Sygedagpenge: V frygter borgerløn ad bagdøren

REFORM: Regeringen har indkaldt de borgerlige forligspartier til forhandlinger om en reform af sygedagpengene. Men V frygter borgerløn ad bagvejen, og K skyder forhåbningerne om et forlig inden ferien ned.
Foto: Colourbox
Jørgen Skadhede
Tirsdag aften mødes alle Folketingets partier på nær Enhedslisten til forhandlinger om en reform af sygedagpengene.

Regeringen kom med sit udspil i februar og håber nu at få et forlig i land inden sommerferien. Men hos Venstre er man bekymret for, at Folketinget med regeringens udspil reelt kommer til at indføre en slags borgerløn ad bagdøren.

"Vi har det synspunkt, at der skal være varighedsbegrænsning i sygedagpengesystemet. Alternativet er, at vi får borgerløn ad bagvejen," siger Venstres nye arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen (V).

Udspil trækker i to retninger
Regeringen vil med sit udspil halvere perioden, man kan få sygedagpenge fra et år til kun et halvt år, medmindre man har en livstruende sygdom. Til gengæld vil regeringen efter et halvt års sygdom indføre en ny ydelse til de sygemeldte på kontanthjælpsniveau uden nogen form for bagkant. Dermed kan man undgå, at syge risikerer at stå helt uden forsørgelse.

I dag mister næsten 8.000 sygemeldte årligt deres sygedagpenge. Hovedparten ryger over på en anden ydelse som førtidspension eller kontanthjælp, men cirka 1.400 personer ender hvert år helt uden forsørgelse, selvom de fortsat er sygemeldt.

"Der er en opstramning på, hvor længe man kan få sygedagpenge. Det, synes vi, er fornuftigt nok. Men vi er ikke særlig positive over for, at man med den anden hånd vil lægge op til en kontanthjælpsydelse uden bagkant. Jeg frygter, at disse mennesker får lov til at gå på en slags borgerløn uden at få hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet," siger Hans Andersen.

Regeringen lægger dog op til at indføre ressourceforløb for de sygemeldte, når de mister sygedagpenge efter et halvt år. Ressourceforløbene var også en del af de nye tiltag med reformen af førtidspensionen, som trådte i kraft ved årsskiftet.

Både Enhedslisten og flere patientforeninger har været kritiske overfor regeringens udspil, fordi de ikke mener, at det lever op til regeringspartiernes valgløfte om helt at afskaffe grænsen for, hvor længe man kan få sygedagpenge.

K tror ikke på hurtigt forlig
Hos Konservative skyder man regeringens forhåbninger om et forlig inden sommerferien ned. Forligspartiet forstår ikke regeringens hastværk.

"Jeg tror ikke, vi kan flette en reform sammen i en håndevending inden ferien, for jeg vil ikke være med til at lave noget juks. Der er fortsat mange ubekendte, og så længe mange sygemeldte må vente længe på behandling i vores sundhedsvæsen, kan vi ikke løse det her med nogle få møder inden sommerferien," siger arbejdsmarkedsordfører Benedikte Kiær (K).

"Jeg kan ikke forstå, at det hele skal foregå tju-hej inden sommerferien. Vi kan alligevel ikke nå at lave lovgivning på denne side af ferien. Vi bør stille og roligt finde hinanden og lave en god reform," siger Benedikte Kiær.

Alene af praktiske årsager tror hun ikke på noget forlig inden ferien.

"Vores kalendere er helt proppede, så alene af den grund bliver det svært at nå at få aftalt flere møder de næste par uger," siger hun.

K: Kun 26 ugers sygedagpenge er problematisk
Hun står desuden uforstående over for regeringens ønske om at halvere retten til sygedagpenge til kun 26 uger.

"Der er mange, som først kommer i behandling efter 26 uger, og så kan vi ikke være bekendt at smide dem ud af sygedagpengesystemet allerede efter 26 uger," siger Benedikte Kiær.

Men du har tidligere sagt, at det var meget vigtigt at bevare en varighedsbegrænsning på sygedagpengene?

"Det er det fortsat. Vi burde i stedet se på de syv undtagelser, der er i dag, og få dem til at fungere. De er jo netop lavet for dem, der er kommet sent i behandling, og som endnu ikke er blevet raske," siger Benedikte Kiær.

Dokumentation
Loftet på sygedagpenge

Cirka 8.000 personer falder hvert år for loftet på højst et års sygedagpenge inden for de seneste 18 måneder. I visse tilfælde, som eksempelvis ved livstruende sygdom og alvorlige kroniske lidelser, er det muligt at få forlænget perioden på sygedagpenge.

En stor del af de 8.000 personer, der falder for tidsfristen, overgår til anden offentlig forsørgelse, f.eks. revalidering, kontanthjælp eller førtidspension. Men cirka 1.400 mister hvert år helt deres forsørgelsesgrundlag, da de ikke er berettiget til kontanthjælp, fordi de har formue, friværdi eller en ægtefælle med en indkomst på over 28.000 kr. om måneden.

Tidligere har loftet for, hvor længe man kan få sygedagpenge, været væsentlig højere. I 1989 var loftet eksempelvis på 91 uger inden for en periode på tre år.

Regeringens forslag til ny sygedagpengemodel

  • Alle sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge efter de nuværende syv forlængelsesregler, bliver ikke påvirket. De vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats.
  • Alle sygemeldte skal fremover have revurderet deres sag efter seks måneder. Sygemeldte, der i dag ikke opfylder betingelserne for at få forlænget deres sygedagpenge, starter på det tidspunkt i et ressourceforløb, hvor de er sikret forsørgelse.
  • Indsatsen i ressourceforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret indsats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at få afklaret sygdomsforløbet og vejen tilbage til arbejde.
  • Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der i niveau svarer til kontanthjælpen. Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.
  • En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bliver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Andersen

MF (V), byrådsmedlem (V), Frederikssund Kommune, kommitteret for Hjemmeværnet
cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København 2000)

Benedikte Kiær

Borgmester (K), Helsingør Kommune, regionsrådsmedlem (K), Region Hovedstaden
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2001)

0:000:00