Ulykkespatientforeningen: Styrk fagligheden i Ankestyrelsen og gør lov om retssikkerhed permanent

Ankestyrelsen skal styrkes og befries fuldstændigt fra politisk indblanding, hvis vi skal genetablere tilliden til styrelsens arbejde og sikre bedre retssikkerhed for borgere med handicap, skriver Janus Tarp.

Vi skal også sikre, at borgeren har den fornødne indsigt i egen sag via en digital platform, skriver Janus Tarp om den nye retssikkerhedslov. — Vi skal også sikre, at borgeren har den fornødne indsigt i egen sag via en digital platform, skriver Janus Tarp om den nye retssikkerhedslov.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Janus Tarp

Formand, PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen, chefjurist i Slagelse Kommune

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Folketinget har netop vedtaget Lov 151 – loven har som mål at styrke retssikkerheden for borgere med handicap. Det handler helt konkret om en skærpelse af opfølgningen på det såkaldte Danmarkskort, der viser, hvor gode kommunerne er eller måske rettere, hvor dårlige de er til at overholde reglerne på handicapområdet.

Kortet er baseret på ankeafgørelser på handicap- og socialområdet, som Ankestyrelsen har været inde over. Med de nye regler skal kommunalbestyrelserne i fremtiden forholde sig særskilt til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Og, hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at iværksætte en handlingsplan, skal den orientere Ankestyrelsen herom.

Lovændringen giver altså Ankestyrelsen øget indsigt i kommunernes varetagelse af retssikkerheden på social- og handicapområdet. Og kommunerne forpligtes i højere grad på politisk forankring af retssikkerheden. Det er der i den grad brug for.

Fokus på at sikre, at styrelsen er uafhængig af politisk indblanding i sine afgørelser vil skabe øget tiltro til styrelsens arbejde
Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforening

Senest har blandt andet Rigsrevisionen i marts 2022 i kraftige vendingerne kritiseret kommunernes ageren på handicapområdet, og en tidligere undersøgelse blandt UlykkesPatientForeningens medlemmer viser, at mere end halvdelen føler et behov for at indhente ekstern hjælp, inden de skal i dialog med kommunen om hjælp eller revurdering af hjælp.

Halvdelen – det er mange, når man alt andet lige antager, at kommunen skal være en medspiller og ikke en modspiller.

Skal ræven vogte gæs?

Nogle vil måske være bekymrede for, at det er Ankestyrelsen, der skal holde øje med kommunerne? Årsagen er, at Ankestyrelsen er under mistanke for at have sin praksis i klagesager, så kommunerne fra det ene kvartal til det andet pludselig haft fået medhold i langt flere sager end ellers. Kritikerne undres, når der ikke har været lovændringer eller andet i spil.

Vi har dog ikke viden, der konkret indikerer, at Ankestyrelsen skulle have ændret sin praksis, men vi anbefaler fra Ulykkespatientforeningens side, at Ankestyrelsen bliver styrket, så styrelsen bedst og hurtigst muligt kan varetage de opgaver, som den er sat i verden for.

Øget fokus på faglighed og fokus på at sikre, at styrelsen er uafhængig af politisk indblanding i sine afgørelser. Det vil skabe øget tiltro til styrelsens arbejde og dermed i sidste ende en bedre retssikkerhed.

Læs også

Forsker om handicapudspil: Fire opmærksomhedspunkter skal tages med i de politiske forhandlinger

Debat

Retssikkerhed med en udløbsdato

Selv om det er godt, at Danmarkskortet bliver styrket, så kan det dog undre, at lovændringen kun gælder frem til udgangen af 2025.

Rent teknisk handler det om, at der kun er afsat penge i en aftaleperiode frem til 2025, men det er vel svært at forestille sig, at alt er godt om fire år? For går man tilbage til tidligere praksis om fire år? Og skal borgerne igen stilles ringere om fire år? Spørgsmålene er mange, men svarene venter vi på.

Praksis er for øjeblikket, at Ankestyrelsen i godt hver tredje af de sager, der ankes, ændrer afgørelsen eller sender dem tilbage til kommunerne, da der er fejl i dem. Vi anbefaler, at kommunerne i fremtiden forpligtes til at følge de anbefalinger, som Ankestyrelsen udstikker i forhold til "best practice."

I stedet for en kortere forsøgsperiode, uanset hvor god den er, så foreslår vi, at forsøget bliver gjort permanent
Janus Tarp
Formand, Ulykkespatientforening

Derudover er der voldsomme lokale forskelle, som vi også må forholde os til. Blandt de bedre kommuner ligger for eksempel Lemvig med blot 12 procent i omgørelsesprocent, mens Langeland i den anden ende ligger på en omgørelsesprocent på 58 procent og Glostrup på 56 procent. Tallene er for 2021 fra Ankestyrelsens talportal vedrørende Serviceloven.

I stedet for en kortere forsøgsperiode, uanset hvor god den er, så foreslår vi, at forsøget bliver gjort permanent. Derudover foreslår vi som en start, at alle de kommuner, der ikke allerede har fået det, får ansat en borgerrådgiver.

Samtidig vil det give mening, hvis man sikrer, at borgeren har den fornødne indsigt i egen sag via en digital platform. Dermed er man sikker på, at de nødvendige og relevante dokumenter indgår i sagen.

En ny økonomisk struktur bør også overvejes, så kommunerne kommer uden om mistanken om, at de spekulerer i at trække en afgørelse i langdrag eller at træffe afgørelser, som er på kanten af det tilladte.

Vi kan se, at kommunerne ofte med fordel kunne spørge om hjælp og indgå i et samarbejde med handicaporganisationerne, da vi ofte ligger inde med en større faglig viden om de konkrete funktionsnedsættelser end sagsbehandlerne i kommunerne. Vi indgår gerne i en dialog med kommunerne, hvis de vil.

Politik har aldrig været vigtigere