Rådet for Socialt Udsatte: Derfor rammer inflationshjælpen skævt

Mens prisstigningerne har bidt sig fast, er et stigende antal mennesker blevet sat ud af deres lejebolig, fordi pengene ikke rækker, og endnu flere har rykkere og advarsler om udsættelser hængende over hovedet. For mange er det et umuligt valg mellem at betale husleje eller undvære mad og medicin.

Inflationskrisen har varet længe efterhånden, og den har meget alvorlige konsekvenser for de mennesker i vores samfund, der har allermindst. Derfor var der med rette høje forventninger, da regeringen og de øvrige partier bag inflationshjælpepakken præsenterede aftalen fredag i sidste uge.

Forud for forhandlingerne havde parterne fra eksperter og organisationer modtaget gennemarbejdede forslag til, hvordan man målrettet, hurtigt og smidigt kan få tiltrængt økonomisk hjælp ud i samfundet uden at puste unødigt til inflationen. Derfor undrer det os, at der ikke i højere grad er blevet lyttet til de anbefalinger.

Vi er oprigtigt nervøse for, at løsningen vil medføre social armod og udsættelser, som kunne være undgået

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

I Rådet for Socialt Udsatte har vi gjort os umage og været i dialog med økonomer og organisationer for at kunne udarbejde brugbare og konkrete anbefalinger til politikerne.

Boligindsats kan medføre armod

Rådet har først og fremmest bakket op om forslaget fra BL – Danmarks Almene Boliger om en midlertidig forhøjelse af boligstøtten til de lejere, der har de laveste indkomster.

Boligstøtten reguleres blandt andet ud fra huslejens størrelse og husstandens indkomst. Det er en oplagt mulighed for at få hjælpen direkte, hurtigt og nemt ud til dem med størst behov i et allerede eksisterende, velfungerende system.

I stedet har partierne bag aftalen valgt at prioritere 350 millioner kroner fra Landsbyggefonden til ekstraordinære huslejenedsættelser i almene boligafdelinger.

Det er naturligvis positivt, at der øremærkes midler til almene lejere, men aftalen kræver lovgivning, og der skal udarbejdes ansøgningskriterier, inden pengene kan komme ud og virke. Det kan der gå måneder med, hvor flere vil mangle penge til mad og husleje, og flere vil blive sat ud af deres bolig.

Samtidig er det uretfærdigt, at hjælpen kun gælder lejere i almene boliger, mens lejere i private lejemål ingenting får, når det er almenkendt, at mange af de mest udsatte lejere bor i private lejemål.

I Rådet for Socialt Udsatte er vi oprigtigt nervøse for, at løsningen vil medføre social armod og udsættelser, som kunne være undgået med en midlertidig forhøjelse af boligstøtten.

Medicintilskud rammer skævt

Inflationshjælpepakken omfatter også tilskud til medicin, og det er selvfølgelig positivt. Men vi undrer os over, at man har besluttet at nedsætte den maksimale egenbetaling fra 4400 kroner til 3100 kroner uanset indkomst.

Det betyder, at mennesker, som godt kan betale, også får tilskuddet, mens dem, der ikke kan, stadig har meget høje medicinudgifter.

At lave maduddeling for mennesker, der ikke kan betale deres regninger, er ikke den måde, vi har tradition for at føre socialpolitik på i Danmark

Kira West
Formand, Rådet for Socialt Udsatte

Når man lever på kontanthjælp og i forvejen er meget presset af inflationen, så er 3100 kroner rigtig mange penge.

Mange socialt udsatte mennesker sparer i forvejen på medicin eller undlader helt at købe medicin, og det er kun blevet værre under inflationen. En målrettet hjælp til dem, der har allermindst, ville kunne forebygge ubehandlede sygdomme og dyre regninger til sundhedsvæsnet.

Ikke holdbart

Med hjælpepakken følger også 25 millioner kroner til frivillige sociale organisationer. Det er udmærket, men det betaler hverken huslejen, maden eller medicinen for de mennesker, der mangler penge til netop det lige nu.