9. januar 2020 kl. 08.00Ministersvar
Sikandar Siddique svarer Mattias Tesfaye
Sikandar Siddique (ALT) spørger udlændinge- og integrationsministeren, Mattias Tesfaye, om ministeren kan bekræfte, at der forekommer sager, hvor afgørelserne om afslag på asyl var forkerte på grund af mangelfuld tolkning, og at det kan være baggrunden for, at de pågældende ikke ønsker at medvirke til hjemrejse, fra udlændinge- og integrations
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 2, Spørgsmål 7
Kan ministeren bekræfte, at der forekommer sager, hvor afgørelserne om afslag på asyl var forkerte på grund af mangelfuld tolkning, og at det kan være baggrunden for, at de pågældende ikke ønsker at medvirke til hjemrejse? Er ministeren villig til at kigge på de sager, hvor der kan være mistanke om fejl i tolkningen?
Svar fra torsdag den 9. januar 2020
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Siden den 1. april 2019 har Udlændingestyrelsen været omfattet af den rammeaftale, som er indgået mellem Rigspolitiet m.fl. og EasyTranslate.
Rammeaftalen med tilhørende bilag indeholder forskellige krav til tolken afhængigt af, hvilken kategori tolken tilhører. Det er dog et krav i rammeaftalen, at alle tolke skal have gennemført forskellige mundtlige og skriftlige test samt være sikkerhedsgodkendt. Det bemærkes dog hertil, at Rigspolitiet den 11. december 2019 har ophævet kontrakten med EasyTranslate.
I forbindelse med asylsagsbehandlingen modtager asylansøgere information vedr. tolkning i en film om asylprocessen, som alle asylansøgere ser, inden de udfylder et asylansøgningsskema. I asylfilmen fremgår følgende om tolkens rolle:
”Tolke å ku tolke det, so du og Udlæ di gestyrelse s repræse ta t siger og må ikke tilføje egne personlige kommentarer. Tolkens eventuelle viden om forhold i dit hjemland vil ikke indgå i vurderingen af din asylsag. Tolken har altså ingen indflydelse på din asylsags afgørelse. Samtalen er fortrolig. Ingen af de oplysninger, du kommer med – heller ikke selve det faktum, at du har søgt om asyl – vil blive videregivet til andre personer eller myndigheder, uden at du har givet lov til det. Det gælder også myndigheder i dit oprindelsesland. Både tolken og Udlændingestyrelsens repræsentant har tavs9. januar 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Asyl og Visum Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 17326 1092209 Side 1/4 hedspligt. De kan blive straffet, hvis de videregiver oplysninger om dig, uden at du på forhå d har givet lov til det.” Asylansøgere modtager ligeledes information vedr. tolkning på asylansøgerkurset, som er et kursus om asylsagsprocessen, der afholdes af Udlændingestyrelsen i samarbejde med Røde Kors. På asylansøgerkurset gentages hovedpunkterne fra asylfilmen om tolkens rolle. Herudover modtager asylansøgere information vedr. tolkning i forbindelse med samtalerne med styrelsen.
Til den første samtale med Udlændingestyrelsen, oplysnings- og motivsamtalen, starter samtalen ved, at sagsbehandleren introducerer sig selv og sikrer sig, at der ikke er umiddelbare forståelsesproblemer mellem asylansøgeren og tolken. Tolken er booket ud fra det sprog, som asylansøgeren har oplyst under registreringen hos Udlændingecenter Nordsjælland (UCN). Såfremt tolken og asylansøgeren forstår hinanden indledes og afholdes asylsamtalen.
En asylsamtale begynder altid med gennemgang af en vejledning, hvor samtalens ramme forklares. Herudover fremgår følgende af vejledningen:
”Hvis du har svært ved at forstå tolken, skal du oplyse Udlændingestyrelsens repræse ta t o dette tidligst uligt u der sa tale .” Hvis sagsbehandleren under asylsamtalen fornemmer, at der er forståelsesproblemer, vil sagsbehandleren igen spørge, hvorvidt asylansøgeren forstår tolken. Tolken er ligeledes forpligtet til at oplyse sagsbehandleren om eventuelle udfordringer i kommunikationen med asylansøgeren.
Til sidst bliver referatet af samtalen som udgangspunkt oversat for asylansøgeren. Her kan asylansøgeren komme med sine bemærkninger, og ansøgeren bliver igen spurgt om, hvorvidt der har været forståelsesmæssige problemer mellem ansøgeren og tolken under samtalen, hvorefter både tolk og ansøger underskriver referatet og derved bekræfter dets indhold.
