Alzheimerforeningen: Ældreplejen har brug for et demensfagligt eftersyn

DEBAT: Et massivt isbjerg af problemer truer med at kuldsejle tilliden til ældreplejen. Det er på tide, at sundhedsministeren griber fat om nældens rod, skriver direktør Nis Peter Nissen. 

Af Nis Peter Nissen
Direktør, Alzheimerforeningen

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har ret.

Hvis vi for alvor skal forbedre forholdene på landets plejehjem, skal vi tage fat om "nældens rod", som han udtrykte det på et åbent samråd i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg.

Derfor bør ministeren starte det ældrepolitiske topmøde med at stille deltagerne spørgsmålet: Hvorfor bliver Else Marie Larsen, Niels Christian Nielsen og titusinde andre danskere nødt til at bo på plejehjem?

Svaret er selvfølgeligt individuelt, men der er mindst én anden og fælles grund til, at tusindvis af danskere hvert år bliver nød til at flytte på plejehjem. Det er, at de på grund af sygdom ikke længere kan klare sig selv.

Langt de fleste plejehjemsbeboere har nemlig en fremskreden demenssygdom og hovedparten desuden en eller flere andre behandlingskrævende kroniske sygdomme. Det betyder, at plejehjemsbeboere har behov for behandling, pleje og omsorg 24 timer i døgnet.

Kun toppen af isbjerget
Når sundheds- og ældreministeren vil tage fat om nældens rod, skal han derfor starte med at se på, om kvaliteten af behandlingen og plejen på plejehjemmene svarer til de behov, som mennesker med demenssygdom og andre kroniske sygdomme har.

Som TV 2-dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden' afslørede, er det langt fra tilfældet. Men skandalesagerne fra Randers og Aarhus er desværre kun toppen af et isbjerg, der nu er så massivt, at det truer med at kuldsejle tilliden til alle offentlige og private plejehjem.

En gennemgang af påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, henvendelser til Alzheimerforeningen og omtaler i medierne de seneste tre år viser, at der har været tilsvarende kritisable forhold på plejehjem i mindst 40 andre kommuner.

I 80 procent af tilfældene har der været tale om mangelfuld kvalitet af den sundhedsfaglige behandling og pleje, og i 40 procent har plejehjemsbeboeren været indlagt på sygehus. I hvert femte tilfælde er personen afgået ved døden. Det er altså ganske alvorligt.

Hver tredje dør inden for et år
Alvoren underbygges af en rapport fra Sundheds- og Ældreministeriet, der dokumenterer, at antallet af forebyggelige indlæggelser fra plejehjem er 2,5 gange større end blandt patienter i samme aldersgruppe, der ikke bor på plejehjem.

En forebyggelig indlæggelse betyder, at kvaliteten af behandlingen ikke har levet op til den normale standard for behandling af de pågældende sygdomme.

Det er derfor ikke overraskende, at plejehjemsbeboere indlægges på sygehusene dobbelt så tit og får dobbelt så meget medicin som ældre i samme aldersgruppe, der ikke bor på plejehjem.

Og det er heller ikke overraskende, at genindlæggelsesprocenten for yngre plejehjemsbeboere er næsten dobbelt så høj som for ældre, der ikke bor på plejehjem.

Alvoren understreges endvidere af det faktum, at hver anden plejehjemsbeboer lever mindre end to år efter, at de er flyttet på plejehjem. Hver tredje dør rent faktisk af sygdom indenfor det første år.

Demens er et filter
Nælden i plejehjemsskandalen er det omfattende omsorgssvigt, der foregår på alt for mange plejehjem.

Nældens rod er den mangelfulde kvalitet af den demens- og sundhedsfaglige behandling og pleje, som mennesker med demenssygdom risikerer at få, når de flytter på plejehjem.

Der er derfor god grund til, at det snarere er sundhedsministeren fremfor ældreministeren, der bør gribe fat om den. Spørgsmålet er blot, hvordan vi så løfter kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og pleje på plejehjemmene?

Vender vi tilbage til det oprindelige spørgsmål om, hvorfor tusindvis er nødt til at bo på plejehjem, får vi et svar på, hvad der skal til. Langt hovedparten af plejehjemsbeboere har nemlig en fremskreden demenssygdom, der sagt en smule forenklet lægger sig som et uigennemsigtigt filter mellem det enkelte menneske og det personale, der skal hjælpe med behandling og pleje.

Filteret gør det vanskeligt for personalet at give den rette behandling og pleje, hvis ikke de har viden om demens og konkrete redskaber til samarbejde med mennesker med en demenssygdom. Resultatet bliver derfor ringere behandling, også for andre sygdomme, og dermed ofte også omfattende omsorgssvigt.

Den gode pleje har to ben
Skal vi løfte kvaliteten af behandling, pleje og omsorg, bliver vi derfor nødt til at starte med at forbedre den demens- og sundhedsfaglige indsats på plejehjemmene.

Fagligt velfunderet behandling og pleje til mennesker med demenssygdom har nemlig to ligeværdige ben at gå på. For det første skal demensindsatsen være personcentreret. I stedet for at se personen som en upersonlig "borger", der har brug for hjælp, får personalet et levende menneske at have ansvaret for.

Det betyder alverden for mennesker med demenssygdom og deres pårørende at blive mødt som mennesker, og at de ikke behandles som passive modtagere af serviceydelser.

Situationen kræver et kvalitetseftersyn
For det andet indebærer en faglig velfunderet demensindsats, at behandling og pleje for andre eventuelle sygdomme bliver bedre. Demenssygdom påvirker nemlig ikke kun hukommelsen. Mange andre kognitive og fysiske evner bliver også negativt påvirket.

Demensfaglighed handler derfor om at vide, hvordan man med den rette behandling og pleje kan mindske, kompensere eller afværge følgevirkninger af tabet af funktionsevne – herunder også følgevirkninger i forhold til andre sygdomme.

I Alzheimerforeningen er vi enige med ministeren: Vi bør starte med at tage fat om nældens rod. Derfor foreslår vi, at vi starter med et grundlæggende eftersyn af kvaliteten i den demens- og sundhedsfaglige behandling og pleje. 

Forrige artikel Overlæge: Svækkede og døende skal også tilbydes kage til kaffen Overlæge: Svækkede og døende skal også tilbydes kage til kaffen Næste artikel Radikale: Vi er ikke ude på at tage gymnasiefesterne fra de unge Radikale: Vi er ikke ude på at tage gymnasiefesterne fra de unge