Peter Skaarup
 svarer 
Nick Hækkerup

Peter Skaarup (DF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at udlændinge, som er frihedsberøvet og idømt udvisning i medfør af udlændingelovens regler, ikke skal tilbydes hverken somatisk eller social behandling mod stofmisbrug

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 24, Spørgsmål 7
Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at udlændinge, som er frihedsberøvet og idømt udvisning i medfør af udlændingelovens regler, ikke skal tilbydes hverken somatisk eller social behandling mod stofmisbrug, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?

Svar fra tirsdag den 24. november 2020
Et ændringsforslag med et indhold som efterspurgt i spørgsmålet kan formuleres som anført nedenfor.

Regeringen kan ikke støtte et sådant ændringsforslag. Det er således Justitsministeriets vurdering, at ændringsforslaget vil rejse væsentlige spørgsmål i forhold til forbuddet mod diskrimination i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 14 sammenholdt med artikel 3 og 8.

Udvisningsdømte eller administrativt frihedsberøvede udlændinge har ikke en fremtid i Danmark, men skal derimod vende hjem til deres hjemlande.

Derfor tilbydes de efter lovforslaget ikke social stofmisbrugsbehandling, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er udsigt til, at den pågældende skal frihedsberøves i lang tid, og det f.eks. vurderes nødvendigt af hensyn til pågældendes helbred.

I forhold til somatisk stofmisbrugsbehandling er det sådan, at indsatte, der afsoner i en af kriminalforsorgens institutioner, har ret til somatisk stofmisbrugsbehandling, herunder abstinens- og substitutionsbehandling (metadonnedtrapning m.v.), samt anden lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbrug og følgerne af stofmisbrugerens fysiske afhængighed. Retten til somatisk behandling omfatter i dag også udlændinges ret til somatisk stofmisbrugsbehandling. Lovforslaget ændrer ikke i reglerne herom, og regeringen kan som nævnt ovenfor ikke støtte et ændringsforslag, der afskærer udlændinge fra denne mulighed, herunder under henvisning til Danmarks internationale forpligtelser.

2 Ændringsforslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven (Adgang til sociale behandlingstilbud mod stofmisbrug for indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.v.) f (…):

Til § 1 1.

Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 45, stk. 1, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

2.

En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ikke ret til somatisk behandling mod stofmisbrug.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.«

[Afskæring af adgang for udvisningsdømte til somatisk behandling for stofmisbrug]

2.

Nr. 2 affattes således:

»2.

§ 45 a, stk. 2, affattes således:

»En indsat, der er udvist af landet ved dom, har ikke ret til vederlagsfri social behandling mod stofmisbrug.««

[Afskæring af adgang for udvisningsdømte til social behandling for stofmisbrug]

Til § 2 3.

Nr. 1 affattes således:

»1. I § 776 indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:

»Justitsministeren fastsætter desuden særlige regler om varetægtsarrestanters, herunder udlændinges, ret til somatisk og social behandling mod stofmisbrug.««

[Bemyndigelsesbestemmelse til at fastsætte regler om varetægtsarrestanters ret til somatisk og social behandling]

3 Bemærkninger Til nr. 1 Det følger af § 45, stk. 1, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (straffuldbyrdelsesloven), at indsatte, der afsoner i en af kriminalforsorgens institutioner, har ret til lægelig eller anden sundhedsmæssig bistand. Det gælder også somatisk stofmisbrugsbehandling, herunder abstinens- og substitutionsbehandling (metadonnedtrapning m.v.), samt anden lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbrug og følgerne af stofmisbrugerens fysiske afhængighed. Retten til somatisk behandling omfatter i dag også udlændinges ret til somatisk stofmisbrugsbehandling.

Det foreslås med ændringsforslaget, at der i § 45 indsættes et nyt stykke 2, der fastslår, at udlændinge, der er udvist af landet ved dom, ikke har ret til somatisk stofmisbrugsbehandling. Den foreslåede ordning indebærer, at udlændinge, der afventer hjemrejse som følge af en udvisningsdom, under afsoning i en af kriminalforsorgens institutioner afskæres fra retten til at modtage somatisk behandling, herunder abstinens- og substitutionsbehandling (metadonnedtrapning m.v.), samt anden lægelig behandling, der relaterer sig til stofmisbrug og følgerne af stofmisbrugerens fysiske afhængighed.

Til nr. 2 Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 45 a, stk. 2, at en indsat, der er udvist af landet ved dom, ikke har ret til vederlagsfri behandling mod stofmisbrug, medmindre særlige forhold taler herfor.

Det foreslås med ændringsforslaget, at § 45 a, stk. 2, ændres, således at sætningen ”medmindre særlige forhold taler herfor” udgår. Forslaget indebærer således, at udlændinge, som er udvist af landet ved dom, i alle tilfælde afskæres muligheden for at modtage social stofmisbrugsbehandling.

Til nr. 3 Det foreslås med ændringsforslaget, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for varetægtsarrestanters, herunder udlændinges, ret til somatisk og social stofmisbrugsbehandling. Der lægges med forslaget op til, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen fastsættes nær4 mere regler om, at udlændinge, der er varetægtsfængslet i medfør af udlændingelovens regler, afskæres fra retten til somatisk og social stofmisbrugsbehandling.

5
0:000:00