Debat

WeShelter: Udsatte skal ikke skånes for beskæftigelse

Værdighed er, når mennesker i udsathed får mulighed for at blive aktive deltagere og bidragsydere og ikke blot passive brugere og brikker, som andre rykker rundt med, skriver Ole Abildgaard Mikkelsen.

Den værdige vej er at give det hjemløse menneske ret til selv at bestemme, hvor hjælpen skal komme fra, skriver Ole Abildgaard Mikkelsen.
Den værdige vej er at give det hjemløse menneske ret til selv at bestemme, hvor hjælpen skal komme fra, skriver Ole Abildgaard Mikkelsen. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Ole Abildgaard Mikkelsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"For de mest udstødte og udsatte mennesker skal værdighed nu være det vigtigste," sagde statsministeren i sin nytårstale, inden hun kædede værdighed sammen med vilje til andre mennesker. De ord vakte glæde hjemme i min sofa.

Missionen blandt Hjemløse – i daglig tale WeShelter – var for over 100 år siden en af de første organisationer til ikke at skelne mellem værdigt og ikke-værdigt trængende.

I dag er vores menneskesyn stadig, at alle mennesker er værdige. Alle er vi lige meget mennesker. Men alle er vi ikke lige stillede. Hverken når det handler om sundhed, økonomi eller netværk.

Fra nytårstale til handling

Nu skal talens ord omsættes til politisk handling.

En vigtig nøgle er her at give mennesker i udsathed mulighed for at være aktive deltagere og bidragsydere, fremfor passive brugere og brikker, som andre rykker rundt med.

Adgang til fællesskab giver værdighed. Der skal derfor altid være en vej til meningsfulde fællesskaber

Ole Abildgaard Mikkelsen, direktør, WeShelter

Fra 130 års socialt arbejde ved vi, at man vokser og oplever sig værdig, når man føler sig kompetent og nyttig. Når man har medindflydelse på eget liv. Når man kan være noget for nogen.

Et af WeShelters tilbud er et udendørs værested. Her kan mennesker med psykiatrien tæt inde på livet være en del af arbejdsfællesskabet i det grønne. Have og heling går her hånd i hånd, når der bliver priklet, plantet og pottet. Og når georginer og gulerødder bliver plukket og høstet, bringer de glæde hos både givere og modtagere.

Et liv, hvor man er uønsket alene, er uværdigt. Adgang til fællesskab giver værdighed. Der skal derfor altid være en vej til meningsfulde fællesskaber, hvor ens indsats påskønnes, fordi den gør en forskel for andre.

Vores erfaring er, at de fleste mennesker får det bedre psykisk og føler sig mindre udenfor, når de forlader en ren modtagerrolle. Når vi får lov at bidrage, så rejser vi os. Vores ønske til regeringen er, at den fremmer mulighederne for, at udsatte mennesker kan blive en del af aktive og meningsfulde fællesskaber.

Skån for systemet, ikke for beskæftigelse

Vi bakker op om, at de mest udsatte skal sættes fri fra beskæftigelsessystemet. Men vi skal huske, at der for mange er værdighed i at være en del af et arbejdsfællesskab. Socialpolitikken skal derfor fortsat have blik for beskæftigelse, så flest mulige udsatte kan blive en del af et arbejdsfællesskab, herunder gennem småjobs og jobs på det sociale frikort.

Udsatte skal ikke skånes for beskæftigelse, men de skal skånes for et uværdigt beskæftigelsessystem.

Læs også

Væresteder, aktivitets- og samværstilbud og civilsamfundets mange tilbud er vigtige steder for de udsatte mennesker, der kun vanskeligt kan blive en del af en arbejdsplads.

Et led i en værdig socialpolitik er, at der bygges bro mellem det offentlige hjælpesystem og de aktive meningsfulde fællesskaber. Broen skal blandt andet bygges af øgede ensomhedskompetencer og viden om civilsamfundet blandt socialarbejdere. De elementer bør både en ny psykiatriaftale og ny hjemløsereform omfatte.

Inddragelse giver værdighed

Værdighed handler også om at være deltager i ens eget liv. Beslutninger må ikke træffes hen over hovedet på det udsatte menneske. I de senere år er der kommet større fokus på vigtigheden af inddragelse og selvbestemmelse. Det er glædeligt.

Vi må aldrig give op på et udsat menneske, fordi det ikke tager imod løsningen fra nærmeste hylde

Ole Abildgaard Mikkelsen, direktør, Weshelter

Men der er stadig potentialer for at øge inddragelse og selvbestemmelse. Et konkret eksempel er, når et hjemløst menneske har brug for støtte til at få et godt liv i egen bolig.

Det er velkendt, at socialarbejdere kan have svært ved at opnå en god relation til et menneske, der i mange år har levet i hjemløshed og udenforskab.

Hjemløse beboere og ansatte på WeShelters herberger bygger ofte stærke relationer, som der er et stort potentiale i at bygge videre på, når det hjemløse menneske flytter i egen bolig.

Nogle mennesker i hjemløshed med behov for støtte til et godt liv i egen bolig siger nej til den kommunale bostøtte, fordi den hjemløse er systemtræt efter mange års kontakt med kommunen. I de mest sørgelige tilfælde er resultatet fornyet hjemløshed, fordi boligen må fraflyttes.

Vi må aldrig give op på et udsat menneske, fordi det ikke tager imod løsningen fra nærmeste hylde.

Den værdige vej er at give det hjemløse menneske ret til selv at bestemme, hvor hjælpen skal komme fra, og dermed give mulighed for at vælge en person fra herberg, hvor en tryg og god relation allerede er etableret. Den selvbestemmelse bør en kommende reform af hjemløse-området omfatte.

Den værdige socialpolitik besluttes på Christiansborg. Men den kommer til udtryk i hverdagen på socialforvaltninger, herberger, væresteder og på gaden.

Her skal værdighed og vilje til andre mennesker være de stærkeste våben, som vi alle skal vide at bruge godt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Abildgaard Mikkelsen

Direktør, WeShelter, Fonden Missionen blandt Hjemløse
Cand.scient.soc (RUC, 2004)