Aflysninger på stribe: Lægedage, årsmøder og konferencer aflyser eller rykker online

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Det bliver ikke dette efterår, sundhedsfolket kan mødes og udveksle håndtryk eller faglige synspunkter til årsmøder, konferencer eller generalforsamlinger.
Det står klart, efter to store aflysninger i denne uge.
Mandag meddelte Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), at de har besluttet at aflyse den årlige efteruddannelsesuge Lægedage i 2020.