Ved efterfølgende uddybende asylsamtaler og partshøringer vil asylansøgeren få en tilsvarende vejledning, ligesom referatet som udgangspunkt vil blive oversat og underskrevet.” 2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet tillige indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
”Flygtningenævnets behandling af asylsager foregår som udgangspunkt på møder i Flygtningenævnet, hvor sagen behandles mundtligt. Udover Flygtningenævnets medlemmer, deltager asylansøgeren, dennes advokat, en repræsentant fra Udlændingestyrelsen, en tolk og en medarbejder fra sekretariatet i mødet.
Under nævnsmødet foregår tolkningen som udgangspunkt til og fra ansøgerens modersmål, medmindre ansøgeren har ønsket, at tolkningen foregår på et andet sprog, eller det ikke er muligt at fremskaffe en tolk, der taler ansøgerens modersmål. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe en tolk, der taler Side 2/4 ansøgerens modersmål, rekvirerer Flygtningenævnet en tolk på et andet sprog, som ansøgeren taler tilfredsstillende. Ved vurderingen heraf lægger Flygtningenævnet vægt på ansøgerens øvrige sprogkundskaber, ansøgerens tilkendegivelser vedrørende sprogvalg, ansøgerens eventuelle tilkendegivelser i forbindelse med tolkningen tidligere i sagens forløb samt eventuelle tilkendegivelser fra ansøgerens advokat.
Som bekendt er tolkeordningen omlagt pr. 1. april 2019, hvorefter bestilling af tolke sker gennem EasyTranslate. Dette har medført, at en betydelig del af tolkningen er udført af tolke, der ikke tidligere har tolket i nævnet, og som således ikke har den erfaring, som den kreds af tolke, der tidligere regelmæssigt tolkede i nævnet, havde. Flygtningenævnet er naturligvis opmærksom på de særlige vanskeligheder, dette har medført.
Flygtningenævnet er fuldt ud opmærksom på vigtigheden af korrekt tolkning under behandlingen af en asylsag. Umiddelbart forud for nævnsmødet taler den beskikkede advokat og asylansøgeren sammen. Tolken medvirker hertil, og den beskikkede advokat får således allerede på dette tidspunkt et indtryk af tolkningens kvalitet.
Når nævnsmødet starter, sikrer nævnet sig, at asylansøgeren og tolken forstår hinanden. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, eller hvis det under mødet måtte vise sig, at tolkningen ikke foregår på et forsvarligt niveau, udsættes behandlingen af sagen til et andet tidspunkt med deltagelse af en anden tolk.
Flygtningenævnet kan i den forbindelse oplyse, at nævnet i perioden fra 1. april 2019 til 30. september 2019 har udsat behandlingen af 21 sager på grund af mangelfuld tolkning.
Det er ikke påvist, at Flygt i ge æv et har truffet ”forkerte” afgørelser på grund af mangelfuld tolkning. Det er sket, at der er søgt genoptagelse af en asylsag med henvisning blandt andet til, at der er sket misforståelser i forbindelse med tolkningen. I sådanne tilfælde vurderer Flygtningenævnet, om de fejl, der påberåbes, og de eventuelle øvrige forhold, der påberåbes, giver grundlag for en genoptagelse af sagen.
Såfremt sagen genoptages, vil sagen blive berammet til et nyt mundtligt nævn med deltagelse af en anden tolk end den, der deltog under den oprindelige behandling af sagen.” – – længdeprincip, der bl.a. indebærer, at afgørelser i asylsager træffes uafhængigt af den politiske proces. Som ansvarlig minister hverken kan eller vil jeg blande mig i myndighedernes asylsagsbehandling.
Side 3/4 Men jeg er selvfølgelig optaget af, at der er en ordentlig kvalitet i tolkningen på udlændingeområdet, ikke mindst i asylsagerne.
Som det fremgår af bidragene fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, har en asylansøger god mulighed for at oplyse sin asylsag ligesom der ved flere lejligheder er mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle misforståelser eller tolkefejl, der måtte være forekommet under myndighedernes behandling af sagen.
Jeg har noteret mig det af Flygtningenævnet anførte om, at nævnet i tilfælde, hvor der søges om genoptagelse af en asylsag med henvisning til, at der er sket misforståelser i forbindelse med tolkningen, foretager en vurdering i den konkrete sag, om de fejl, der påberåbes, og de eventuelle øvrige forhold, der påberåbes, giver grundlag for at genoptage sagen.
