Debat

Socialpædagoger til professionshøjskoler: Nej, pædagoguddannelsen skal ikke afspecialiseres

Professionshøjskolerne foreslår en styrkelse af den pædagogiske grunduddannelse på bekostning af specialiseringen. Det er ikke den rette løsning på pædagogernes praksischok, og vi bør i stedet styrke og forlænge specialiseringen, skriver Benny Andersen.  

Hver tredje pædagogudannede bliver socialpædagog, og det kræver specialiserede kompetencer, skriver Benny Andersen. 
Hver tredje pædagogudannede bliver socialpædagog, og det kræver specialiserede kompetencer, skriver Benny Andersen. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Benny Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En række repræsentanter for professionshøjskolerne fremlagde 19. april på Altinget seks anbefalinger til en ny pædagoguddannelse.

Det er professionshøjskolerne, som står med det daglige og overordnede ansvar for at uddanne de pædagoger og socialpædagoger, som udgør én af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Derfor taler professionshøjskolerne selvfølgelig med betydelig vægt i debatten om fremtidens pædagoguddannelse.

Så meget desto mere er det også usædvanligt nedslående at læse, at et af professionshøjskolernes svar på udfordringerne er at afvikle specialiseringsretningerne på uddannelsen, altså specialiseringerne i dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik og social- og specialpædagogik.

Som formand for 40.000 socialpædagoger må jeg erklære mig lodret uenig i den anbefaling. 

Hver tredje bliver socialpædagog

For det første er det vigtigt for os at slå fast, at en pædagog ikke bare er en pædagog. Vi har en kæmpestor respekt for fagligheden hos pædagoger i eksempelvis vuggestuer og børnehaver.

Så nej, løsningen er ikke en afspecialisering af socialpædagogikken

Benny Andersen
Formand, Socialpædagogerne

Samtidig er sagen også den, at hver tredje pædagogstuderende fra professionshøjskolerne skal ud og arbejde som socialpædagog. Og her ved vi, at det er en helt anden faglighed, som det kræver, når den nyuddannede skal stå over for voksne mennesker, der for eksempel er stærkt udadreagerende og har komplicerede diagnoser.

Som socialpædagog skal du dagligt arbejde for at forbedre livsvilkår og muligheder for nogle af samfundets allersvageste borgere. Vi taler blandt andet om mennesker med svære psykiske eller kognitive handicaps, om omsorgssvigtede børn og unge, og om voksne med massive sociale problemer som for eksempel misbrug, hjemløshed og kriminalitet.

Det er mennesker, som har brug for at møde fagligt kompetente socialpædagoger, der arbejder for og med dem. Hvis borgerne ikke får den hjælp, de har brug for, så betyder det færre muligheder, lavere livskvalitet og ofte også tab af færdigheder.

Hverken borgerne eller arbejdspladserne kan derfor være tjent med manglende socialpædagogisk specialisering på én af de store, vigtige velfærdsuddannelser. 

Praksischok

Uddannelses- og Forskningsministeriets evaluering af pædagoguddannelsen konkluderede sidste år, at kvaliteten på uddannelsen haltede. Nyuddannede socialpædagoger var ikke godt nok klædt på til det arbejdsliv, der ventede dem.

Og en femtedel af de nyuddannede blev sågar ramt af såkaldt ”praksischok” i mødet med virkeligheden ude på de socialpædagogiske arbejdspladser. Det medførte, at de forlod faget inden for få år. Og det går jo ikke.

I Danmark har vi brug for en pædagoguddannelse, der netop klæder de studerende på til opgaverne efter endt uddannelse. Det siger både ministeriets evaluering, det siger lederne på området, og det siger de nyuddannede socialpædagoger, borgerne og deres pårørende.

Så nej, løsningen er ikke en afspecialisering af socialpædagogikken, som det de facto bliver, hvis specialiseringsretningerne nedlægges.

Hverken borgerne eller arbejdspladserne kan derfor være tjent med manglende socialpædagogisk specialisering 

Benny Andersen
Formand, Socialpædagogerne

Vi skal turde have ambitionerne om en pædagoguddannelse med specialiseringer i verdensklasse. Efter tre og et halvt års professionsuddannelse skal den nyuddannede socialpædagog have viden og kompetencer til at træde ind på eksempelvis et botilbud for voksne med kognitive handicaps og opleve sig fagligt klædt på til de opgaver, der venter.

Det nytter ikke noget, at arbejdsgiver fra dag ét er nødt til at sende nyuddannede på efter- og videreuddannelse for at blive fagligt rustet til opgaven.

Garanter specialisering

Vi anbefaler derfor kraftigt, at man fra politisk side styrker den social- og specialpædagogiske specialisering på pædagoguddannelsen. Helt konkret foreslår vi blandt andet, at man øger specialiseringsretningen til tre år mod de nuværende to og et halvt år.

Samtidig foreslår vi, at der bliver indført en såkaldt specialiseringsgaranti. Den skal sikre, at de studerende, der søger ind med et brændende ønske om en bestemt specialiseringsretning, er garanteret en plads på den del af uddannelsen – og ikke tvinges til at vælge én af de andre specialiseringer, hvor interessen måske er mindre.

I Danmark skal vi turde have store ambitioner for pædagoguddannelsen og dens specialiseringer. Det er vores klare overbevisning, at det vil være med til at skabe en stærkere uddannelse.

Det vil give et bedre optagegrundlag til uddannelsen, det vil give dygtigere socialpædagoger og pædagoger, som vi har så meget brug for i fremtiden.

På den måde kan vi også i fremtiden rekruttere og fastholde de fagligt kompetente socialpædagoger, som vores mest udsatte og sårbare borgere meget ofte er dybt afhængige af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, præsident, AIEJI
(Aalborg Katedralskole 1981)

0:000:00