Uddannelse er det vigtigste element i indsatsen

Af Ole Pass
Formand for Foreningen af Socialchefer

Debatten om den nye kontanthjælpsreform, der trådte i kraft ved årsskiftet, har været livlig, grænsende til heftig og ofte med forskellige og modsatrettede holdninger, synspunkter og mål.

Samtidig er den født i en periode, hvor fleksjob- og førtidspensionsreformen blev sat i søen, hvor konsekvensen af afkortning af a-dagpengeperioden for alvor blev synlig med dertilhørende etablering af akutte og nye, midlertidige overgangsordninger.

Og endelig blev reformen kædet sammen med vækstinitiativer, hvor kortsigtede og mere langsigtede resultater blev meget svært gennemskuelige og til dels blandet sammen.

Endelig griber reformen dybt ind i forsørgelsesgrundlaget for en lang række unge under 30 år og for en lang række personer, der lever i papirløst forhold.

Kommunernes ønske
På den baggrund er det befriende – hvis det lykkes – at lægge debatten bag sig og koncentrere kræfterne om at gøre de positive intentioner, der ligger i reformen, til virkelighed.

Der er jo i virkeligheden tale om en indsats og realisering af ønsker, som vi i kommunerne har haft i ganske lang tid, og som vi også efter bedste evne har fulgt under den hidtil gældende lovgivning. Styrkelse af uddannelsesperspektivet i beskæftigelsesindsatsen er det væsentligste element.

Vi ser her frem til en mere individuel tilgang til løsninger, der matcher den unges ønsker og samfundets behov. Begreberne uddannelsesparat og ikke-uddannelsesparat er nye begreber, som vi har måttet forholde os til, så de har kunnet bringes i anvendelse straks fra årsskiftet.

Der er ikke her en universel facitliste, men det er mit indtryk, at kommunerne i denne omfattende visitation har været tro mod intentionen om, at flest mulige skal påbegynde en uddannelse. Vi følger den enkelte tæt og må løbende revurdere, hvis det bliver nødvendigt.

Nyttefunktioner er ligeledes et nyt begreb, men det er langt fra noget nyt, at man har skullet arbejde for sin kontanthjælp. ”Straks aktivering” blev for år tilbage flittigt anvendt som skræmmemiddel i forhold til velfungerende unge, der havde et kortvarigt forsørgelsesbehov, for eksempel i overgang fra gymnasie til videregående uddannelse, og det virkede! Det er tilsyneladende samme målgruppe og intention, der ligger bag det politiske ønske om muligheden for at tilbyde nyttefunktioner.

Positivt tilbud fremfor skræmmemiddel
Så langt så godt. Personligt havde jeg foretrukket, at nyttefunktionen ikke primært blev tiltænkt som skræmmemiddel, men burde have været et positivt tilbud til de kontanthjælpsmodtagere, der har den længste og vanskeligste vej til arbejdsmarkedet, og have til formål at styrke selvværdet gennem at være en del af samfundslivet, på trods af at man står uden for det traditionelle arbejdsmarked.

Der er med reformen skabt en højere grad af lighed mellem unge i uddannelse og unge på kontanthjælp, lige som der er skabt en højere grad af lighed mellem reglerne for kontanthjælp til ægtefæller og reglerne for kontanthjælp til par, der lever papirløst. Det er som udgangspunkt godt nok.

Gensidig forsørgelsespligt er vanskelig at administrere
Dog bør der skabes reel parallelitet med hensyn til blandt andet skatteregler, muligheden for supplerende indtægt med videre.

Man burde samtidig have skabt parallelitet mellem ægtefæller og papirløse par ved helt at fjerne den gensidige forsørgelsespligt, dels fordi gensidig forsørgelse ikke harmonerer med moderne livsførelse, og dels set med mere administrative briller, fordi reglen i forhold til papirløse er yderst vanskelig at administrere uden at risikere, at vi som kommuner kommer i miskredit hos borgerne, hvilket mildest talt ikke er vores intention eller ønske.

Der er ikke her en universel facitliste, men det er mit indtryk, at kommunerne i denne omfattende visitation har været tro mod intentionen om, at flest mulige skal påbegynde en uddannelse.

Ole Pass
Formand for Foreningen af Socialchefer

Det er imidlertid vores intention, at den store omlægning, der specielt i overgangsperioden kræver en ekstra indsats, kan foregå i en god dialog med vores borgere, herunder at der bliver vist forståelse for den ekstraordinære arbejdssituation i forvaltningerne.