Trine Torp
 svarer 
Astrid Krag

Trine Torp (SF) spørger social- og ældreministeren, Astrid Krag, hvordan indkrævninger af forældrebetaling ved kommunale anbringelser af børn eller unge uden for hjemmet fordeler sig mellem anbringelser med og uden forældres samtykke

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

B 114, Spørgsmål 1
Vil ministeren redegøre for, hvordan indkrævninger af forældrebetaling ved kommunale anbringelser af børn eller unge uden for hjemmet fordeler sig mellem anbringelser med og uden forældres samtykke, og mener ministeren, at det er acceptabelt at forældre, som ikke giver samtykke til anbringelsen, rammes af en dobbeltstraf ved at skulle betale for denne anbringelse?

Svar fra tirsdag den 25. maj 2021
”Vil ministeren redegøre for, hvordan indkrævninger af forældrebetaling ved kommunale anbringelser af børn eller unge uden for hjemmet fordeler sig mellem anbringelser med og uden forældres samtykke, og mener ministeren, at det er acceptabelt at forældre, som ikke giver samtykke til anbringelsen, rammes af en dobbeltstraf ved at skulle betale for denne anbringelse?” Svar:

Jeg lægger til grund, at der spørges til den omstændighed, at de forældre, der ikke giver samtykke til anbringelsen, i visse tilfælde samtidigt bliver opkrævet forældrebetaling for anbringelsen.

Jeg vil indledningsvist gerne understrege, at der ikke er tale om straf, når et barn eller ung anbringes uden for hjemmet, eller når der opkræves forældrebetaling ved anbringelse af børn og unge. En anbringelse iværksættes, når det er nødvendigt for at sikre den rette støtte til barnet eller den unge.

Forældre har fortsat en forsørgerpligt, uanset om ens barn er hjemmeboende, eller om det er anbragt uden for hjemmet.

Oplysninger om kommunernes indtægter fra forældres betaling for døgnophold registreres i de kommunale regnskaber sammen med indtægter fra betaling fra unge, der er fyldt 18 år, for døgn- eller udslusningsophold som led i efterværn.

Det er derfor ikke muligt at opdele indtægterne, herunder at foretage en opgørelse på indtægter fra forældrebetaling vedrørende anbringelse henholdsvis med og uden samtykke.

Alle forældre har en forsørgelsespligt og en økonomisk forpligtelse over for deres børn. Og dette gælder også, i de situationer, hvor ens barn eller ung er anbragt uden for hjemmet i en kortere eller en længere periode – uanset, om dette sker med eller uden samtykke. Så længe forældrene har forældremyndigheden, bærer forældrene et ansvaret for at yde omsorg - og herunder også økonomisk støtte til barnet.

1 I en del af disse sager om anbringelse uden for hjemmet, har vi at gøre med børn fra udsatte familier, som har nogle økonomiske vanskeligheder.

I de situationer skal der selvfølgelig tages hensyn til forældrenes økonomiske omstændigheder, hvilket også er muligt med de gældende regler.

Hvis forældrene har en indkomst under et vist beløb, kan de derfor fritages.

Kommunen kan også vælge helt eller delvis at fritage for egenbetaling, hvis en fritagelse i særlig grad har en betydning for forældrenes medvirken til at gennemføre støtte til barnet.

Derved er der i de gældende regler allerede taget højde for, at hver sag og hver familie er forskellige og derfor også har forskellige forudsætninger og mulighed for forældrenes egenbetaling.
0:000:00