennesker med handicap har også brug for dagtilbud, skoler, uddannelses- og beskæftigelsestilbud, fritids- og kulturinstitutioner – alt sammen kommunale velfærdstilbud, som er nødt til at være tænkt sammen med den sociale indsats, hvis mennesker med handicap skal få et liv med muligheder. 

Faglighed og penge
Vi mener i stedet, at området brug for en gevaldig faglig og økonomisk saltvandsindsprøjtning. Det skal sikre velfærd til de mennesker, der har allermest brug for det, og det skal øge retssikkerheden.

For mennesker med handicap hænger retssikkerhed og muligheden for at få et liv med livskvalitet og muligheder tæt sammen. Det forudsætter, at man får den rette støtte på rette tid – uden at skulle kæmpe mod systemer og hænge fast i langvarige sagsbehandlings – og klageforløb.

Retssikkerhed handler om retten til støtte, så borgerne kan stole på at få den rigtige støtte – ikke bare den billigste støtte. Derfor er styrket retssikkerhed en vigtig del af løsningen.

Men retssikkerhed bliver bare en tom skal, hvis ikke den enkelte borger får den fornødne kvalitet der, hvor man skal bo og leve sit liv. Det handler i bund og grund om at give mennesker livsmuligheder. Og vejen dertil er, at der er de rette fagligheder i de indsatser, man får.

Indfør krav om uddannelse
Det er desværre bare ikke altid tilfældet. Undersøgelser viser, at kun cirka halvdelen af alle medarbejdere på sociale tilbud har den relevante socialpædagogiske faglighed til netop den opgave. Det er simpelthen rystende tal. Området er præget af alt for mange ufaglærte, og alt for mange vikarer.

Det kommer der hverken menneskelig udvikling, trivsel eller livskvalitet ud af. Mange sociale indsatser nærmer sig ren opbevaring, og det er en skammelig udvikling, som vi ikke kan lade fortsætte. Vi er nødt til at have nogle højere ambitioner for indsatser til mennesker med handicap i Danmark.

Derfor må en del af løsningen også være, at der skal der indføres et uddannelseskrav på sociale tilbud, så mennesker med handicap bliver garanteret en høj faglig kvalitet i støtten. Man skal ganske enkelt slet ikke kunne blive godkendt som socialt tilbud, hvis man ikke har de nødvendige kompetencer.

Saml specialerne
Og så skal vi have en national specialeplan for socialområdet – med inspiration fra sygehusområdet. Formålet skal være at sikre, at faglig specialviden om de forskellige typer af handicaps kommer i spil, når borgerne skal udredes og tildeles støtte.

De enkelte sagsbehandlere i 98 kommuner kan ikke have den viden. Så de skal forpligtes til at indhente den ind fra de faglige vidensmiljøer og bruge den, når de bestemmer, hvilken støtte borgeren skal have.

Det må være vores fremmeste opgave som velfærdssamfund at sikre livskvalitet og livsmuligheder for de borgere, som er helt afhængige af støtte. Vi skal sikre, at borgerne får målrettede tilbud om støtte.

Andet kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Dét ansvar skal politikerne tage på sig, og de kan begynde med at prioritere området ved det kommende økonomiforhandlinger.