Embedsværket: Er fald i omgørelser af klagesager et skrivebordsmirakel?

Om lidt vil Socialministeriet udkomme med det årlige Danmarkskort, der viser omgørelsesprocenterne for klagesager i Ankestyrelsen på socialområdet i 2021.

De data, der ligger til grund, er allerede nu tilgængelige på Ankestyrelsens hjemmeside, og jeg har smugkigget på dem.

Danmarkskortet består af tre opgørelser: En der dækker alle 64 bestemmelser, der kan klages over i serviceloven og i to udvalgte delmængder, ti børnehandicapparagraffer og fire for voksenhandicap, der kaldes de specifikke Danmarkskort.

Den gode nyhed for 2021 er, at der er sket et fald i antallet af omgørelser fra 36 procent af klagesagerne til 32 procent.

Hvad man derimod ikke vil kunne se af de officielle opgørelser, er at udviklingen mellem ”de udvalgte bestemmelser” og resten er temmelig påfaldende

Sanne Møller
Partner, Embedsværket ApS

Hvad man derimod ikke vil kunne se af de officielle opgørelser, er at udviklingen mellem ”de udvalgte bestemmelser” og resten er temmelig påfaldende.

De to specifikke Danmarkskort byder på et markant fald i omgørelsesprocenten fra 50 procent til 38 – eller 12 procentpoint. Et fald uden sidestykke i de otte år, der findes data for.

Det påfaldende er, at det samme ikke gør sig gældende for ”resten” af bestemmelserne i Serviceloven; her er faldet kun tre procentpoint.

Zoomer man ind bliver det endnu mere overraskende: Hele faldet for de specifikke bestemmelser finder sted i første kvartal 2021. Der ses altså et markant fald på meget kort tid for de 14 specifikke bestemmelser, som ikke kan genfindes for de 50 andre bestemmelser. 

En god forklaring?

Der kan være flere forklaringer på en sådan forskel mellem de udvalgte paragraffer og resten. Jeg har prøvet at liste dem her:

1. Lovændringer, der slår igennem i kommunerne samtidig.
2. Kommunerne har forbedret sagskvaliteten for netop de 14 bestemmelser.
3. Ankestyrelsen har ændret praksis.

Den første forklaring kan umiddelbart afvises. Der er ikke vedtaget eller ikrafttrådt ny lovgivning, der kun gælder de udvalgte bestemmelser i den relevante periode.

Imod forklaring to taler, at der ikke er nogen betydelig ændring i omgørelsesprocenten for de øvrige 50 bestemmelser.

Det virker ikke sandsynligt, at kun sagsbehandlere, der sidder med de 14 Danmarkskort-bestemmelser, har fået instruks om og ressourcer og kompetencer til at skærpe sagskvaliteten, men ikke resten af den kommunale forvaltning.

Hvis kommunerne havde forbedret praksis, kunne man også forvente færre klagesager. Det er ikke tilfældet.

Der blev realitetsbehandlet 3.156 klager i 2020 og 3.069 i 2021 på de 14 bestemmelser. Langt fra en forskel, der kan forklare en ændring i omgørelsesprocenten på 12 procentpoint.

Endelig er det ret usandsynligt, at 98 kommuners socialforvaltninger uafhængig af hinanden, spontant og præcis for de sager, der skulle behandles i Ankestyrelsen fra 1. januar 2021, skulle have indført en ny praksis, der medfører færre hjemvisninger i Ankestyrelsen.

Har Ankestyrelsen sænket barren?

Der efterlader kun én naturlig forklaring – nemlig at Ankestyrelsen ændrede praksis for de 14 udvalgte bestemmelser ved årsskiftet 2020-21, og nu vurderer kommunernes sagsbehandling anderledes og lempeligere end tidligere.

Den forklaring understøttes af flere konkrete sager, som jeg har haft mulighed for at se fra samme periode:

1. Stadfæstelse af halvering af BPA-hjælp til lam mand uden lægelig eller anden dokumentation for et mindre behov.
2. Stadfæstelse, hvor Ankestyrelsen konstaterer, at kommunen ikke har partshørt. I samme sag undlader Ankestyrelsen at bruge sin egen principafgørelse på området.
3. Fast-track praksis på genbehandlinger af tidligere hjemviste sager, så borgerne nu kun har syv dage til at komme med kommentarer i et forløb på et til to år. Når de det ikke, bliver kommunens afgørelse lagt uimodsagt til grund.

Det kan selvfølgelig være enkeltstående tilfælde, men de er omvendt i høj grad egnet til at forklare det bratte fald i omgørelsesprocenten.

Det er sværere at forstå, hvorfor Ankestyrelsen skulle gøre det, da det hverken fremmer tilliden til dem som rekursmyndighed eller fremmer borgerens reelle retssikkerhed.

Mirakel eller skrivebordsmirakel?

Der er to muligheder. Enten er vi vidne til et mirakel inden for sagsbehandling på udvalgte dele af handicapområdet. Eller også ser vi på en selektiv praksisændring for udvalgte paragraffer og dermed borgere.

Enten er vi vidne til et mirakel inden for sagsbehandling på udvalgte dele af handicapområdet. Eller også ser vi på en selektiv praksisændring for udvalgte paragraffer og dermed borgere

Sanne Møller
Partner, Embedsværket ApS

Beklageligvis ser det sidste langt mere sandsynligt ud end det første.

Jeg er bekymret for, at kommunerne eller politikerne vil påberåbe sig, at sagsbehandlingen er i bedring, og at det vil svække det politiske fokus fra kommunernes sagsbehandlingskvalitet og handicappede borgeres rettigheder.

Jeg håber, at Socialministeriet vil undersøge, hvad der ligger bag de påfaldende tal, når de udgiver årets Danmarkskort.

Data anvendt i dette indlæg stammer fra Ankestyrelsens tal og statistikker. Grafiske opstillinger og dokumentation kan ses på Embedsværkets hjemmeside.