Debat

Unge med handicap: Skab en beskæftigelsesindsats til målgruppen, der ikke forsvinder

Foreløbig seks kommuner afprøver et særligt jobsøgnings­forløb tilpasset til unge med funktionsnedsættelser. Lad det inspirere den fremtidige beskæftigelses­indsats, uanset om jobcentrene består eller ej, skriver Mads Edelvang-Pejrup og William Korte.

Beskæftigelsesindsatsen skal have en håndsrækning, så den kan løfte opgaven med unge med funktionsnedsættelse, skriver Mads Edelvang-Pejrup og William Korte. 
Beskæftigelsesindsatsen skal have en håndsrækning, så den kan løfte opgaven med unge med funktionsnedsættelse, skriver Mads Edelvang-Pejrup og William Korte. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange taler om os for tiden, men de færreste med os. De utrolig mange unge uden arbejde, som lever med diagnoser og funktionsnedsættelser.

Det er os, statsministeren taler om i sin nytårstale, når hun siger, at "det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet."

Det er os regeringsgrundlaget sigter til, når man vil "samle alle ansvarlige kræfter i samfundet om at finde nye veje og løsninger, der reelt kan hjælpe unge ind på et nyt spor" og sætte "kommunerne fri til at prioritere en anderledes beskæftigelses­indsats uden statslige proceskrav."

Vi er målgruppen, der ikke forsvinder. For trods højkonjunktur og årtiers tiltag fra Christiansborg har langt færre unge med handicap et arbejde sammen­lignet med andre jævnaldrende.

Unge med funktionsnedsættelser mangler generelt viden om arbejdsmarkedet

Mads Edelvang-Pejrup og William Korte
Formand og næstformand, SUMH

Der er ifølge Arbejder­bevægelsens Erhvervsråd 76.600 unge mellem 15 og 29 år, som hverken har job eller en kompetencegivende uddannelse, og blandt de yngste under 25 år ved man, at mindst 40 procent af dem har diagnoser og funktions­nedsættelser.

Dertil kommer de mange unge med handicap, som har en uddannelse og alligevel endnu ikke et job.

Vores frygt er, at den triste statistik vil fortsætte, så længe der mangler et målrettet jobsøgningstilbud i landets jobcentre, der gør unge som os klogere på vores handicap, så vi bliver i stand til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet med netop vores handicap.

Handicap-udfordringer gemmes og glemmes

SMV-regeringens grundlag taler om værdighed, og at beskæftigelses­indsatsen skal nytænkes og sætte den enkelte ledige i centrum. Det hilser SUMH i den grad velkommen.

Som interesseorganisation for mere end 4.500 unge med fysiske, psykiske og kognitive handicap stiller vi os til rådighed for, at man begynder at tale med os.

Både om de strukturelle forhold på arbejds­markedet og i uddannelsessystemet, der spænder ben for mennesker med handicap, men også om de personlige barrierer, der præger os, når vi leder efter job eller uddannelse, hvor vi kan trives og bidrage.

Både forskning og vores egne erfaringer i SUMH peger på, at unge med funktionsnedsættelser generelt mangler viden om arbejdsmarkedet. De har typisk begrænset erfaring fra fritids- og studiejob, savner indsigt i hvilke behov deres funktionsnedsættelser afføder i konkrete jobs, og hvordan behovene i praksis kan kompenseres.

Læs også

Mange har også lav selvtillid og lagt sammen med deres begrænsede viden og erfaringer kommer de slet ikke i gang med at søge job, fordi de ikke ved, hvad de skal gøre.

Den slags barrierer tager beskæftigelsesindsatsen sjældent højde for. Som ung ledig med funktionsnedsættelse får man typisk tilbudt almene indsatser for mennesker med en velfungerende krop og psyke.

Vores særlige udfordringer derimod gemmes og glemmes, hvis de overhovedet fornemmes.

Specifik håndsrækning til særlige barrierer

Det vil vi gerne ændre. SUMH har siden 2020 med projekt Ban Vejen for Job med støtte fra VELUX FONDEN udviklet det, vi efterspørger.

Et jobsøgningsforløb målrettet unge med funktionsnedsættelser, der gør dem klogere på tre områder: Hvad de vil, kan og drømmer om. Hvad arbejds­markedet kræver og forventer. Og hvordan deres funktionsnedsættelser kan imødekommes på en arbejdsplads.

Unge med funktionsnedsættelser både vil og kan bidrage på arbejds­markedet. Men det kræver, at vi får en særlig håndsrækning

Mads Edelvang-Pejrup og William Korte
Formand og næstformand, SUMH

Målet er at unge med funktionsnedsættelser får en realistisk indsigt i egen formåen, større tro på sig selv og konkrete jobsøgningskompetencer. Ban Vejen for Job sætter derfor unges egne ønsker, behov og personlige barrierer i centrum. Akkurat som mantraet længe har lydt, og regerings­grundlaget nu gentager.

Så på det gruppebaserede jobsøgningsforløb deler unge også erfaringer og spejler sig i nogen, der minder om dem selv. Det er netop, hvad der mangler i beskæftigel­ses­indsatsen, hvor man med en funktions­nedsættelse ofte oplever, at ens særlige vilkår overses, gøres forkert eller misforstås som udtryk for, at man ikke vil arbejde og bare skal tage sig sammen.

Unge med funktionsnedsættelser både vil og kan bidrage på arbejds­markedet. Men det kræver, at vi får en særlig håndsrækning. Det kræver også, at den fremtidige beskæftigelsesindsats får en håndsrækning til at kunne løfte den opgave - uanset om jobcentrene består eller ej i sin nuværende form.

Bud på målrettet indsats under afprøvning

SUMH's ambition med Ban Vejen for Job er at inspirere kommuner til, hvordan de konkret kan tage hånd om unge, der ikke blot er ledige, men også har diagnoser og funktions­nedsættelser.

Vi har afprøvet jobsøgningsforløbet i Aarhus Kommune og lige nu i Fredericia Kommune. Vi er desuden i gang med at hjælpe medarbejdere i Frederiksberg, Hillerød, Solrød og Lolland Kommune til at kunne det samme, og flere kommuner kan nå at være med.

For vi vil samle så mange erfaringer som muligt, så der findes et bud på det, regeringen drømmer om: At sikre rammer for, at enhver kan bidrage med det, den enkelte kan. Også når det går hånd i hånd med diagnoser som for eksempel angst, depression, ADHD, autisme og fysiske begrænsninger.

Aalborg Universitets Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse evaluerer virkning og effekt af det målrettede jobsøgningsforløb. De første spæde resultater viser, at 95 procent oplever, at Ban Vejen for Job faktisk er målrettet deres situation med en funktionsnedsættelse.

De får større forståelse for deres egne styrker og udfordringer, for deres individuelle jobmatch, og for hvordan de kan fortælle arbejdsgivere og kolleger om deres funktions­nedsættelse. Ni ud af ti svarer, at forløbet giver dem større tro på, at de kan komme i job.

Så løsninger kan findes. Især når man taler med dem, det handler om.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00