Debat

Venstre: Vi er ikke i mål med Familieretshuset

Sagsbehandlingen skal være mere sammenhængende i Familieretshuset. F.eks. bør den samme sagsbehandler være tilknyttet begge forældre, skriver Anni Matthiesen (V), der er socialordfører. 

Justitias kritiske rapport om retssikkerheden i Familieretshuset vil uden tvivl være fundamentet for de initiativer og forhandlinger, som regeringen vil igangsætte om Familieretshuset, skriver Anni Matthiesen (V).&nbsp;<br><br>
Justitias kritiske rapport om retssikkerheden i Familieretshuset vil uden tvivl være fundamentet for de initiativer og forhandlinger, som regeringen vil igangsætte om Familieretshuset, skriver Anni Matthiesen (V). 

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Anni Matthiesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Børnene er det allervigtigste i de sager, der ender i Familieretshuset. Derfor skal vi, når vi ønsker at forbedre forløb i Familieretshuset, altid huske det barn eller de børn, som står i midten af sagsbehandlere, retssager og to forældre.

Jeg mener, at vi skal lytte til eksperterne herunder den juridiske tænketank Justitia – for de har mange gode bud på hvordan, vi gør sagsbehandlingen mere sammenhængende.

Et godt sted at starte er, at den samme sagsbehandler tilknyttes begge forældre.

Anni Matthiesen (V)
Socialordfører

Justitia har for nyligt udgivet en rapport, hvori de lister en række problematikker i Familieretshuset og kommer med løsningsforslag til disse.

Blandt andet foreslås det, at det altid skal være samme sagsbehandler, der holder møde med begge forældre, og at en forælder skal have ret til en professionel bisidder ved den anden parts møder.

Og så skal man selvfølgelig som borger have et direkte telefonnummer på den sagsbehandler, der er tilknyttet ens sag. Disse ting er sund fornuft, men ikke noget, som vi hidtil har set som en selvfølge.

Forebyg forældrefremmedgørelse

Der er nogle minimumskrav, vi skal starte med at se på, så vi kan gøre sagsbehandlingen mere sammenhængende og øge retsfølelsen hos de involverede. Det tror jeg er en stor del af løsningen i disse familiesager. Det vil resultere i mere korrekte afgørelser, der er til barnets bedste.

Hvis sagsbehandlingen bliver mere sammenhængende, kan det måske også nedbringe den forældrefremmedgørelse, som jeg desværre har modtaget flere henvendelser fra borgere omkring – og faktisk også har oplevet på tæt hold i mit eget netværk.

Derfor tror jeg, at et godt sted at starte er, at den samme sagsbehandler tilknyttes begge forældre.

Forældrefremmedgørelse er meget voldsomt for den forælder, der udsættes for det. Det er afmægtigt, hvis ens børn påvirkes så meget af den anden forælder, at ens relation til egne børn svækkes betydeligt.

Læs også

Fremmedgørelsen kan også ske efter afgørelsen. Det har jeg set flere eksempler på. Hvor den ene forælder ikke overholder de afgørelser, der er blevet truffet i Familieretshuset eller retssalen. Og fortsat holder børnene hos sig.

Det kan være noget af en klemme at sidde i som den anden part. For man har ikke lyst til at udsætte sine børn for mere end højst nødvendigt, ved f.eks. at politiet skal involveres når børnene skal fra den ene til den anden forælder.

Justitias rapport vil være fundament for de initiativer og forhandlinger, vi tager hul på

Anni Matthiesen (V)
Socialordfører

Desværre ser vi også, at forældremyndigheden for nogle forældre i høj grad er et spørgsmål om økonomi. Om børnepenge og andre økonomiske tilskud, der gør, at man ønsker børnene hos sig.

Man kunne måske modsvare det med økonomiske sanktioner, hvis afgørelserne hos myndighederne ikke bliver overholdt. F.eks. med dagbøder eller anden økonomisk straf. Det kunne jeg forestille mig ville få nogle forældre til at agere anderledes.

Vågent øje på ventetiderne  

Jeg kan endnu ikke sige noget om, hvilke konkrete initiativer vi kommer til at gå videre med. Det er op til forhandlingsbordet. Vi mangler også at danne os overblik over, hvad de forskellige initiativer vil koste. Dog er jeg sikker på, at Justitias rapport vil være fundament for de initiativer og forhandlinger, vi tager hul på.

Vi har en fast opgave i at sikre, at ventetiden ikke bliver for lang i Familieretshuset. Da Familieretshuset overtog fra Statsforvaltningen, blev en masse medarbejdere ansat i projektansættelser, for at få bugt med de store sagspukler. Ekstrabevillingerne har bragt ventetiden ned, og derfor har projektansættelserne også tjent sit formål.

Men jeg vil understrege, at det er en fast opgave, at vi skal følge udviklingen af ventetiden og ventelisterne.

Læs også

Vi er ikke i mål med Familieretshuset. Jeg har som nævnt selv modtaget flere hjerteskærende henvendelser fra borgere, der fortæller deres personlige historier.

Familieretshuset blev oprettet i 2019 og afløste dermed Statsforvaltningen og overtog opgaverne herfra. Som med alle nye ting tager det tid at etablere sig. Også for en ny statsmyndighed. Ikke at dette er en undskyldning for sagsbehandlingskvaliteten, men det er en del af forklaringen.

En bred kreds af forligspartier står bag aftalen om at etablere Familieretshuset. Og jeg tror på, at vi kan skabe en god, velfungerende myndighed, når vi nu smøger ærmerne op og lytter til eksperter, bl.a. Justitia – og bruger den viden til at trække i de rigtige tråde.

For det allervigtigste er jo børnene. At børnene ender i det rette hjem i rette tid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00