Socialordfører: Det er en SF-mærkesag at få Familieretshuset på finansloven

Skilsmisser tager hårdt på mange familier, og alt for ofte lider børnene. Derfor er det helt afgørende, at vi har et system, der tilbyder den rette hjælp og støtte til både børn og voksne. Det kan eksempelvis være konfliktmægling, familieretlige udredninger, børnesagkyndig rådgivning og inddragelse af barnet i øjenhøjde.
Kriseramte familier skal naturligvis kunne have tillid til Familieretshuset i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed. Derfor kan det også undre, at regeringen med åbne øjne sætter en i forvejen prøvet tillid over styr ved at lade Familieretshuset afskedige 100 ansatte, fordi en bevilling udløber.
Da SF i 2018 var med i aftalen om ét samlet familieretligt system, var formålet, at hensynet til barnet skulle stå øverst, at familierne skulle mødes med rådgivning og konflikthåndtering, ligesom samarbejdet med kommunen skulle styrkes.
Retssikkerheden halter
Efter etableringen af Familieretshuset i 2019 oplevede vi desværre, at forældre ofte måtte vente op til 20 uger på et indledende møde om samvær med deres børn.
Hvordan håndterer vi udfordringerne i Familieretshuset? Derfor spørger Altinget Social og Altinget Børn nu: Hvordan sikrer man et familieretligt system, der passer på børnene, når de kommer i klemme i en skilsmisse? Om Altingets temadebatter Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget. Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til katja@altinget.dk for at høre om mulighederne.
En ny rapport peger på en række retssikkerhedsbrister i Familieretshusets sagsbehandling. Samtidig er Familieretshuset er ramt af en stor fyringsrunde.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.
Derfor satte vi i aftalekredsen en pose midlertidige penge af, og i de seneste år er det lykkedes at få sagsbehandlingstiden ned på 40 dage. Det er positivt, da en overskuelig sagsbehandlingstid spiller en vigtig rolle for at skabe klarhed og en smule tryghed i sårbare familier, der har brug for at se fremad og skabe en ny hverdag.
Midlerne til sagspuklerne var ganske vist afsat midlertidigt, og det er også social- og boligministerens forklaring på, hvorfor de ikke videreføres.
Der er dog lige et par mellemregninger – blandt andet er antallet af sager om overvåget samvær fra domstolene og værgemålssager steget mere end ventet, ligesom Familieretshuset har stigende udgifter til kommunernes børne- og ungekonsulenter. Derfor går regnestykket simpelthen ikke op, hvis vi ikke sikrer økonomien med Finansloven for 2024.
Situationen bliver ikke bedre af, at Tænketanken Justitia i en ny rapport konkluderer, at retssikkerheden halter i familieretshusene. Blandt andet er der mangel på kontinuitet af sagsbehandlere, og nogle sager om vold i familien er blevet afgjort af sagsbehandlere, som kun har talt med den ene forælder.
Endvidere er sager visiteret forkert grundet mangelfuld vejledning til forældrene, og partshøringerne er for ofte meget korte. Og desværre bliver der sjældent gjort brug af børnesagkyndige undersøgelser, hvor barnet kan komme til orde i samtaler med en psykolog. Det er bekymrende, da undersøgelserne bør være reglen frem for undtagelsen.
Familieretshuset på finansloven
Udfordringen med retssikkerhed er i det hele taget paradoksal, når formålet med Familieretshuset er at skabe et konfliktdæmpende system, hvor barnets trivsel er i centrum.
Den officielle evaluering af reformen kommer først i slutningen af 2024. Der er dog åbenlyst overvejelser, vi allerede bør begynde at gøre os nu om, hvilket Familieretshus, vi ønsker os. Jeg vil derfor opfordre ministeren til hurtigt at gå i dialog med Justitia og Familieretshuset og til at indkalde partierne i aftalen om ét familieretsligt system til en række drøftelser.
Regeringen har lagt vægt på at kalde deres finanslovsprioriteringer "ansvarlige", men det er ikke ansvarligt at spare på et presset område af vores kernevelfærd.
Jeg mener dels, at vi skal se på retssikkerheden og Justitias anbefalinger med henblik på ordentlige sagsgange, kontinuitet, tilstrækkelige partshøringer og brug af børnesagkyndige. Men også en bredere drøftelse i aftalekredsen for at sikre, at intentionen med reformen føres ud i livet.
Det gælder i forhold til en tilstrækkelig mægling og konflikthåndtering, et stærkt samarbejde med kommunen og sidst men bestemt ikke mindst: At børnene lider mindst muligt og mødes i øjenhøjde, så inddragelsen er tryg og reel.
SF har eksempelvis tidligere foreslået, at FN's Børnekonvention skrives ind i dansk lovgivning for netop at sikre, at hensynet til barnet altid kommer først. Det har der desværre ikke tidligere været flertal for, men det er afgørende, at vi sikrer, at børn kender deres rettigheder, som for eksempel men ikke alene retten til bisidder.
Regeringen har lagt vægt på at kalde deres finanslovsprioriteringer "ansvarlige", men det er ikke ansvarligt at spare på et presset område af vores kernevelfærd. Besparelserne kan i sidste ende medvirke til medarbejderflugt og længere og ringere sagsbehandling som konsekvens.
Derfor vil det blive en SF-mærkesag i de kommende finanslovsforhandlinger at sikre Familieretshusets bevilling. Vi skal i første omgang undgå, at sagsbehandlingstiden stiger igen, eller at kvaliteten forringes. I anden omgang skal vi se på retssikkerheden, og hvorvidt vi er nået i mål med intentionerne i aftalen om ét samlet familieretligt system.
Nyhedsoverblik

Dansk Folkeparti fordeler ordførerskaber: Julie Jacobsen bliver socialordfører

Enhedslisten udpeger ny handicapordfører

Ny DD-ordfører vil kulegrave anbringelser og bortadoptioner efter ”kradsbørstig” rapport

Karina Adsbøl bliver ny socialordfører for Danmarksdemokraterne

Katrine Daugaard fortsætter som socialordfører for Liberal Alliance

Alternativet udpeger ny socialordfører

Ombudsmanden går ind i sag om lovbrud i børnesager

Eksperter afviser kommuners forklaring i sag om lovbrud på børneområdet

Nogen må undersøge, hvad der stjæler socialrådgivernes tid i anbringelsessager

Fagforening om lovbrud i anbringelsessager: Socialrådgivere har ikke tid til at overholde kravene

Anbragte børn har været udsat for et systematisk politisk svigt i flere år

Borgmester går i rette med vagthund efter hård kritik: Det er sket fejl, men slet ikke i det omfang


















