Af Peter Kaihøj
Formand for Praktiserende Tandlægers Organisation

I vore nabolande Sverige og Tyskland foregår der en obligatorisk screening af asylansøgere og migranter. Årsagen hertil er naturligvis at få fastslået den enkelte asylansøgers almene sundhedstilstand og eventuelle medicinforbrug.

Tuberkulose, traumer og kroniske sygdomme som for eksempel diabetes er ikke ukendte følgesvende, når flygtninge kommer til landet.

Den seneste statistik fra Statens Serum Institut viser 25 nye tilfælde af tuberkulose blandt flygtninge i 2015, hvilket er en stigning i forhold til året før.

Foruden tuberkulose findes der andre smitsomme sygdomme, der bringes med, og som ikke er blevet behandlet efter dansk standard. Risiko er der også for, at ebola ad denne vej kan indføres i landet.

Screening skal begrænse smitterisiko
Det er helt nødvendigt af hensyn til eventuel efterfølgende integration at få hold på helbredstilstanden samt den eventuelle medicinering, der er eller måske snarere bør gives.

Hvis det ikke er muligt at kommunikere med den enkelte patient på grund af manglende tolkning, eller som tandlæge forlods at vide, hvilke sygdomme patienten lider af og hvilken medicin, der eventuelt anvendes, er det ganske enkelt ikke muligt at foretage en forsvarlig sundhedsmæssig behandling.

Peter Kaihøj
Formand, Praktiserende Tandlægers Organisation

Dette er ikke kun vigtigt for den enkelte asylansøger, men også i henhold til den smitterisiko og overførelse af sygdomme, som er latent, når han/hun eventuelt skal behandles i det danske sundhedsvæsen.

Mange af asylansøgerne har et tandsæt, der efterlader meget tilbage at ønske, når der sammenlignes med den danske tandstatus. Skal disse personer behandles på en sufficient og forsvarlig måde, er det nødvendigt, at vi som behandlere, hvad tænder angår, er bekendte med, hvilke sygdomme og hvilket medicinforbrug den enkelte har.

Er der for eksempel hjerte-kar-sygdomme, behandling for blodpropper, ubehandlet diabetes, eller har den enkelte været udsat for tortur? Det er sammen med meget andet ekstremt vigtigt at få diagnosticeret, således at korrekt behandling kan iværksættes.

Risiko for fejlbehandling
Tages tillige i betragtning, at kommunikation i mange tilfælde er ikke eksisterende på grund af sproglige barrierer, så er det indlysende, at risikoen for fejlbehandling er evident. Hertil skal så lægges risikoen for smitteoverførsel fra patient til sundhedspersonale og efterfølgende fornyet smitterisiko.

I april 2014 blev de Nationale Kliniske Retningslinjer for undersøgelse og parodontose implementeret i den tandlægeoverenskomst, som tandlæger og regioner indgik. Hen over sommeren 2015 har vores sundhedsminister, Sophie Løhde (V), skærpet Sundhedsstyrelsens tiltag og varslet nye tilsynspakker med henblik på kontrol af korrekt diagnosticering.

Men hvis det ikke er muligt at kommunikere med den enkelte patient på grund af manglende tolkning, eller som tandlæge forlods at vide, hvilke sygdomme patienten lider af, og hvilken medicin der eventuelt anvendes, er det ganske enkelt ikke muligt at foretage en forsvarlig sundhedsmæssig behandling.

Mange af disse problemer kan netop fjernes ved en obligatorisk screening af asylansøgere og migranter.

Derfor er det helt nødvendigt for den enkelte flygtning og samfundet, men også af hensyn til den eventuel efterfølgende integration af få styr på helbredstilstanden.