Jeg har således fuld tillid til, at udlændingemyndighederne i dag træffer saglige og grundige afgørelser i asylsager.
Mattias Tesfaye / Inge Fabricius Side 4/
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Siden den 1. april 2019 har Udlændingestyrelsen været omfattet af den rammeaftale, som er indgået mellem Rigspolitiet m.fl. og EasyTranslate.
Rammeaftalen med tilhørende bilag indeholder forskellige krav til tolken afhængigt af, hvilken kategori tolken tilhører. Det er dog et krav i rammeaftalen, at alle tolke skal have gennemført forskellige mundtlige og skriftlige test samt være sikkerhedsgodkendt. Det bemærkes dog hertil, at Rigspolitiet den 11. december 2019 har ophævet kontrakten med EasyTranslate.
I forbindelse med asylsagsbehandlingen modtager asylansøgere information vedr. tolkning i en film om asylprocessen, som alle asylansøgere ser, inden de udfylder et asylansøgningsskema. I asylfilmen fremgår følgende om tolkens rolle:
”Tolke å ku tolke det, so du og Udlæ di gestyrelse s repræse ta t siger og må ikke tilføje egne personlige kommentarer. Tolkens eventuelle viden om forhold i dit hjemland vil ikke indgå i vurderingen af din asylsag. Tolken har altså ingen indflydelse på din asylsags afgørelse. Samtalen er fortrolig. Ingen af de oplysninger, du kommer med – heller ikke selve det faktum, at du har søgt om asyl – vil blive videregivet til andre personer eller myndigheder, uden at du har givet lov til det. Det gælder også myndigheder i dit oprindelsesland. Både tolken og Udlændingestyrelsens repræsentant har tavs9. januar 2020 Udlændinge- og Integrationsministeriet Asyl og Visum Akt-id 6198 4000 [email protected] www.uim.dk 36977191 2019 - 17326 1092209 Side 1/4 hedspligt. De kan blive straffet, hvis de videregiver oplysninger om dig, uden at du på forhå d har givet lov til det.” Asylansøgere modtager ligeledes information vedr. tolkning på asylansøgerkurset, som er et kursus om asylsagsprocessen, der afholdes af Udlændingestyrelsen i samarbejde med Røde Kors. På asylansøgerkurset gentages hovedpunkterne fra asylfilmen om tolkens rolle. Herudover modtager asylansøgere information vedr. tolkning i forbindelse med samtalerne med styrelsen.
Til den første samtale med Udlændingestyrelsen, oplysnings- og motivsamtalen, starter samtalen ved, at sagsbehandleren introducerer sig selv og sikrer sig, at der ikke er umiddelbare forståelsesproblemer mellem asylansøgeren og tolken. Tolken er booket ud fra det sprog, som asylansøgeren har oplyst under registreringen hos Udlændingecenter Nordsjælland (UCN). Såfremt tolken og asylansøgeren forstår hinanden indledes og afholdes asylsamtalen.
En asylsamtale begynder altid med gennemgang af en vejledning, hvor samtalens ramme forklares. Herudover fremgår følgende af vejledningen:
”Hvis du har svært ved at forstå tolken, skal du oplyse Udlændingestyrelsens repræse ta t o dette tidligst uligt u der sa tale .” Hvis sagsbehandleren under asylsamtalen fornemmer, at der er forståelsesproblemer, vil sagsbehandleren igen spørge, hvorvidt asylansøgeren forstår tolken. Tolken er ligeledes forpligtet til at oplyse sagsbehandleren om eventuelle udfordringer i kommunikationen med asylansøgeren.
Til sidst bliver referatet af samtalen som udgangspunkt oversat for asylansøgeren. Her kan asylansøgeren komme med sine bemærkninger, og ansøgeren bliver igen spurgt om, hvorvidt der har været forståelsesmæssige problemer mellem ansøgeren og tolken under samtalen, hvorefter både tolk og ansøger underskriver referatet og derved bekræfter dets indhold.
Ved efterfølgende uddybende asylsamtaler og partshøringer vil asylansøgeren få en tilsvarende vejledning, ligesom referatet som udgangspunkt vil blive oversat og underskrevet.” 2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet tillige indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet, der har oplyst følgende:
”Flygtningenævnets behandling af asylsager foregår som udgangspunkt på møder i Flygtningenævnet, hvor sagen behandles mundtligt. Udover Flygtningenævnets medlemmer, deltager asylansøgeren, dennes advokat, en repræsentant fra Udlændingestyrelsen, en tolk og en medarbejder fra sekretariatet i mødet.
