KFUM’s Sociale Arbejde: Brug civilsamfundet som brobygger til de mest udsatte

Har du tillid til, at du kan få hjælp og service fra din kommune, når du har behov for det?

Mere end halvdelen af de mest socialt udsatte i Danmark mangler den tillid. Det viser Fællesskabsmålingen 2022 fra Vive. Målingen viser også, at mistilliden til velfærdssystemet blandt de mest ekskluderede er vokset de seneste fem år.

Derfor er det vigtigt og rigtigt set af regeringen, at de mest socialt udsatte mennesker som hjemløse, psykisk sårbare og mennesker med massive misbrugsproblemer, har behov for at blive mødt af en helt anden indsats og et helt andet menneskesyn.

Der er brug for civilsamfundet til at være brobygger mellem den udsatte og det offentlige system

Peder Meisner
Generalsekretær, KFUM's Sociale Arbejde

Udsatte mangler tillid og relationer

I KFUM’s Sociale Arbejde oplever vi, at de mest udsatte mennesker ofte helt har opgivet at få hjælp. Når vi i Social Drive Out kører ud for enden af grusveje og banker på, så møder vi mennesker, som har oplevet så mange skuffelser og nederlag, at de ikke tør tro på, at det er muligt at få hjælp.

Ofte står de også helt alene i tilværelsen. Fællesskabsmålingen 2022 viste således, at 40 procent af de mest udsatte ikke havde haft besøg af hverken familie eller venner inden for de seneste to måneder.

To ting er derfor vigtige at have for øje: De mest udsatte mennesker mangler tillid til systemet. Og de mangler relationer.

En opsøgende social indsats handler derfor om at tænde et håb, opbygge tillid og skabe en relation. Det kan være en meget langsommelig proces, hvor der er brug for civilsamfundet til at være brobygger mellem den udsatte og det offentlige system. For kommunerne er ofte bagud på point, fordi de som myndighed også stiller krav, sanktionerer og bliver opfattet som en bureaukratisk Goliat.

Møder i øjenhøjde

Alt for ofte har diskussionen og diskursen desværre handlet om, hvorvidt det offentlige eller private skal løse opgaven. Men en nytænkning af socialpolitikken kræver inddragelse civilsamfundet, og det styrker.
Civilsamfundets ansatte og frivillige har entydigt lettere ved at møde mennesker i øjenhøjde, simpelthen fordi udsynet ikke er skygget af en myndighedskasket.

Det er for eksempel oplagt, at et menneske i hjemløshed selv får ret til at bestemme, hvem de skal have bostøtte fra

Peder Meisner
Generalsekretær, KFUM's Sociale Arbejde

Det kræver vedholdenhed og tid at opbygge tillid og relationer. De første snakke foregår nogle gange gennem brevsprækken eller som på Djursland, hvor lederen af den sociale café og en frivillig, lokal præst satte sig på gaden i et udsat boligområde med en kande kaffe fem-seks uger i træk og talte med de mennesker, der kom forbi.

Det blev starten på en indsats, hvor Norddjurs Kommune i dag har stillet en lejlighed til rådighed for Social Drive Out, hvor nogle af de mest socialt udsatte mennesker hver uge kan mødes til nærvær og mad samt få hjælp og støtte med at håndtere deres udfordringer, ligesom Social Drive Out kan bygge bro til gratis gældsrådgivning, retshjælp, rusmiddelbehandling, kommunale tilbud med videre.

Fra velfærdsstat til velfærdssamfund

Regeringsgrundlaget ”Ansvar for Danmark” indeholder mange gode tanker, som vi i KFUM’s Sociale Arbejde bakker op om: Værdighed, mere valgfrihed for det enkelte menneske, og ”borgeren før systemet”.
Det kræver helt grundlæggende, at vi behandler det enkelte menneske – ung som gammel – som et individ, der i højere grad bliver hørt og får større selvbestemmelse.

Det er for eksempel oplagt, at et menneske i hjemløshed selv får ret til at bestemme, hvem de skal have bostøtte fra – om det er kommunen eller det herberg, hvor de har boet et stykke tid. Ligesom udsatte børn og unge i højere grad bør høres og inddrages i beslutningerne om deres fremtid.

Vi skal med regeringens egne ord ”gå fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med meget mere lokal frihed og forandringskraft.” Helt afgørende i den transformation er at huske at inddrage samfundet bredt – både civilsamfundet og det enkelte menneske.