Søren Bo Søndergaard
 svarer 
Inger Støjberg

Søren Søndergaard (EL) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Inger Støjberg, hvilke muligheder for at få prøvet sagen ved en domstol har en person, der nægtes udstedelse af et rejsedokument for flygtninge, fremmedpas eller laissez-passer efter den foreslåede bestemmelse

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 150, Spørgsmål 3
Hvilke muligheder for at få prøvet sagen ved en domstol har en person, der nægtes udstedelse af et rejsedokument for flygtninge, fremmedpas eller laissez-passer efter den foreslåede bestemmelse?

Svar fra fredag den 12. april 2019
1.

Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.3.1., er der ved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 39, stk. 5, ikke tilsigtet nogen ændring i klageadgangen af Udlændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af udstedelse af rejsedokument for flygtninge og fremmedpas.

2.

Udlændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af udstedelse af rejsedokument for flygtninge (konventionspas) og afslag på udstedelse af laissez-passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være omfattet af, eller som er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller § 9 c, stk. 2 eller 3, kan således påklages til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 4 og 8.

Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelovens § 56, stk. 8.

Endelighedsbestemmelsen er af domstolene i praksis forstået således, at domstolene er afskåret fra at pådømme nævnets bevisbedømmelse. På denne baggrund kan alene retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse, prøves af domstolene.

3.

Udlændingestyrelsens afgørelser om nægtelse af udstedelse af fremmedpas til andre udlændinge end konventionsflygtninge (udlændingelovens § 7, stk. 1, og §

8, stk. 1) kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 14. 12. april 2019 Asyl og Visum Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 3118 666867 Klager til Udlændingenævnet skal indgives inden 8 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen på 8 uger. Der henvises herved til udlændingelovens § 52 b, stk. 6.

Udlændingenævnets afgørelser om nægtelse af udstedelse af fremmedpas kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63.
0:000:00