Apotekerforeningen: Brug alle kompetencer og lad sundhedstrekanten vokse

Af Anne Kahns
Formand for Danmarks Apotekerforening

Regeringens bebudede sundhedsreform skal række frem og sætte retningen for sundhedsvæsenet i de kommende ti år.

En af de væsentligste indsatser bliver at styrke den del af sundhedssektoren, hvor apotekerne holder til: det nære sundhedsvæsen.

Det giver god mening at samle op på de senere års udspil på området og se længere frem. Skabe sammenhængende løsninger for borgerne, modernisere strukturer, sikre kompetencer og justere den økonomiske styring i sundhedssektoren.

Store udfordringer kræver nye løsninger
Mit budskab i debatten er, at udfordringerne kun kan løses, hvis vi har modet til at prøve nye løsninger.

Flere ældre, øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og pressede budgetter kræver nytænkning og skift fra sekundær til primær sektor. Det er også det, der er lagt op til.

Lad os bruge sundhedsreformen til at bane vejen for fælles varige løsninger, og lad os samarbejde bredt om at nyttiggøre alle kompetencer i sundhedssektoren.

Anne Kahns
Formand, Danmarks Apotekerforening

Patienterne skal ud fra hospitalerne – ud i det nære sundhedsvæsen, hvor der er brug for alle gode kræfter til at gribe dem.

Men alt for ofte – også her i debatten – er der kun fokus på bedre samarbejde mellem regionernes sygehuse, kommunernes plejepersonale og borgerens praktiserende læge. Der er fokus på den traditionelle sundhedstrekant.

Men det nære sundhedsvæsen er mere end det. Speciallæger, tandlæger, private fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, kostvejledere og apoteker råder over kompetencer og viden, der kan udnyttes bedre til gavn for patienterne.

En sundhedsreform, der rækker frem, skal forholde sig til, hvordan vi kan udvide sundhedstrekanten og se på de muligheder, der ligger uden for eller imellem sygehus, læge og kommune. Med borgeren i centrum skal der tænkes i nye tværgående samarbejder – også med private aktører.

Der er nødt til at ske en aflastning af læger, der ikke har kapacitet til at overtage alle de opgaver, der følger med udflytning af opgaver fra sygehusene. Og flere skal til for at aflaste kommunerne, hvor både kapacitet og kompetencer skal udbygges væsentligt, hvis det nære sundhedsvæsen skal kunne rumme og løfte nye opgaver.

På medicinområdet er vi godt i gang
Apotekerne har selvfølgelig fokus på medicinområdet, hvor vores kompetencer er størst.

Ønsket bag apotekerloven fra 2015 var blandt andet, at apotekernes rolle som en del af sundhedssektoren skulle udvikles og udbygges. Det er vi godt i gang med.

Mens forskellige udvalg og udspil har fyldt i mediebilledet, har vi søsat nye tilbud til borgerne på medicinområdet.

Udlevering af medicin og rådgivning om korrekt brug er stadig apotekernes kerneydelse. Men med flere apoteker, fremtagningsrobotter, udleveringsautomater, e-handel, udbringning, drive-in-apoteker og onlinechat døgnet rundt moderniserer vi kerneydelsen, samtidig med at vi udvikler nye tilbud og nye samarbejder.

Ydelserne ”tjek-på-inhalation” til astma- og KOL-patienter og ”medicinsamtale” til kronikere er standard på alle apoteker nu. Fra 2019 introduceres behandlerfarmaceuten forhåbentligt.

Det er en særlig uddannet farmaceut på apoteket, der ved efteruddannelse får autorisation til at udføre særlige opgaver. Lovforslaget herom er i høring, og det er forventningen, at behandlerfarmaceuten fra 2019 bl.a. kan genordinere visse typer medicin, som patienten allerede er i behandling med.

Det er et godt eksempel på, hvordan ressourcerne i sundhedssektoren kan udnyttes bedre.

Apotekets lokale placering og lange åbningstid og det sundhedsfaglige personales kompetencer og indsigt i borgerens medicinforbrug udnyttes, og presset på vagtlæger og praktiserende læger lettes.

Det lokale sundhedscentrum
94 procent af alle voksne danskere er i kontakt med apoteket i løbet af året.

Apoteket udgør derfor et unikt udgangspunkt for flere lokale sundhedstilbud til borgerne. Vi er ofte det første sted, borgeren henvender sig med spørgsmål om medicin mod en lidelse. Lad os finde samarbejdsmodeller og finansieringsmodeller til at udnytte det.

Det kan være til tidlig opsporing af sygdom og vejledning om, hvor borgeren skal henvende sig i sundhedsvæsenet.

Det kan være til målinger som led i overvågning af en sygdom. Og det kan være ved at lægge lokaler til andre sundhedsprofessionelle for at sikre mere sammenhængende tilbud til borgerne. Kan tilbuddene samles i egentlige sundhedshuse, er det endnu bedre.

Mange borgere vaccineres i dag på apotek. Det sker på delegation af en læge. Med den nye behandlerfarmaceut og den rette uddannelse kan apoteket løfte hele opgaven. Det er muligt i andre lande.

Det gælder også opstart af simple behandlinger med medicin. Og det gælder udlevering af medicin, som borgere i dag får gratis på sygehuset, og som lige så godt kan hentes på apoteket tættere på bopælen.

Medicinvision
En ambitiøs sundhedsreform må også have fokus på medicinsikkerhed.

Medicin kan være farligt, hvis det bruges forkert, og medicinrelaterede utilsigtede hændelser udgør i dag den største andel af rapporteringerne til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Mange problemer med medicin opstår i sektorovergange. Der er et stort potentiale for mere strukturerede samarbejder om medicinsikre sektorovergange.

For dem, der bruger meget medicin, er medicingennemgang med til at forebygge problemerne. Mange aktører er på banen her, og forskellige tilbud og projekter afprøves på et apotek, hos praktiserende læger, i kommuner og på sygehuse.

Lad os bruge sundhedsreformen til at bane vejen for fælles varige løsninger, og lad os samarbejde bredt om at nyttiggøre alle kompetencer i sundhedssektoren.

På apoteket har vi erfaringer med medicingennemgang, med undervisning af plejepersonale i medicinhåndtering, og vi ser på nye muligheder for samarbejder med sygehuse i forbindelse med udskrivelser.

Det er erfaringer, vi gerne bringer ind i en sundhedsreform. Lad os få en egentlig vision i sundhedssektoren for sikker brug af medicin.