Vag evaluering kræver handling

Man kunne have lyst til at sige: Om igen! Men da en ny evaluering nok ikke ligger lige for døren, forventer vi i stedet, at de ansvarlige politikere går i arbejdstøjet og gør alvor af deres løfter i regeringsgrundlaget om at rette op på kommunalreformens problemer

Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer

Af Stig Langvad
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH)

Evalueringen af kommunalreformen kommer tilsyneladende ikke til at spille en stor rolle på den politiske scene. Det er yderst beklageligt, når man tænker på, hvad det var for en revolution, der fandt sted 1. januar 2007, og hvilke konsekvenser den har haft.

Kommunalreformen har nemlig haft langt større betydning for borgerne, end det fremgår af evalueringens tørre formuleringer – især for borgere med særlige behov, for eksempel på baggrund af et handicap.

Siden 1. januar 2007 har opgavefordelingen mellem regionerne og kommunerne forandret sig i retning af, at flere og flere opgaver flyttes over til kommunerne.

Og trods krav og indsatser for at fremme godt samarbejde, har borgerne i grænseområdet eller snitfladerne mellem regioner og kommuner oplevet konsekvenserne af dårligt samarbejde på egen krop.

Parallelt med implementeringen har Danmark oplevet en finansiel krise, der har skabt panik på de bonede gulve og medført drastiske besparelser og omlægninger på det sociale område i kommunerne.

Kommunalreformen medførte grundlæggende ændringer af velfærdsstaten, og udviklingen har på flere måder være dramatisk. Kommunerne har blandt andet overtaget langt flere tilbud end forventet, og dokumentationen af udviklingen er slået fejl.

Lavt ambitionsniveau
Det vækker derfor undren, at regeringen har valgt et så lavt ambitionsniveau for evalueringen. Ambitionsniveauet kunne sagtens have været højere og alligevel holdt sig inden for ønskerne om ikke at flytte alt for meget rundt på opgaverne.

Det ville samtidig have klædt regeringen, hvis evalueringen var blevet gennemført mere uvildigt og åbent i stedet for at overlade arbejdet til stort set de samme embedsfolk, som i sin tid lagde grundlaget for kommunalreformen.

Man skal være relativt naiv, hvis man tror, at de samme embedsmænd i dag har ambitionerne og evnen til at se på udviklingen uden at lade sig påvirke af de beslutninger, som de selv har været en central del af.

Strukturreformens hensigt har slået fejl
Kommunalreformens formål var at skabe større og mere bæredygtige kommuner, der skulle løfte opgaverne på social- og sundhedsområdet med en styrket faglighed og give borgerne bedre kvalitet og sammenhæng i indsatserne.

De 330.000 medlemmer af handicaporganisationerne oplever imidlertid noget helt andet i hverdagen, og vi må konstatere, at flere af kommunalreformens intentioner på handicapområdet er slået fejl. Handicaporganisationerne står derfor samlet bag en klar forventning til regeringen om en ambitiøs politisk opfølgning på evalueringen.

Den primære anke er, at de specialiserede indsatser ikke udvikler sig i en retning, så borgere med handicap kan få den indsats, der giver det bedste resultat. Og en vigtigt pointe er her, at det bedste resultat for borgeren, også er det billigste for samfundet på længere sigt.

Tabt specialviden
Siden kommunalreformen er den viden, der fandtes i det ”gamle” system, ikke blevet udviklet i takt med den generelle socialpolitiske udvikling, de nye teknologiske muligheder og borgernes behov. Vi kan derimod se, at de tidligere institutionelle rammer for specialiseret viden forsvinder, uden at kommunerne viser, hvad der kommer i stedet for – hvis der kommer noget i stedet for?

Det er paradoksalt at læse i underrapporten vedrørende det specialiserede social- og undervisningsområde, at netop fastholdelse, udvikling og i særdeleshed efterspørgslen efter den specialiserede viden er et af de steder, hvor kommunalreformen slet ikke har slået til.

Det går fra paradoksalt til grotesk, når man overhovedet ikke kan se denne problemstilling reflekteret i anbefalingerne i hovedrapporten.

Staten skal tage et ansvar
Hvad skal politikerne så gøre for at rette op på problemerne? Først og fremmest skal staten have ansvaret for at sikre den nødvendige opsamling af den specialiserede viden nationalt såvel som internationalt.

Staten må også påtage sig ansvaret for at sikre, at den specialiserede viden bruges til at sikre det bedst mulige og billigste tilbud til borgerne baseret på deres konkrete individuelle behov.

Det kan ikke overlades til 98 yderst selvstændige kommuner, der i øvrigt ofte ”kæmper” imod hinanden på det specialiserede område. Det er også nødvendigt at få en langt bedre dokumentation af udviklingen på det sociale område, og selvom det var et klart løfte fra det daværende socialministerium, er det ikke sket.

Staten bliver derfor nødt til at påtage sig ansvaret for at sikre den specialiserede viden, for eksempel ved at lade Socialstyrelsen sidde for bordenden og inden for rammerne af lovgivningen stå for at forpligte og skabe økonomiske incitamenter for kommunerne til at indhente viden uden for egne grænser.

Organisationer kan spille en vigtig rolle
I en tid hvor der tales meget om civilsamfundet og dets rolle i løsningen af velfærdssamfundets udfordringer, kan man samtidig godt undre sig over, at evalueringen af kommunalreformen slet ikke forholder sig aktivt til dette aspekt.

Det er her oplagt, at handicaporganisationerne kan spille en langt større rolle end i dag. Organisationerne kan påtage sig en del af opgaverne, eksempelvis ved at skabe og bruge vigtig viden om hverdagslivet med et handicap.

Vi har kompetencerne i forhold til at udvikle og afholde familiekurser, skabe netværk mellem ligestillede m.v. Viden og kompetencer, som kan bidrage konstruktivt til forebyggelse af behov for indsatser fra den offentlige sektor. Vi kan ikke gøre det uden offentlig finansiering, men samlet set kan vi gøre det billigere, end det foregår i dag.

Ingen konkrete løsninger
Helt grundlæggende er det kedeligt, at den overordnede evaluering ikke kommer med konkrete forslag til løsninger, som kan sikre den nødvendige specialiserede viden og de rette indsatser. Faktisk er anbefalingerne helt uden potens. De bærer præg af, at det er en række parter, der ikke skal have noget klinket i forhold til hinanden i en skriftlig afrapportering.

Man kunne have lyst til at sige: Om igen! Men da en ny evaluering nok ikke ligger lige for døren, forventer vi i stedet, at de ansvarlige politikere går i arbejdstøjet og gør alvor af deres løfter i regeringsgrundlaget om at rette op på kommunalreformens problemer.