Peter Skaarup
 svarer 
Nick Hækkerup

Peter Skaarup (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at strafniveauet fastsættes til minimum 1 års fængsel og at udenlandske statsborgere ligeledes idømmes udvisning af Danmark

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 23, Spørgsmål 3
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at strafniveauet fastsættes til minimum 1 års fængsel og at udenlandske statsborgere ligeledes idømmes udvisning af Danmark, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?

Svar fra tirsdag den 24. november 2020
1.

Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny selvstændig bestemmelse i straffeloven § 119 b om angreb med genstande på personer i offentlig tjeneste eller hverv, som eksempelvis politifolk, brandmænd og SOSU-assistenter. Samtidig lægges der op til at skærpe straffen med en tredjedel i forhold til det eksisterende strafniveau. Derudover foreslås det, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 252 om forsætlig forvoldelse af fare for nogens liv eller førlighed skærpes med en tredjedel, når forholdet begås ved affyring eller kast af genstande.

Når regeringen har lagt sig fast på en skærpelse med en tredjedel, så skyldes det, at regeringen mener, at en sådan forøgelse dels vil markere, at vi som samfund tager afstand fra den kriminalitet, som vi f.eks. så sidste år med affyring af fyrværkeri mod beredskab og helt almindelige borgere, dels at regeringen forventer, at det vil have en effekt.

Regeringen kan derfor heller ikke støtte et ændringsforslag, der fastsætter en minimumsstraf på 1 års fængsel for overtrædelse af de pågældende bestemmelser ved kast eller affyring af genstand. Hvis det efter nytår kan konstateres, at strafskærpelserne og politiets indsats ikke har haft den ønskede effekt, vil jeg imidlertid ikke udelukke, at der skal ses på yderligere initiativer.

2.

Det bemærkes, at det allerede med lovforslaget vil være sådan, at overtrædelse af de pågældende bestemmelser skal medføre udvisning, såfremt der idømmes en ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.

2 Jeg har derfor forstået spørgsmålet således, at der ønskes teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at der fastsættes en minimumsstraf for overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119 b og for overtrædelse af straffelovens § 252, hvis forholdet begås ved affyring eller kast af genstand. Et sådant ændringsforslag kan formuleres som anført nedenfor.

Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse om angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste og skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse) L 23) f (…):

Ændringsforslag ændres »bøde eller fængsel« til:

»fængsel fra 1 år«.

[Minimumsstraf på 1 års fængsel]

2) r. 5 2. pkt.:

»Begås forhold, der er nævnt i stk. 1, ved kast eller affyring af genstande, straffes med fængsel i mindst 1 år.««.

[Minimumsstraf på 1 års fængsel]

3) ndsættes efter »måde«: »som i stk. 1, 1. pkt.,«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger Til nr. 1 Med ændringsforslaget foreslås det at fastsætte en minimumsstraf på 1 års fængsel for overtrædelse af den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i straffelovens § 119 b.

3 Til nr. 2 Med ændringsforslaget foreslås det at fastsætte en minimumsstraf på 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved kast eller affyring af genstand.

Til nr. 3 Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslagets nr. 2.

0:000:00