I Holland skyldes fem procent af alle dødsfald aktiv dødshjælp: Her er udlandets erfaringer med legaliseret dødshjælp

Et stort flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd er modstander af aktiv dødshjælp. Rådet har særligt haft fokus på to modeller fra udlandet i arbejdet med dødshjælp. Altinget giver dig her et overblik over de centrale forskelle i de to modeller.

Et stort flertal i Etisk Råd har afvist aktiv dødshjælp i Danmark. Leif Vestergaard Pedersen, der er formand for Etisk Råd, præsenterer her anbefalingerne. 
Et stort flertal i Etisk Råd har afvist aktiv dødshjælp i Danmark. Leif Vestergaard Pedersen, der er formand for Etisk Råd, præsenterer her anbefalingerne. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Sebastian Vidkjær Stone

Det Etiske Råd har med et klart flertal afvist spørgsmålet om aktiv dødshjælp. 

Hele 16 ud af rådets 17 medlemmer har således i en udtalelse afvist, at aktiv dødshjælp skal legaliseres i Danmark.

Men dødshjælp er ikke bare dødshjælp.

I udtalelsen lægger Det Etiske Råd nemlig vægt på, at aktiv dødshjælp skal diskuteres ud fra særligt to modeller velkendt fra udlandet. Valget af model har stor indflydelse på, hvor mange der kan ansøge om dødshjælp.

Den ene model er fra den amerikanske delstat Oregon, hvorimod erfaringerne fra en anden model er hentet fra vores europæiske naboer i Holland. 

Altinget giver dig her et overblik over de centrale forskelle i de to modeller. Under hver enkelt model kan du læse mere om forudsætningerne og tallene bag de to modeller. 

Modellen fra Oregon 

I den amerikanske delstat Oregon har man en model for aktiv dødshjælp, der tillader assisteret selvmord, men forbyder eutanasi. Modellen giver grundlæggende læger ret til at udskrive en recept på et lægemiddel i en dødelig dosis.

Forudsætningen for udskrivelsen af recepten er, at patienten er fyldt 18 år og selv ønsker at få aktiv dødshjælp. Ud fra et lægefagligt grundlag skal der samtidig stilles en diagnose om, at patienten lider af en dødelig sygdom, hvor man forventer, at sygdommen fører til dødsfald inden for seks måneder. 

Diagnosen og vurderingen af patienten skal bekræftes af en anden læge, og der må først udskrives en recept, når det er slået fuldstændig fast, at patientens dømmekraft ikke er kompromitteret af "psykologisk eller psykiatrisk lidelse eller depression".

Processen indebærer, at patienten fremsætter både en skriftlig og mundtlig anmodning om aktiv dødshjælp, og patienten har også mulighed for at trække sine anmodninger tilbage. Den skriftlige anmodning skal bevidnes af to personer, som bekræfter patientens evne til selv at træffe sine beslutninger uden eksempelvis tvang. 

Loven fastlår, at ingen sundhedsperson er forpligtet til at medvirke til det assisterede selvmord, og farmaceuter har ret til at nægte udleveringen af lægemidlet. 

Oregon-modellen trådte i kraft i 1998. I 2022 døde 278 patienter ved hjælp af assisteret selvmord. 

Modellen fra Holland 

I den hollandske model tillader man aktiv dødshjælp både i form af assisteret selvmord og eutanasi. Lovens tilvejebringelse var længe undervejs og indebar en række juridiske og politiske slagsmål, og det var først i 2002, at det hollandske parlament vedtog en lovgivning, der regulerer aktiv dødshjælp. 

Modellen tillader, at man kan anmode om aktiv dødshjælp i en alder af 12 år. Indtil patienten er fyldt 16 år, kræver det dog samtykke fra forældrene. Når patienten er fyldt 16 år, kræver det ikke samtykke, men forældrene skal deltage i beslutningsprocessen. 

Fra 2024 er det besluttet, at mindreårige i alderen 1-12 år kan få aktiv dødshjælp. Det er under forudsætningen, at der skal foreligge en lægefaglig vished om diagnosen og prognosen, en tilstand af håbløs og ubærlig lidelse, og der skal foreligge samtykke fra begge forældre. 

I 2022 blev der rapporteret 8.720 tilfælde af dødshjælp, hvilket svarer til 5,1 procent af alle dødsfald i Holland. 97,4 procent af patienterne, der dør ved aktiv dødshjælp, dør ved eutanasi, hvorimod 2,1 procent dør ved assisteret selvmord. 

Modellen giver hollandske læger ret til at give dødshjælp, men de har ikke pligt til det. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Leif Vestergaard Pedersen

Formand, Det Etiske Råd, formand, epilepsihospitalet Filadelfia
cand.oecon. (Aarhus Uni.)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

0:000:00