Starthjælp giver incitament

(...) Af samme grund er det værd at notere den succeshistorie, som omlægningen af den såkaldte starthjælp for udlændinge er. Indtil sommeren 2002 kunne udlændinge og hjemvendte danskere komme til Danmark og gå direkte på kontanthjælp, men det sluttede med VK-regeringens indgreb. (...)

Formålet er ikke at straffe arbejdsløse, men at lokke flere i arbejde, og en analyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at starthjælpen har bevirket, at flere nu bliver selvforsørgende end tidligere. Hvis man sammenligner den sidste gruppe udlændinge og hjemvendte danskere, som fik kontanthjælp i 2001 og 2002, med den første gruppe, som fik starthjælp efter 2002, er flere kommet væk fra kommunal forsørgelse.

I den gamle ordning var 20 pct. selvforsøgende efter et år, mens det er 24 pct. med starthjælpen. Og efter to år var 27 pct. væk fra kontanthjælpen i det gamle system, mens 36 pct. er er ude af kontanthjælpssystemet med VK's ordning. Der er fortsat langt til 100 pct., som nok desværre er et uopnåeligt mål, men ideen med at sænke ydelsen og i stedet give plads til nogle timers arbejde for den nytilkomne har haft en effekt. (...)

Nu kan man kun håbe, at Venstre og De Konservative lader sig inspirere af deres egen succes. Regeringspartierne har nu selv dokumenteret en effekt ved at indbygge fornemmelsen af opsparing og økonomiske incitamenter i overførselsindkomster. Det princip må fungere, uanset om det gælder studiestøtte, kontanthjælp, dagpenge, førtidspension, efterløn eller folkepension.

Jobstrategien bør derfor gå to veje. På den ene side kan VK-regeringen og Dansk Folkeparti hæve jobfradraget, og på den anden gøre adgangen til overførselsindkomster mere besværlig. Incitamenterne til at søge arbejde, gennemføre studier hurtigt og vente med at gå på pension bør fremmes alle steder i systemet.

(...)