Under nævnsmødet foregår tolkningen som udgangspunkt til og fra ansøgerens modersmål, medmindre ansøgeren har ønsket, at tolkningen foregår på et andet sprog, eller det ikke er muligt at fremskaffe en tolk, der taler ansøgerens modersmål. Såfremt det ikke er muligt at fremskaffe en tolk, der taler Side 2/4 ansøgerens modersmål, rekvirerer Flygtningenævnet en tolk på et andet sprog, som ansøgeren taler tilfredsstillende. Ved vurderingen heraf lægger Flygtningenævnet vægt på ansøgerens øvrige sprogkundskaber, ansøgerens tilkendegivelser vedrørende sprogvalg, ansøgerens eventuelle tilkendegivelser i forbindelse med tolkningen tidligere i sagens forløb samt eventuelle tilkendegivelser fra ansøgerens advokat.
Som bekendt er tolkeordningen omlagt pr. 1. april 2019, hvorefter bestilling af tolke sker gennem EasyTranslate. Dette har medført, at en betydelig del af tolkningen er udført af tolke, der ikke tidligere har tolket i nævnet, og som således ikke har den erfaring, som den kreds af tolke, der tidligere regelmæssigt tolkede i nævnet, havde. Flygtningenævnet er naturligvis opmærksom på de særlige vanskeligheder, dette har medført.
Flygtningenævnet er fuldt ud opmærksom på vigtigheden af korrekt tolkning under behandlingen af en asylsag. Umiddelbart forud for nævnsmødet taler den beskikkede advokat og asylansøgeren sammen. Tolken medvirker hertil, og den beskikkede advokat får således allerede på dette tidspunkt et indtryk af tolkningens kvalitet.
Når nævnsmødet starter, sikrer nævnet sig, at asylansøgeren og tolken forstår hinanden. Hvis det viser sig ikke at være tilfældet, eller hvis det under mødet måtte vise sig, at tolkningen ikke foregår på et forsvarligt niveau, udsættes behandlingen af sagen til et andet tidspunkt med deltagelse af en anden tolk.
Flygtningenævnet kan i den forbindelse oplyse, at nævnet i perioden fra 1. april 2019 til 30. september 2019 har udsat behandlingen af 21 sager på grund af mangelfuld tolkning.
Det er ikke påvist, at Flygt i ge æv et har truffet ”forkerte” afgørelser på grund af mangelfuld tolkning. Det er sket, at der er søgt genoptagelse af en asylsag med henvisning blandt andet til, at der er sket misforståelser i forbindelse med tolkningen. I sådanne tilfælde vurderer Flygtningenævnet, om de fejl, der påberåbes, og de eventuelle øvrige forhold, der påberåbes, giver grundlag for en genoptagelse af sagen.
Såfremt sagen genoptages, vil sagen blive berammet til et nyt mundtligt nævn med deltagelse af en anden tolk end den, der deltog under den oprindelige behandling af sagen.” – – længdeprincip, der bl.a. indebærer, at afgørelser i asylsager træffes uafhængigt af den politiske proces. Som ansvarlig minister hverken kan eller vil jeg blande mig i myndighedernes asylsagsbehandling.
Side 3/4 Men jeg er selvfølgelig optaget af, at der er en ordentlig kvalitet i tolkningen på udlændingeområdet, ikke mindst i asylsagerne.
Som det fremgår af bidragene fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, har en asylansøger god mulighed for at oplyse sin asylsag ligesom der ved flere lejligheder er mulighed for at gøre opmærksom på eventuelle misforståelser eller tolkefejl, der måtte være forekommet under myndighedernes behandling af sagen.
Jeg har noteret mig det af Flygtningenævnet anførte om, at nævnet i tilfælde, hvor der søges om genoptagelse af en asylsag med henvisning til, at der er sket misforståelser i forbindelse med tolkningen, foretager en vurdering i den konkrete sag, om de fejl, der påberåbes, og de eventuelle øvrige forhold, der påberåbes, giver grundlag for at genoptage sagen.
Jeg har således fuld tillid til, at udlændingemyndighederne i dag træffer saglige og grundige afgørelser i asylsager.
Mattias Tesfaye / Inge Fabricius Side 4/
