I kommunerne bruger man godt 60 mia. kr. på private leverandører, og en effektanalyse koster ca. 1-2 mio. kr. for hvert enkelt område. Det er på grænsen til det useriøse at bruge så mange penge på at konkurrenceudsætte og udlicitere uden at analysere effekterne heraf.

Ole Helby Petersen
Forsker ved AKF

Regeringen har presset på for at få kommunerne til at udlicitere eller konkurrenceudsætte flere velfærdsopgaver til private leverandører. Det giver besparelser, har parolen gang på gang lydt fra forskellige regeringsrepræsentanter.

Men muligheden for besparelser sætter en ny, stor tværnational undersøgelse fra Anvendt Kommunalforskning, AKF, over de sidste ti års erfaringer med udlicitering i både ind- og udland spørgsmål ved.

Inden for de bløde velfærdsopgaver såsom ældrepleje og børnepasning er der ifølge undersøgelsen "intet belæg" for besparelser - hvilket både skyldes, at de hidtidige erfaringer er blandede, og at der mangler dokumentation af konsekvenserne ved at udlicitere.

"Mange partier har på det seneste været ude og sige, at der ligger et stort besparelsespotentiale på 15-20 procent ved at udlicitere. Men kigger vi på de hidtidige undersøgelser, er der ikke belæg for gevinster ved udlicitering på de bløde velfærdsområder. Men det betyder ikke, at der ikke i nogle tilfælde kan være gevinster ved at udlicitere - det er bare ikke dokumenteret på grund af for få eksisterende undersøgelser, der ofte har et utilstrækkeligt datagrundlag," siger Ole Helby Petersen, der er forsker i AKF og ansvarlig for undersøgelsen.

Men hvad er der så belæg for at sige?