17. november 2020 kl. 08.00Ministersvar
Kristian Hegaard svarer Nick Hækkerup
Kristian Hegaard (R) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om formuleringen i lovbemærkningerne om frihedsberøvelse
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 24, Spørgsmål 1
Kan ministeren oplyse, hvor lang tids frihedsberøvelse, der er tale om i denne formulering i lovbemærkningerne til forslaget, som vil opfylde betingelsen for, at der skal tilbydes vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling: "Justitsministeriet finder dog, at udlændinge, som frihedsberøves efter udlændingelovens §§ 35, 35 a eller 36, skal tilbydes vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling, hvis særlige forhold taler herfor, f.eks. hvis der er udsigt til, at den pågældende skal være frihedsberøvet i lang tid."?
Svar fra tirsdag den 17. november 2020
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Lovforslaget indebærer, at udlændinge, som er varetægtsfængslet efter udlændingelovens §§ 35 og 35 a, som udgangspunkt ikke skal have ret til social stofmisbrugsbehandling. Tilsvarende gælder, at personer, der er frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36, og hvis frihedsberøvelse opretholdes af retten i medfør af udlændingelovens § 37, som udgangspunkt heller ikke skal have ret til vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling.
Lovforslaget indebærer samtidig, at udlændinge, som er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens regler, fortsat skal tilbydes vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling, hvis særlige forhold taler herfor, f.eks. hvis der er udsigt til, at den pågældende skal være frihedsberøvet i lang tid.
En eventuel beslutning om vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling til ovennævnte persongruppe forudsætter således blandt andet, at der foretages en vurdering af det forventede tidsperspektiv for frihedsberøvelsen med henblik på at sikre, at det faktisk er muligt at gennemføre en påbegyndt behandling. Udgangspunktet er, at der skal være udsigt til, at opholdstiden for en frihedsberøvet er mindst 6 måneder, før social stofmisbrugsbehandling kan tilbydes.
Der bør dog samtidig være konkrete grunde, som taler for, at den frihedsberøvede udlænding bør tilbydes social stofmisbrugsbehandling. Dette kan f.eks. være hensynet til den pågældendes helbred. Det vil endvidere være en forudsætning, at den frihedsberøvede udlænding vurderes at være egnet og motiveret til behandling.”
”Lovforslaget indebærer, at udlændinge, som er varetægtsfængslet efter udlændingelovens §§ 35 og 35 a, som udgangspunkt ikke skal have ret til social stofmisbrugsbehandling. Tilsvarende gælder, at personer, der er frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36, og hvis frihedsberøvelse opretholdes af retten i medfør af udlændingelovens § 37, som udgangspunkt heller ikke skal have ret til vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling.
Lovforslaget indebærer samtidig, at udlændinge, som er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens regler, fortsat skal tilbydes vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling, hvis særlige forhold taler herfor, f.eks. hvis der er udsigt til, at den pågældende skal være frihedsberøvet i lang tid.
En eventuel beslutning om vederlagsfri social stofmisbrugsbehandling til ovennævnte persongruppe forudsætter således blandt andet, at der foretages en vurdering af det forventede tidsperspektiv for frihedsberøvelsen med henblik på at sikre, at det faktisk er muligt at gennemføre en påbegyndt behandling. Udgangspunktet er, at der skal være udsigt til, at opholdstiden for en frihedsberøvet er mindst 6 måneder, før social stofmisbrugsbehandling kan tilbydes.
Der bør dog samtidig være konkrete grunde, som taler for, at den frihedsberøvede udlænding bør tilbydes social stofmisbrugsbehandling. Dette kan f.eks. være hensynet til den pågældendes helbred. Det vil endvidere være en forudsætning, at den frihedsberøvede udlænding vurderes at være egnet og motiveret til behandling.”
