Debat

Svensk civilsamfundsleder: I Norden er vi det lykkeligste folk, men selvmord er den mest hyppige dødsårsag blandt svenske unge

I de nordiske lande har vi udviklet succesfulde samfundsmodeller, der tager hånd om de fleste. Men der er også nogle, der står ramte tilbage. På tværs af de nordiske lande kæmper vi nemlig med stigende psykiske udfordringer blandt de unge, og derfor kræver det, at vi får et mere struktureret nordisk civilsamfundssamarbejde, skriver Patrik Schröder. 

Et tættere og mere struktureret nordisk samarbejde på civilområdet kan være med til at frembringe nogle af de løsninger, der skal til for at løse tidens store trivselskrise blandt de nordiske landes unge, skriver Patrik Schröder. 
Et tættere og mere struktureret nordisk samarbejde på civilområdet kan være med til at frembringe nogle af de løsninger, der skal til for at løse tidens store trivselskrise blandt de nordiske landes unge, skriver Patrik Schröder. Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Patrik Schröder
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De nordiske lande ligger ofte øverst på forskellige ranglister og indekser over eksempelvis "lykkeligste befolkning" eller "mest innovative lande". Vi har meget at være stolte af.

Men vi kæmper også med vanskelige og afgørende samfundsmæssige udfordringer.

Temadebat

Hvordan kan ngo’er på tværs af Norden styrke samarbejdet om at bekæmpe mistrivsel?

De unges mistrives.

I Norden arbejder mange ngo’er og civilsamfundsorganisationer med de samme problematikker på området.

Derfor spørger Altinget Civilsamfund nu: Hvordan kan vi lære af hinanden, låne ideer fra hinanden og lade os inspirere af hinanden?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Dårligt mentalt helbred blandt unge er et voksende problem, hvor årsager og sværhedsgrad kan variere meget. Ufrivillig ensomhed, klimaangst, manglende følelse af tilhørsforhold, digital eksklusion, økonomisk stress, karakterstress, adskillelse og racisme er nogle problemområder. Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt unge i Sverige.

På den ene side er der masser af beviser for, at de nordiske samfundsmodeller er vellykkede. På den anden side er det klart, at de ikke fungerer for alle.

Hvad kan vi så gøre for at imødegå den stigende forekomst af psykiske sygdomme i vores lande? Civilsamfundet er en afgørende brik i puslespillet.

At være sammen med andre beskytter 

Organisationsgraden og befolkningens engagement i foreninger og civilsamfund er allerede omfattende i Norden. Og vi ved, at det er en vigtig beskyttende faktor at være i sammenhæng med andre.

Civilsamfundet når ud til målgrupper, som den offentlige sektor har svært ved at nå, og skaber merværdi for mennesker og for samfundet som helhed.

Dette gøres gennem socialt fællesskab og gennem de aktiviteter, der arrangeres. At engagere sig i en forening styrker netværk og sociale relationer, og chancerne for et sundt og lykkeligt liv øges.

Det er derfor vigtigt, at civilsamfundsorganisationerne har gode betingelser og muligheder for at fungere. At få politikerne til at tage stilling til sådanne forhold er en vigtig del af civilsamfundets fortalervirksomhed.

En anden vigtig del er at fremhæve de udfordringer og problemer, vi ser i samfundet, så vi og andre kan gøre noget ved dem.

Vi kan lære af hinanden

Vejen frem er ikke indlysende. I Sverige er der i øjeblikket en debat om offentlig støtte til civilsamfundet, hvor nogle mener, at støtten helt skal afskæres.

Mange repræsentanter for civilsamfundet i Sverige mener, at politikere og beslutningstagere i den svenske sociale model træffer for kortsigtede beslutninger.

Patrik Schröder
Civilsamfundskoordinator, Fremia

Det ville være ødelæggende, frem for alt for de mennesker, der i sidste ende ville lide, men også fordi det ville reducere det demokratiske rum og tilliden til samfundet.

Mange repræsentanter for civilsamfundet i Sverige mener, at politikere og beslutningstagere i den svenske sociale model træffer for kortsigtede beslutninger.

Spørgsmål som, hvilken del af den offentlige sektor der skal betale for det sættes i centrum, og skattekroner forhandles mellem stat, region og kommune. Det fremmer ikke en langsigtet og holistisk tilgang. Det gavner bestemt ikke de mennesker, der har brug for vores hjælp.

Jeg mener, at vi i de nordiske lande har meget at lære af hinanden, både inden for samfundsapparatet generelt og specifikt inden for civilsamfundet.

For nylig blev de første møder i en ny nordisk civilsamfundsplatform på det sociale område afholdt, som netop har til formål at øge erfaringsudvekslingen og styrke organisationernes stemme. Det er den helt rigtige vej at gå.

Vi har ikke råd til at gå glip af løsninger

Et område, hvor jeg mener, at øget nordisk samarbejde kan være særligt vigtigt, er inden for EU. Island og Norge er bestemt ikke medlemmer af EU. Men der skal stadig være gode betingelser for mere fælles nordisk arbejde med EU-spørgsmål.

Da vores sociale modeller har mange ligheder, kan noget, der har fungeret i Danmark, meget vel have store chancer for også at få succes i Sverige.

Patrik Schröder
Civilsamfundskoordinator, Fremia

Selv om vores hovedfokus fortsat vil være på national og lokal politik, er beslutninger, der træffes på EU-plan, af stor betydning i alle vores lande. Organiseringen af civilsamfundet er den samme i de nordiske lande, og ved at øge samarbejdet kan vi også øge vores indflydelse på EU-plan. Ikke mindst ved at fordele ressourcerne bedre og fordele arbejde og ansvar mere systematisk.

Vi har også meget at vinde ved bedre at kunne følge og forstå, hvordan EU-direktiver implementeres i de nordiske lande.

Der er mange eksempler på, at den nationale gennemførelse varierer mellem vores lande. Her kunne vi bedre holde vores regeringer ansvarlige og kræve fortolkninger af regler, der bedst gavner civilsamfundets evne til at fungere.

Det er vigtigt at påvirke EU og national politik i Norden, men det er et ret langsigtet projekt. Øget nordisk samarbejde kan også give mere direkte, konkrete fordele ved at lære af succesfulde løsninger i vores respektive lande.

Da vores sociale modeller har mange ligheder, kan noget, der har fungeret i Danmark, meget vel have store chancer for også at få succes i Sverige. Det er grund nok til, at vi i det nordiske civilsamfund har brug for at tale mere med hinanden.

Vi har ikke råd til at gå glip af en enkelt brugbar løsning, der kan hjælpe unge med psykisk sygdom eller andre sårbare grupper i samfundet.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Patrik Schröder

Civilsamfundskoordinator, Fremia
Fil mag statsvetenskap med internationell intriktning

0:000:00